Hvorfor er det vigtigt, at priserne er stabile?
8. maj 2017 (opdateret 25. august 2021)
Det bedste bidrag en centralbank kan yde for at forbedre folks individuelle velfærd, er at holde priserne stabile
ECB's vigtigste opgave er at holde priserne stabile. Det er den bedste måde, en centralbank kan bidrage til at forbedre folks individuelle velfærd på.
Det vil sige, at priserne ikke bør stige (inflation) væsentligt, og at man ligeledes bør undgå en længere periode med faldende priser (deflation). Længere perioder med høj inflation eller deflation har negative konsekvenser for økonomien. Stabile priser er derimod med til at sikre, at økonomien vokser, det giver jobsikkerhed, og du kan trygt regne med, at dine penge er cirka lige så meget værd i morgen som i dag.
Hvad er der galt med høj inflation?
Det kan føre til en ond cirkel af prisstigninger. Det begrænser din købekraft, hvilket betyder, at du kan købe mindre for dine penge.
Hvis priserne på mange af de varer, du køber, stiger, mister du købekraft. Det betyder med andre ord, at du ikke kan købe så meget for dine penge – din indkomst og opsparing – som du plejer at kunne. Det kan føre til en ond cirkel af prisstigninger.
For når alting bliver dyrere, bliver du måske nødt til at bede din arbejdsgiver om en lønforhøjelse. Og din arbejdsgiver kan så reagere ved at hæve virksomhedens priser for at finansiere de stigende lønudgifter. Hvis dette sker i mange virksomheder, vil priserne på mange varer stige yderligere, og så fortsætter den onde cirkel.
Det gør det sværere for dig og for virksomheder at planlægge opsparinger og investeringer. Folk kan miste tilliden til valutaen, fordi den mister værdi hurtigt. Dette er bare nogle få eksempler på de negative konsekvenser af høj inflation.
Hvad er der galt med længere perioder med deflation?
Længere perioder med deflation kan føre til en ond cirkel af faldende priser. Det kan påvirke virksomheder, personer og offentlige udgifter i en negativ retning.
Selvom faldende priser måske lyder godt for dig som forbruger, er et vedvarende og omfattende prisfald i hele økonomien, som ikke skyldes forbedringer i produktionen, et problem, fordi det kan føre til en ond cirkel af faldende priser.
Hvis du fx har udset dig en ny sofa, men ved, at prisen vil falde, hvis du venter lidt med at købe den, vil du sikkert vente. Hvis alle handler på denne måde, begynder det at gå ud over virksomhederne, fordi de ikke kan sælge deres produkter. Det kan blive nødvendigt for dem at mindske eller fastfryse lønninger eller endda skære ned på personalet, fordi efterspørgslen falder, hvilket vil føre til en stigning i arbejdsløsheden.
De negative konsekvenser af deflation kan mærkes af alle.
Økonomien vil begynde at tabe fart, fordi forbrugerne og virksomhederne skærer ned på udgifter og investeringer. Det kan også blive sværere at tilbagebetale din gæld, fx boliglån, som ikke bliver mindre, selvom din indkomst muligvis gør.
Det samme gælder for de offentlige finanser. Skatteindtægterne går ned, fordi indkomster og forbrug falder, men den offentlige gæld skal stadig betales. Som følge heraf kan det blive nødvendigt at skære i udgifterne til fx infrastruktur og sundhed. De negative konsekvenser af deflation kan derfor mærkes af alle.
Det er vores opgave at holde priserne stabile. Det er fastsat i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, og ECB har en kvantitativ definition af prisstabilitet. Vi sigter mod en inflation på 2 pct. på mellemlangt sigt, målt ved det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP). Vores forpligtelse i forhold til dette inflationsmål er symmetrisk. Det betyder, at vi ser lige så negativt på inflation, der er for lav, som på inflation, der er for høj. Begge dele er lige uønskede.
Det er et klart og forudsigeligt mål. Det betyder, at du bedre kan planlægge, fordi du ved, hvor meget du kan forvente, at priserne i euroområdet gennemsnitligt vil ændre sig over tid. Dette hjælper til gengæld os med at holde priserne stabile.
ECB's mål for prisstabilitet gælder for euroområdet som helhed. Det har et mellemlangt perspektiv og tager højde for inflationen over tid frem for at fokusere på kortvarige stigninger og fald, fordi de udligner sig med tiden.
Lad os se lidt nærmere på det her:
Et klart mål
Vores inflationsmål på 2 pct. er et klart tal, der er let at forstå. Det er også gennemsigtigt og gør det nemt for folk at forudsige, hvordan priserne vil ændre sig med tiden.
Folk bruger deres forventninger om inflationen til at træffe beslutninger om udgifter, låntagning og investering. Et klart mål på mellemlangt sigt betyder, at folks forventninger kan være præcise, hvilket fremmer stabile priser generelt.
Sikkerhedsmargin
En inflation på 2 pct. giver en sikkerhedsmargin mod de potentielle risici for deflation. I tilfælde af deflation er der grænser for anvendelsen af de sædvanlige pengepolitiske værktøjer (dvs. ændringer af de officielle renter). Der kommer et tidspunkt, hvor det ikke længere giver mening for en centralbank at nedsætte renten yderligere. Desuden vil selv en kontrolleret inflation over tid have tendens til at svinge omkring en gennemsnitlig værdi. Så ved at indarbejde en buffer på over nul bliver centralbankerne ikke lige så ofte nødt til at ty til andre tiltag såsom opkøb af værdipapirer – også kaldet kvantitative lempelser eller målrettede langfristede markedsoperationer, forkortet TLTRO.
Forskelle mellem landene i euroområdet
ECB fastholder prisstabiliteten i euroområdet som helhed. Ved at sigte mod en inflation på 2 pct. er der plads til forskelle i inflationen på tværs af landene i euroområdet, som ideelt set bør udligne sig med tiden. Med et mål på over nul undgår man, at visse lande eller områder skal leve med en alt for lav eller endog negativ inflation for at opveje en eventuel højere inflation i andre lande.
Opdateret i august 2021 for at afspejle resultatet af gennemgangen af den pengepolitiske strategi i 2020/21.
VIL DU VIDE MERE?
LÆS MERE HER