2-euroerindringsmønter - 2018
Beskrivelserne på denne side stammer fra Den Europæiske Unions Tidende og kan derfor afvige en anelse fra andet materiale offentliggjort her på webstedet.
Andorra
Anledning: 70-året for verdenserklæringen om menneskerettigheder
Beskrivelse: På mønten ses syv trapper (symbol på Andorras syv sogne eller administrative enheder) i form af bjerge, der fører ned til en dal, hvor navnet på den udstedende stat, "ANDORRA", og udstedelsesåret, "2018", er angivet. Trapperne er på samme tid grenene på et træ, der skal symbolisere menneskeheden, som Andorras indbyggere er en del af. På træets grene hænger 30 blade, der står for de 30 artikler i verdenserklæringen om menneskerettigheder. Motivet indrammes af en påskrift på catalansk:"70 ANYS DE LA DECLARACIÓ UNIVERSAL DELS DRETS HUMANS" (70-året for verdenserklæringen om menneskerettigheder), som understreger denne erindringsdag. På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.
Antal: 75.000 mønter
Udsendt: November 2018
Μalta
Anledning: Kulturarv
Beskrivelse: På mønten, der er designet af en skoleelev, henvises der til en række temaer, som indgår i den maltesiske kulturarv, bl.a. de forhistoriske templer, som er verdens ældste fritstående strukturer, en kirkebygning og et kirketårn, som kendetegner maltesiske byers og landsbyers silhuet, og en traditionel maltesisk båd, som fører det maltesiske flag. Øverst i møntens indre felt står der "Malta", navnet på den udstedende stat, og nederst er der anført året "2018". På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.
Antal: 320.000 mønter
Udsendt: November 2018
Finland
Anledning: Finsk saunakultur
Beskrivelse: Motivet viser et finsk sølandskab med en typisk finsk sauna i midten. Udstedelsesåret "2018" står nederst midtfor. Til venstre i motivet er den udstedende stats navn angivet med bogstaverne "FI", og til højre i motivet ses møntmærket. På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.
Antal: 1 mio. mønter
Udsendt: Oktober 2018
Belgien
Anledning: 50-året for opsendelsen af satellitten ESRO 2B
Beskrivelse: Motivet viser satellitten ESRO 2B, Den Europæiske Rumforskningsorganisations første satellit, som blev sendt i kredsløb om Jorden i maj 1968. ESRO 2B, der også fik navnet "IRIS" (International Radiation Investigation Satellite), da den først var kommet i kredsløb, skulle især undersøge røntgenstråling fra Solen, kosmisk stråling og Jordens strålingsbælter. Nederst på mønten ses møntmærket for Utrecht (merkurstav) sammen med den belgiske møntmesters mærke, kommunen Herzeles våbenskjold, landekoden BE og møntdesigneren Luc Luycx' initialer LL. På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.
Antal: 260.000 mønter
Udsendt: Oktober 2018
Vatikanstaten
Anledning: 50-året for fader Pios død
Beskrivelse: På mønten er der gengivet et portræt af fader Pio i profil set fra højre. Øverst står der i en halvcirkel fra venstre mod højre "CITTÀ DEL VATICANO", navnet på den udstedende stat. Nederst står der "Padre Pio" og til højre herfor møntmærket "R". I møntens venstre side er der anført året "1968" og i dens højre side udstedelsesåret "2018". Nederst til venstre ses kunstnerens navn, "P. DANIELE". På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.
Antal: 101.000 mønter
Udsendt: Oktober 2018
Grækenland
Anledning: 75-året for Kostis Palamas' død
Beskrivelse: Mønten bærer et portræt af den græske digter Kostis Palamas (1859-1943). I omskrift langs møntens indre del ses til venstre påskriften "DEN HELLENSKE REPUBLIK" og "KOSTIS PALAMAS" (på græsk). Mønten bærer også en palmette (møntmærket for det græske møntvæsen) og udstedelsesåret "2018". Nederst til højre optræder monogrammet for kunstneren (George Stamatopoulos). På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.
Antal: 750.000 mønter
Udsendt: Oktober 2018
Grækenland
Anledning: 70-året for Dodekanesernes forening med Grækenland
Beskrivelse: Mønten er inspireret af en af Dodekanesernes mest karakteristiske mønter, der blev præget i antikkens Rhodos. I midten af mønten ses en rose, symbolet for Rhodos, med stiliserede bølger, der bølger ud fra midten. I omskrift langs møntens indre del ses påskriften "1948-2018 DODEKANSERNES FORENING MED GRÆKENLAND" og "DEN HELLENSKE REPUBLIK" (på græsk). Til venstre ses en palmette (møntmærket for det græske møntvæsen), og til højre optræder kunstnerens monogram (George Stamatopoulos). På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.
Antal: 750.000 mønter
Udsendt: Oktober 2018
Letland
Anledning: Zemgale
Beskrivelse: Mønten bærer Zemgales våbenskjold. Øverst navnet på den udstedende stat, "LATVIJA", og nederst "ZEMGALE". Til højre udstedelsesåret "2018". På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.
