Euroområdets økonomi viser sig at være robust trods de udfordrende globale forhold. Realt BNP steg med 0,3 pct. i 3. kvartal 2025, hvilket var mere end i septemberfremskrivningerne. Det skete på baggrund af den volatile udvikling i 1. halvår, der afspejlede effekten af forhåndsdistribution som reaktion på højere amerikanske toldsatser og den dermed forbundne usikkerhed samt virkningen af kraftige udsving i irske data. Den indenlandske efterspørgsel bør fortsat være den primære drivkraft for væksten i euroområdet, idet den understøttes af stigende realløn og beskæftigelse, på baggrund af robuste arbejdsmarkeder med en rekordlav arbejdsløshed. Yderligere offentlige udgifter til infrastruktur og forsvar bebudet i år, navnlig i Tyskland, sammen med forbedrede finansieringsforhold som følge af nedsættelser af de pengepolitiske renter siden juni 2024 ventes også at støtte den indenlandske økonomi. Med hensyn til eksterne forhold ventes eksporten at stige næste år, selvom der fortsat er udfordringer med hensyn til konkurrenceevnen, herunder udfordringer af strukturel karakter. Denne forbedring tilskrives et opsving i den udenlandske efterspørgsel på baggrund af aftagende usikkerhed om handelspolitikken, selvom de højere toldsatser gradvis har indvirket. Den gennemsnitlige årlige vækst i realt BNP forventes at ligge på 1,4 pct. i 2025, 1,2 pct. i 2026, 1,4 pct. I 2027 og 1,4 pct. i 2028. Sammenlignet med fremskrivningerne fra september 2025 er BNP-væksten blevet opjusteret for hele fremskrivningsperioden som følge af bedre data end forventet, mindsket usikkerhed om handelspolitikken, stærkere udenlandsk efterspørgsel og lavere råvarepriser på energi[1].
Inflationen forventes at falde fra 2,1 pct. i 2025 til 1,9 pct. i 2026 og derefter til 1,8 pct. i 2027, inden den stiger til ECB's mål på 2 pct. på mellemlangt sigt i 2028. Det forventede fald i den samlede inflation (målt ved det harmoniserede forbrugerprisindeks – HICP) i begyndelsen af 2026 afspejler en nedadrettet basiseffekt fra energipriserne, mens inflationen i komponenter ekskl. energi fortsat bør aftage i hele 2026. Energiinflationens bidrag til den samlede inflation ventes at forblive afdæmpet indtil slutningen af 2027 for derefter at stige markant i 2028 som følge af den forventede gennemførelse af EU's emissionshandelssystem 2 (ETS2) med en opadrettet effekt på den samlede inflation på 0,2 procentpoint. HICP-inflationen ekskl. energi forventes at falde fra 2,5 pct. i 2025 til 2,2 pct. i 2026 og til 2,0 pct. i 2027 og 2028. Fødevareinflationen ventes at falde mærkbart i takt med, at virkningerne af tidligere prisstigninger på globale råvarer til fødevarer og ugunstige vejrforhold i løbet af sommeren aftager, og ventes at stabilisere sig på et niveau noget over 2 pct. i slutningen af 2026. HICP-inflationen ekskl. energi og fødevarer (HICPX) ventes at aftage fra 2,4 pct. i 2025 til 2,0 pct. i 2028, efterhånden som inflationen i tjenesteydelser falder som følge af aftagende pres på arbejdskraftsomkostningerne, og i takt med at den tidligere appreciering af euroen slår igennem i priskæden, hvorved vareinflationen dæmpes. Lønvæksten bør fortsætte med at aftage i 2026, inden den stabiliserer sig på omkring 3 pct., understøttet af et robust arbejdsmarked og produktivitetsvækst lige under 1 pct. Væksten i enhedslønomkostningerne forventes at aftage, selvom effekten på inflationen ventes at blive delvis opvejet af en gradvis stigning i avancerne i fremskrivningsperioden. Sammenlignet med fremskrivningerne fra september 2025 er udsigterne for den samlede HICP-inflation blevet opjusteret med 0,2 procentpoint for 2026, hvilket afspejler de seneste dataoverraskelser for HICP-inflationen og lønvæksten, hvor sidstnævnte har ført til en betydelig opjustering af lønudsigterne. Fremskrivningen af HICP-inflationen er nedjusteret en anelse for 2027 som følge af antagelsen om et lavere bidrag fra energiinflationen, idet gennemførelsen af ETS2 nu forventes at blive udskudt fra 2027 til 2028, selvom dette bidrag til dels synes at blive opvejet af en stærkere inflation i tjenesteydelser.
Tabel 1
Vækst- og inflationsfremskrivninger for euroområdet
(ændringer i pct. år til år, justeringer i procentpoint)
December 2025 | Justeringer i forhold til september 2025 | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
2024 | 2025 | 2026 | 2027 | 2028 | 2025 | 2026 | 2027 | |
Realt BNP | 0,9 | 1,4 | 1,2 | 1,4 | 1,4 | 0,2 | 0,2 | 0,1 |
HICP | 2,4 | 2,1 | 1,9 | 1,8 | 2,0 | 0,0 | 0,2 | -0,1 |
HICP ekskl. energi og fødevarer | 2,8 | 2,4 | 2,2 | 1,9 | 2,0 | 0,0 | 0,3 | 0,1 |
Anm.: Tallene for realt BNP bygger på årlige gennemsnit af sæsonkorrigerede data og data korrigeret for antal arbejdsdage. De historiske data kan afvige fra Eurostats seneste publikationer på grund af data, som er offentliggjort efter skæringsdatoen for fremskrivningerne. Justeringer beregnes på grundlag af afrundede tal. Data kan downloades, også på kvartalsbasis, fra databasen med makroøkonomiske fremskrivninger på ECB's websted.
© Den Europæiske Centralbank, 2025
Postadresse 60640 Frankfurt am Main, Tyskland
Telefon +49 69 1344 0
Websted www.ecb.europa.eu
Alle rettigheder forbeholdt. Kopiering til uddannelsesformål eller i ikke-kommercielt øjemed er tilladt, såfremt kilden angives.
For så vidt angår specifik terminologi henvises til ECB glossary (findes kun på engelsk).
HTML ISBN 978-92-899-7332-8, ISSN 2529-4644, doi:10.2866/0388442, QB-01-25-149-DA-Q
Skæringsdatoen for de tekniske antagelser og fremskrivningerne for den globale økonomi var 26. november 2025. De makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet blev afsluttet 3. december 2025. Fremskrivningerne for euroområdet fra december 2025 omfatter Bulgarien med henblik på landets indtræden i euroområdet 1. januar 2026. Historiske data for euroområdet omfatter også Bulgarien for alle variabler undtagen HICP.
-
18 December 2025