ECB's årsregnskab 2014

• Nettoresultat for 2014: 989 mio. euro (1.440 mio. i 2013)
• Nettorenteindtægter fra Securities Markets Programme: 728 mio. euro (962 mio. euro i 2013)
• Renteindtægter fra eurosedler: 126 mio. euro (406 mio. euro i 2013)
• ECB's balance: 185 mia. euro (174 mia. euro i 2013)

Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB) godkendte i går ECB's reviderede årsregnskab for regnskabsåret 2014. ^[1]

Styrelsesrådet besluttede at overføre et beløb på 15 mio. euro pr. 31. december 2014 (0,4 mio. euro i 2013) til risikohensættelsen, hvilket betød, at den aktuelt tilladte øvre grænse på 7.575 mio. euro blev nået. Formålet med risikohensættelsen er at dække valutakurs-, rente-, kredit- og guldkursrisici, som løbende overvåges. Hensættelsens størrelse tages hvert år op til fornyet vurdering. Efter overførslen til risikohensættelsen var ECB's nettoresultat for 2014 på 989 mio. euro (1.440 mio. euro i 2013). Faldet skyldtes hovedsagelig a) en lavere renteindtægt på eurosedler som følge af de lavere gennemsnitlige renter ved de primære markedsoperationer, b) et fald i nettorenteindtægten fra Securities Markets Programme (SMP) som følge af indfrielser og c) højere driftsomkostninger, som primært skyldtes omkostninger i forbindelse med etableringen af Den Fælles Tilsynsmekanisme ( Single Supervisory Mechanism, SSM).

Styrelsesrådet besluttede at foretage en foreløbig overskudsfordeling på 841 mio. euro til de nationale centralbanker i euroområdet den 30. januar 2015. Styrelsesrådet besluttede på gårsdagens møde at fordele den resterende del af overskuddet, hvilket vil sige 148 mio. euro, til de nationale centralbanker i euroområdet den 20. februar 2015.

ECB's indtægter stammer primært fra afkastet på valutareserveporteføljen og egenporteføljen, renteindtægterne fra ECB's andel på 8 pct. af det samlede seddelomløb og i de senere år fra nettorenteindtægterne fra værdipapirer, som er opkøbt af pengepolitiske grunde.

I 2014 var nettorenteindtægten på i alt 1.536 mio. euro (2.005 mio. euro i 2013). Den omfattede renteindtægter på 126 mio. euro fra ECB's andel af det samlede seddelomløb (406 mio. euro i 2013) og nettorenteindtægter på 728 mio. euro (962 mio. euro i 2013) fra værdipapirer opkøbt under SMP, hvoraf 298 mio. euro (437 mio. euro i 2013) stammede fra ECB's SMP-beholdninger af græske statsobligationer. Den omfattede også nettorenteindtægter på 174 mio. euro (204 mio. euro i 2013) fra værdipapirer opkøbt i henhold til de tre programmer til opkøb af særligt dækkede obligationer og 1 mio. euro fra værdipapirer opkøbt i henhold til programmet til opkøb af asset-backed securities (ABSPP). ECB udbetalte de nationale centralbanker 57 mio. euro (192 mio. euro i 2013) i rente på deres tilgodehavender vedrørende de valutareserveaktiver, som de har overført til ECB, mens renteindtægten på valutareserveaktiver udgjorde 217 mio. euro (187 mio. euro i 2013).

Realiserede gevinster på finansielle operationer udgjorde 57 mio. euro (52 mio. euro i 2013).

Nedskrivningerne beløb sig til 8 mio. euro i 2014 (115 mio. euro i 2013). De betydeligt lavere nedskrivninger i 2014 skyldtes hovedsagelig den samlede stigning i kursværdien på de værdipapirer, som indgår i både i dollarporteføljen og egenporteføljen.

