SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

2-euroerindringsmønter - 2014

Beskrivelserne på denne side stammer fra Den Europæiske Unions Tidende og kan derfor afvige en anelse fra andet materiale offentliggjort her på webstedet.

Spanien

Anledning: Tronskifte

Beskrivelse: Mønten bærer overlappende portrætter af kongerne Felipe VI og Juan Carlos I. Nederst navnet på den udstedende stat og udstedelsesår: "ESPAÑA – 2014". Til højre ses møntmærket. På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal: 12 mio. mønter

Udsendt: December 2014

Frankrig

Anledning: Kampen mod aids markeret ved den internationale aidsdag

Beskrivelse: Det røde bånd, der er symbolet på kampen mod aids, optræder på møntens forside. Det blev designet på initiativ af Visual Aids Artist Caucus og den amerikanske maler Frank Moore og bæres tæt på hjertet som symbol på solidaritet med de syge. Det er formet som et omvendt V. Det skal en dag bæres som et V for "victory" som tegn på sejr over sygdommen. Der er afbildet tre bånd på mønten. Det ene vender i klassisk retning og er farvet rødt på BU- og BE-udgaven. De to andre bånd vender omvendt og danner to V'er som symbol på den sejr, der næres så store forhåbninger om. Øverst på mønten optræder datoen 1. december, der er UNESCO's aidsdag. På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal: 3 mio. mønter

Udsendt: November 2014

Finland

Anledning: 100-årsdagen for designeren og indretningsarkitekten Ilmari Tapiovaaras fødsel

Beskrivelse: Den venstre del af møntens indre felt viser Ilmari Tapiovaaras navn og leveår. I højre del findes et nærbillede af den møbelmontering, der er karakteristisk for Ilmari Tapiovaara. Til højre herfor er angivet den udstedende stats navn med forkortelsen "FI", møntmærket og udstedelsesåret "2014". På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal: 1 mio. mønter

Udsendt: November 2014

Vatikanstaten

Anledning: 25-års jubilæet for Berlinmurens fald

Beskrivelse: I forgrunden ses nogle mursten fra den delvist nedbrudte Berlinmur, som indeholder inskriptionen "XXV ANNIVERSARIO DEL CROLLO DEL MURO DI BERLINO 1989 2014". I midten mellem murstenene og et stykke pigtråd ses en olivengren og i baggrunden Brandenburger Tor. Oven over ses inskriptionen "CITTA' DEL VATICANO". På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal: 103.000 mønter

Udsendt: Oktober 2014

Slovenien

Anledning: 600-året for kroningen af Barbara af Celje

Beskrivelse: Møntens centrale del afbilder, med et linjeret mønster, et portræt af dronning Barbara af Celje med hendes scepter. På billedet optræder greverne af Celjes tre typiske sekstakkede stjerner. På venstre side af portrættet findes påskriften "SLOVENIJA" og på højre side påskriften "BARBARA CELJSKA" og årstallene "1414-2014". På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal: 1 mio. mønter

Udsendt: Oktober 2014

Luxembourg

Anledning: 50-års jubilæet for storhertug Jeans tronbestigelse

Beskrivelse: I den indre del ses billederne af Deres Kongelige Højheder Storhertug Henri og Storhertug Jean, som begge ser til venstre. Ovenover ses en krone og over billedet af Storhertug Jean årstallet "1964". Neden under billederne ses henholdsvis navnene "Jean" og "Henri" samt årstallet "2014". Den øvre indre del af mønten er omkranset af indskriften "50e ANNIVERSAIRE DE L'ACCESSION AU TRÔNE DU GRAND-DUC JEAN". På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal: 1,4 mio. mønter

Udsendt: Oktober 2014

Portugal

Anledning: Det internationale år for familielandbrug

Beskrivelse: I midten af mønten er der afbildet traditionelle landsbrugsredskaber sammen med landbrugsprodukter: en kylling i midten omgivet af græskar, en kurv med kartofler og andre grøntsager og blomster. I venstre side, i omskrift, er angivet anledningen til erindringsmønten "AGRICULTURA FAMILIAR" (familielandbrug) og i højre side, i omskrift, navnet på den udstedende stat "PORTUGAL" efterfulgt af udstedelsesåret "2014". Nederst til venstre møntmærket "INCM". På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal: 500.000 mønter

