ECB overvåger udviklingen i euroområdets banksektorer, i EU som helhed og i andre finansielle sektorer for at identificere sårbare områder og kontrollere det finansielle systems modstandsdygtighed.
ECB udfører disse opgaver sammen med de andre centralbanker i Eurosystemet og Det Europæiske System af Centralbanker.
Eventuelle nye systemiske risici i det finansielle system imødegås ved hjælp af makroprudentielle politikker. Det overordnede mål med den makroprudentielle politik er at opretholde finansiel stabilitet.
Definition af finansiel stabilitet
Finansiel stabilitet kan defineres som en tilstand, hvor det finansielle system – dvs. finansielle formidlere, markeder og markedsinfrastrukturer – kan modstå stød og finansielle ubalancer.
Herved mindskes sandsynligheden for, at der opstår forstyrrelser af den finansielle formidlingsproces, der er så alvorlige, at de kan påvirke den realøkonomiske aktivitet negativt.
Explainer, som sætter spotlys på finansiel stabilitetMakroprudentielle politikker sigter mod:
- at forhindre en opbygning af uforholdsmæssigt store risici, der skyldes eksterne faktorer og uordnede markedsforhold, således at den finansielle cyklus (tidsdimensionen) udjævnes
- at gøre den finansielle sektor mere modstandsdygtig og begrænse smitteeffekter (tværsnitsdimensionen)
- at fremme en systemisk synsvinkel i den finansielle regulering for at skabe de rigtige incitamenter for markedsdeltagerne (den strukturelle dimension).