ECB's administrationsomkostninger består af personaleomkostninger og alle andre administrative udgifter. Personaleomkostningerne steg til 301 mio. euro i 2014 (241 mio. euro i 2013) på grund af en gradvis stigning i antallet af medarbejdere i løbet af året, i takt med at forberedelserne til lanceringen af Den Fælles Tilsynsmekanisme i november 2014 skred frem. De SSM-relaterede udgifter i november og december 2014 beløb sig til 30 mio. euro. Beløbet vil blive faktureret i 2015, men er medtaget som gebyrindtægter i ECB's resultatopgørelse for 2014 efter periodiseringsprincippet.

Øvrige administrative udgifter, herunder husleje, honorarer og andre varer og tjenester udgjorde 376 mio. euro i 2014 (287 mio. i 2013). Langt størstedelen af omkostningerne i forbindelse med opførelsen af ECB's nye hovedsæde er kapitaliseret og er ikke indregnet i denne post. Efter ECB flyttede til sit nye hovedsæde i november 2014 blev de kapitaliserede udgifter indtil dette tidspunkt derfor overført fra "Aktiver under opførelse" til de respektive anlægsaktivposter. Afskrivningen begyndte i januar 2015 i overensstemmelse med ECB's normale afskrivningspraksis.

ECB's samlede balance steg med 11 mia. euro til 185 mia. euro i 2014 (174 mia. euro i 2013). Stigningen skyldtes hovedsagelig apprecieringen af ECB's beholdninger af valutareserveaktiver og guld samt stigningen i seddelomløbet.

Eurosystemets konsoliderede balance udgjorde 2.208 mia. euro ved udgangen af 2014 (2.273 mia. euro i 2013). De samlede passiver faldt, og det skyldtes hovedsagelig, at de ugentlige finjusterende operationer, der steriliserede den likviditet, som blev tilført under SMP, blev indstillet. Dette førte til en nedgang i "tidsindskud". De samlede aktiver faldt, og det skyldtes hovedsagelig førtidige tilbagebetalinger fra modparter af de beløb, som de havde fået tildelt i forbindelse med de to 3-årige langfristede markedsoperationer.

Værdipapirbeholdningerne, som Eurosystemet holder af pengepolitiske grunde, faldt med 19 mia. euro til 217 mia. euro (236 mia. euro i 2013). Værdipapirer under SMP faldt med 34,5 mia. euro som følge af indfrielser. Faldet blev delvist udlignet af værdipapiropkøb under det tredje program til opkøb af særligt dækkede obligationer og ABSPP, som begyndte mod slutningen af 2014 og beløb sig til 31,3 mia. euro ultimo året.

Ledelsens beretning, der hidtil er blevet offentliggjort sammen med ECB's årsberetning, er en integreret del af ECB's årlige regnskabsrapportering og indeholder kontekstuelle oplysninger, som gør det lettere for læserne at forstå ECB's arbejde, operationelle rammer og de forskellige operationers indvirkning på ECB's balancer. I år er ledelsens beretning blevet udvidet og indeholder information, som er af direkte relevans for ECB's regnskab.