Udsendt: Oktober 2014

Μalta

Anledning: Maltas uafhængighed 1964

Beskrivelse: Mønten til minde om Maltas uafhængighed i 1964 er den fjerde i serien med i alt fem mønter til minde om de forfatningsrelaterede milepæle i Maltas historie. Malta blev i 1964 med sin egen forfatning en uafhængig nation for første gang i flere hundrede år under fremmed herredømme. Den nationale side af mønten viser bronzemonumentet til minde om uafhængigheden, som er skabt af kunstneren Gianni Bonnici i 1989. Monumentet er en ung kvinde, som repræsenterer Malta, der bærer det maltesiske flag. Til højre i designet ses indskriften "MALTA – Independence 1964" i en halvcirkel og nederst udstedelsesåret "2014". På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal: 400.000 mønter

Udsendt: Oktober 2014

San Marino

Anledning: Anledning: 90-året for Giacomo Puccinis død

Beskrivelse: Mønten bærer et portræt af komponisten Giacomo Puccini. I en halvcirkel til højre for billedet står navnet på den udstedende stat, "SAN MARINO". Til venstre påskriften "G. PUCCINI" og møntmærket. Nederst årstallet "2014". På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal: 100.000 mønter

Udsendt: September 2014

Belgien

Anledning: 150-års jubilæet for belgisk Røde Kors

Beskrivelse: I den indre cirkel ses et kors. I midten af korset ses tallet "150", og henholdsvis vertikalt og horisontalt inde i korset ses indskriften "Rode Kruis" og "Croix-Rouge". Rundt om korset ses Bruxelles' møntmærke (ærkeenglen Michaels hjelmklædte hoved), møntmesterens mærke, årstallet 2014 og landebetegnelsen "BE". På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal: 260.000 mønter

Udsendt: September 2014

Grækenland

Anledning: 150-års jubilæet for De Joniske Øers indlemmelse i Grækenland (1864-2014)

Beskrivelse: Møntens indre side viser en syvtakket stjerne med indgraveringen (på græsk): "150 ÅR SIDEN DE JONISKE ØERS (EPTÁNISA) INDLEMMELSE I GRÆKENLAND 1864-2014" samt navnet på den udstedende stat "DEN HELLENSKE REPUBLIK" og den græske stats møntmærke. Mellem stjernens takker ses De Joniske Øers symboler. Hele designet er omkranset af et dekorativt bølgemotiv. På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal: 750.000 mønter

Udsendt: September 2014

Grækenland

Anledning: 400-året for Domenikos Theotokopoulos' død (1614-2014)

Beskrivelse: Møntens indre side viser et billede af Domenikos Theotokopoulos. I baggrunden ses en figur, der er typisk for hans arbejde og illustrerer hans teknik. Til venstre ses årstallet 2014 og kunstnerens karakteristiske signatur ("Domenikos Theotokopoulos Epoiei"). Til højre ses den græske stats møntmærke. Hele designet er omkranset af indskriften (på græsk):"DOMENIKOS THEOTOKOPOULOS 1541-1614" samt navnet på den udstedende stat "DEN HELLENSKE REPUBLIK". På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal: 750.000 mønter

Udsendt: September 2014

Letland

Anledning: Riga – europæisk kulturhovedstad 2014

Beskrivelse: I møntens midte er afbildet Rigas skyline sammen med byens historiske centrum, som er optaget på UNESCO's verdensarvsliste. Over billedet i omskrift "EIROPAS KULTURAS GALVASPILSETA" (europæisk kulturhovedstad), under billedet byens navn og udstedelsesåret "RIGA – 2014" og nederst nationalitetsmærket "LV". På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal: 1 mio. mønter

Udsendt: September 2014

Μalta

Anledning: 200-året for Maltas politistyrke

Beskrivelse: Mønten markerer 200-året for Maltas politistyrke, som blev oprettet ved bekendtgørelse XXII af 1814. Dermed er Maltas politistyrke en af de ældste i Europa. Den nationale side af mønten viser Maltas politistyrkes skilt med inskriptionen "200 Years Malta Police Force" og årstallene "1814-2014". På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal: 300.000 mønter