Henvendelser fra medierne kan rettes til Rocío González, tlf.: +49 69 1344 6451

Noter

1. ECB's og Eurosystemets regnskabspraksis: I henhold til artikel 26.4 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (ESCB-statutten) har Styrelsesrådet udarbejdet en fælles regnskabspraksis for Eurosystemet, herunder ECB, som er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. ^[2] Selv om den fælles regnskabspraksis generelt er baseret på internationalt anerkendt regnskabspraksis, blev der ved udarbejdelsen taget særligt hensyn til de unikke forhold, der gælder for centralbankerne i Eurosystemet. Der lægges særlig vægt på princippet om forsigtighed, da de fleste centralbanker i Eurosystemet er meget følsomme over for valutakursudviklingen. Forsigtighedsprincippet vedrører især forskelle i behandlingen af urealiserede gevinster og urealiserede tab i forbindelse med resultatføringen og forbuddet mod at modregne et urealiseret tab på et aktiv i en urealiseret gevinst på et andet. Urealiserede gevinster overføres direkte til revalueringskonti. Urealiserede tab, der overstiger det relaterede indestående på revalueringskontiene, behandles som omkostninger ultimo året. Tab ved værdiforringelse medtages i resultatopgørelsen i deres helhed. Alle nationale centralbanker i euroområdet har pligt til at følge denne praksis, når de som en del af Eurosystemet indberetter operationer, som indgår i Eurosystemets ugentlige konsoliderede balance og den årlige konsoliderede balance. De anvender desuden frivilligt stort set samme praksis som ECB, når de udarbejder deres eget årsregnskab.
2. I 2014 besluttede Styrelsesrådet at ændre den regnskabsmæssige behandling af værdipapirer, der aktuelt holdes af pengepolitiske grunde. Disse værdipapirer medtages nu til amortiseret kostpris (med forbehold for værdiforringelse), uanset af hvilke grunde de holdes. Denne ændring påvirkede ikke resultatet for 2014.
3. Omsættelige værdipapirer, som ikke er holdt af pengepolitiske grunde, revalueres til markedskurs, hvis de ikke er klassificeret som holdt-til-udløb. Værdipapirer, som er klassificeret som holdt-til-udløb, er værdiansat til amortiseret kostpris (med forbehold for værdiforringelse).
4. Guld og alle andre balanceførte og ikke-balanceførte aktiver og passiver i fremmed valuta omregnes til euro til den på balancedagen gældende valutakurs.
5. Udgifter i forbindelse med banktilsyn: I overensstemmelse med SSM-forordningen ^[3] skal ECB opkræve et årligt tilsynsgebyr fra kreditinstitutter, som er underlagt tilsyn. Gebyret dækker ECB's udgifter i forbindelse med tilsynsopgaverne, men må ikke overstige dem. ECB's udgifter bliver dækket fra og med det tidspunkt, hvor ECB overtog det operationelle ansvar for tilsynet, dvs. november 2014. Det nødvendige beløb til at dække udgifterne i november og december 2014 er medtaget som gebyrindtægter i ECB's resultatopgørelse for 2014 efter periodiseringsprincippet, men vil først blive faktureret i 2015.
6. Forrentning af valutareserveaktiver overført til ECB: Når de nationale centralbanker kommer med i Eurosystemet, erhverver de, når de overfører valutareserveaktiver til ECB, et forrentet tilgodehavende hos ECB svarende til værdien af det overførte beløb. Styrelsesrådet har besluttet, at disse tilgodehavender denomineres i euro, og at deres forrentning udregnes dagligt på grundlag af den senest foreliggende marginale rente ved Eurosystemets auktioner i forbindelse med de primære markedsoperationer, korrigeret så der tages højde for nulafkastet på guldkomponenten.
7. Fordeling af overskud/dækning af tab: I henhold til artikel 33 i ESCB-statutten kan op til 20 pct. af et års nettooverskud overføres til den almindelige reservefond inden for en grænse på 100 pct. af ECB's kapital. Det resterende nettooverskud fordeles til de nationale centralbanker i euroområdet i forhold til deres andel af den indskudte kapital. Hvis ECB lider et tab, kan dette udlignes af a) ECB's generelle risikohensættelse og den almindelige reservefond og b), efter at Styrelsesrådet har truffet afgørelse herom, af de monetære indtægter i det pågældende regnskabsår. Endelig kan et eventuelt nettoresttab registreres på balancen som tab, der fremføres til året efter, og udlignes af nettoindtægter, som opstår i de efterfølgende år.
8. Eurosystemets SMP-beholdninger: Tabellen nedenfor viser en fordeling pr. udstedelsesland af de udestående beløb i Eurosystemets SMP-beholdninger pr. 31. december 2014.

[1] SMP-beholdninger værdiansættes til amortiseret kostpris.

[2] På grund af afrunding stemmer totalerne ikke nødvendigvis overens.