Udsendt: Juli 2014

San Marino

Anledning: 500-året for Bramante Lazzari delle Penne di San Marinos død

Beskrivelse: Mønten bærer et portræt af Bramante og viser en del af Tempietto ("lille tempel" på italiensk), som er en lille mindegrav bygget af Donato Bramante, måske så tidligt som i 1502, i gården til San Pietro in Montorio, og som betragtes som et af den italienske højrenæssancearkitekturs mesterværker. Påskriften "BRAMANTE LAZZARI DELLE PENNE DI SAN MARINO" omgiver næsten hele motivet. Til venstre og højre optræder henholdsvis årstallet "1514" og årstallet "2014". Nederst ses initialerne "MCC" (kunstneren Maria Carmela Colaneri) og møntmærket. På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal: 110.000 mønter

Udsendt: Juni 2014

Finland

Anledning: 100-året for forfatter og kunstner Tove Janssons fødsel

Beskrivelse: På møntens indre del ses et portræt af Tove Jansson. Under portrættet underskriften "Tove Jansson" og årstallene "1914-2001". Til venstre angivelsen af det udstedende land "FI". Til højre udstedelsesåret "2014" og møntmærket. På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal: 1,5 mio. mønter

Udsendt: Juni 2014

Italien

Anledning: 200-året for grundlæggelsen af Arma dei Carabinieri

Beskrivelse: Møntens design viser en genfortolkning af skulpturen "Pattuglia di Carabinieri nella tormenta" skabt i 1973 af Antonio Berti. Til højre de overlejrede bogstaver "RI", Republikken Italiens landebetegnelse, og "2014". Til venstre "1814". Øverst bogstavet "R" (møntmærket for den romerske mønt). Nederst "LDS" (mønsterdesigneren Luciana De Simonis monogram) og "CARABINIERI". På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal: 6,5 mio. mønter

Udsendt: Juni 2014

Italien

Anledning: 450-året for Galileo Galileis fødsel (født 1564)

Beskrivelse: Møntens design viser Galileo Galileis hoved fra Justus Sustermans maleri fra 1636 (Firenze, Galleria degli Uffizi). Øverst, i omskrift, "GALILEO GALILEI". Til højre bogstavet "R" (møntmærket for den romerske mønt) en stjernekikkert og "C.M." (Møntdesigneren Claudia Momonis monogram). Til venstre de overlejrede bogstaver "RI", Den Italienske Republiks landebetegnelse. Nederst "1564-2014". På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal: 6,5 mio. mønter

Udsendt: Juni 2014

Frankrig

Anledning: 70-årsdagen for landgangen i Normandiet den 6. juni 1944

Beskrivelse: På møntens forside danner ordet "D-DAY" et landgangsfartøj og kanonen på en kampvogn. Årstallene 1944-2014 optræder over kanonen og påtegningen "70e anniversaire du débarquement". De meget karakteristiske aftryk af de amerikanske, britiske og canadiske soldaters støvler udviskes gradvist af en bølge. Citatet af Verlaine, der blev benyttet som kode for indledningen af landgangen, er graveret på bølgen: "Les sanglots longs des violons de l'automne blessent mon coeur d'une langueur monotone". På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal: 3 mio. mønter

Udsendt: Juni 2014

Holland

Anledning: Den officielle afsked med den tidligere dronning Beatrix

Beskrivelse: På møntens indre del er både kong Willem-Alexander og den tidligere dronning Beatrix afbildet. Til venstre i en halvcirkel står indskriften "WILLEM-ALEXANDER KONING DER NEDERLANDEN" og til højre i en halvcirkel står indskriften "BEATRIX PRINSES DER NEDERLANDEN". I toppen mellem de to indskrifter er kronesymbolet og nederst er møntmesterens mærke og møntmærket og imellem dem står udstedelsesåret "2014". På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal: 1 mio. mønter.

Udsendt: Maj 2014

Slovakiet

Anledning: 10-året for Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union

Beskrivelse: I midten af møntens nationale side optræder de stiliserede bogstaver "EÚ" som forkortelse for Den Europæiske Union med Den Slovakiske Republiks rigsvåben i forgrunden. I højre side af møntens indre del er der på to linjer angivet datoen for Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union, "1.5.2004", og umiddelbart herunder årstallet "2014". I omskrift langs den nedre del af møntens indre del findes navnet på den udstedende stat, "SLOVENSKO", og i omskrift langs den øvre del står der "10. VÝROČIE VSTUPU DO EURÓPSKEJ ÚNIE". Nederst til venstre findes møntmærket for Kremnica (bogstaverne "MK" mellem to prægestempler), og nederst til højre de stiliserede bogstaver "MP", møntdesigneren Mária Poldaufovás initialer. På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal: 1 mio. mønter

Udsendt: April 2014

Portugal

Anledning: 40-året for revolutionen den 25. april

Beskrivelse: De to kurver danner en nellike, blomsten, der symboliserer bevægelsen og samtidig lagde navn til revolutionen. Navnet på den udstedende stat "PORTUGAL" og rigsvåbnet er indgraveret oven over blomsten. I midten af mønten optræder datoen for revolutionen "25 DE ABRIL" (25. april) og nederst antallet af år siden revolutionen "40 ANOS" (40 år) og udstedelsesåret "2014". Bogstavernes og tallenes design er inspireret af dem, der blev brugt på plakater og andre politiske skrifter for 40 år siden, som et symbol på den eufori, der rådede umiddelbart efter revolutionen. På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal: 500.000 mønter

Udsendt: April 2014

Belgien

Anledning: 100-året for starten på Første Verdenskrig

Beskrivelse: På møntens indre del er afbildet en valmue oven over årstallene 2014-2018. Under årstallene optræder inskriptionen "The Great War Centenary", og neden under denne findes møntmesterens mærke og møntmærket for Bruxelles (ærkeenglen Michaels hjelmklædte hoved). For oven på møntens indre del findes i omskrift den tresprogede betegnelse "BELGIE – BELGIQUE – BELGIEN". På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal: 1,75 mio. mønter

Udsendt: April 2014

Spanien

Anledning: UNESCO's verdenskultur- og verdensnaturarv – Park Güell

Beskrivelse: I møntens forgrund er afbildet en øgleskulptur, der er Park Güells logo, og som blev skabt af arkitekten Antoni Gaudí. I baggrunden optræder et udsnit af en af pavillonerne ved indgangen til Park Güell. Øverst i omskrift med blokbogstaver ordene "ESPAÑA" og "PARK GÜELL – GAUDÍ". Til venstre udstedelsesåret "2014" og til højre møntmærket. På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal: 8 mio. mønter

Udsendt: Marts 2014

Andorra

Anledning: 20 år i Europarådet

Beskrivelse: Designet viser øverst til venstre Andorras våbenskjold efterfulgt af påskriften "20", hvor nullet er stiliseret, så det forestiller stjernerne i Europarådets flag. Øverst påskrifterne "ANDORRA" og nedenunder "AL CONSELL D'EUROPA". Årstallet "2014" ses nederst til venstre efterfulgt af en skrå linje. På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal: 100 000 mønter

Udsendt: Februar 2014

Luxembourg

Anledning: 175-året for Storhertugdømmet Luxembourgs uafhængighed

Beskrivelse: På den højre side af møntens indre del er afbilledet Hans Kongelige Højhed Storhertug Henri, der kigger til højre, og på venstre side af den indre del er vertikalt gengivet årstallene "1839" og "2014" samt navnet på den udstedende stat "LËTZEBUERG". Nederst i møntens indre del optræder inskriptionerne "ONOFHÄNGEGKEET" og "175 Joër". På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal: 1,4 mio. mønter

Udsendt: Januar 2014

Tyskland

Anledning: Niedersachsen fra "Bundesländer"-serien

Beskrivelse: Designet viser Skt. Michaels kirke i Hildesheim, Niedersachsen, som har figureret på UNESCO's Verdensarvsliste siden 1985. Øverst i designet ses udstedelsesåret "2014" og til venstre møntmærket (A, D, F, G, J). Nederst ses indskriften "NIEDERSACHSEN" og derunder angivelsen af den udstedende stat "D". Øverst til højre bærer mønten gravørens initialer "OE" (Ott Erich). På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal: 30 mio. mønter

Udsendt: Januar 2014