Antal: 512.000 mønter
Udsendt: September 2018
Luxembourg
Anledning: 175-årsdagen for Storhertug Guillaume I's død
Beskrivelse: I højre side er afbildet Hans Kongelige Højhed Storhertug Henri, der kigger til venstre, og på venstre side er afbildet Hans Kongelige Højhed Storhertug Guillaume I. Mellem de to portrætter ses vertikalt årstallene "1772-1843" samt navnet "Guillaume I". Nederst bærer mønten påskriften "LUXEMBOURG" og årstallet "2018". På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.
Antal: 500.000 mønter
Udsendt: September 2018
San Marino
Anledning: 420-året for Gian Lorenzo Berninis fødsel
Beskrivelse: I midten af mønten er der gengivet en detalje fra Berninis værk "buste af Costanza Bonarelli" samt årstallene "1598-2018". I omskrift står der til venstre "SAN MARINO" og til højre "BERNINI", møntmærket "R" for møntanstalten i Rom og kunstneren Annalisa Masinis initialer "A.M.". På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.
Antal: 60.500 mønter
Udsendt: September 2018
Μalta
Anledning: UNESCO's verdensarvsliste — Templerne i Mnajdra
Beskrivelse: På mønten optræder de maltesiske forhistoriske templer i Mnajdra, der er opført på UNESCO's verdensarvsliste. De tre templer er placeret omkring en oval forgård. De er beliggende på Maltas sydkyst, ca. 500 meter fra Ħaġar Qim. Templerne i Mnajdra synes at være placeret i henhold til astronomiske beregninger. Det sydlige tempel er blevet opført for at markere solopgangen ved jævndøgn og ved solhverv. De ældste dele stammer fra 3.600-3.200 f.Kr. Øverst til højre ses, under hinanden, påskrifterne "MNAJDRA", "TEMPLES" og årstallene "3 600-2 500 BC". Nederst til venstre står navnet på den udstedende stat, "MALTA", og derunder står udstedelsesåret, "2018". På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.
Antal: 320.000 mønter
Udsendt: Juli 2018
Portugal
Anledning: 250-året for den botaniske have i Ajuda ("Jardim Botânico da Ajuda")
Beskrivelse: Designet viser et meget gammelt drageblodstræ, som befinder sig i den botaniske have i Ajuda, og som er et symbol på haven. Den botaniske have i Ajuda er en teknologisk støtteenhed ved landbrugsuniversitetet. Den spiller rollen som infrastruktur for uddannelse og forskning, men er også åben for offentligheden. Det var den første botaniske have i Portugal, som var bestemt til at bevare, undersøge og samle flest mulige arter fra planteverdenen. Øverst fra venstre mod højre i halvcirklen er der påskriften "250 ANOS JARDIM BOTÂNICO DA AJUDA". I bunden fra venstre mod højre i halvcirklen er der påskriften "PORTUGAL 2018". Lige neden under billedet af træet i den venstre side er der kunstnerens initialer "J. FAZENDA" og i den højre side møntmærket "INCM". På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.
Antal: 520.000 mønter
Udsendt: Juli 2018
Monaco
Anledning: François-Joseph Bosio
Beskrivelse: Designets baggrundsbillede forestiller François-Joseph Bosio og en statue. Øverst i designet ses påskriften "MONACO" i en halvcirkel. Nederst ses to påskrifter, der ligeledes er skrevet i en halvcirkel: "FRANÇOIS JOSEPH BOSIO" og nedenunder "1768 — SCULPTEUR — 2018". Til venstre og højre for disse to påskrifter ses møntmærket og møntmesterens mærke. På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.
Antal: 16.000 mønter
Udsendt: Juni 2018
Portugal
Anledning: 250-året for det statslige trykkeri ("Imprensa Nacional")
Beskrivelse: Mønten bærer påskriften "1768-2018 IMPRENSA NACIONAL DUZENTOS E CINQUENTA 250 ANOS PORTUGAL MMXVIII", der står som bogstaver og tal i en reol. Nederst i den indre ring optræder navnet på kunstneren, Eduardo Aires, til venstre og møntmærket INCM til højre. Det statslige trykkeri står for udsendelsen af Portugals statstidende, der indeholder alle landets lovtekster, og bøger af særlig stor kulturel interesse, og det organiserer også andre kulturelle aktiviteter. På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.
Antal: 520.000 mønter
Udsendt: Maj 2018
Belgien
Anledning: 50-året for begivenhederne i maj 1968 i Belgien
Beskrivelse: Designet viser studerende med en pjece og et flag i hånden og henviser til de studenterdemonstrationer, der fandt sted i Belgien i maj 1968 som reaktion på de sociokulturelle forandringer. Dette var en betydningsfuld national begivenhed for nu 50 år siden, der formede Belgiens nationale politik og påvirkede de efterfølgende statslige reformer. Utrechts møntmærke (Hermesstaven) er placeret til venstre sammen med det belgiske møntmestermærke (kommunen Herzeles våbenskjold). Årstallet 2018 og landekoden BE er også placeret til venstre ligesom møntdesigneren Luc Luycx' initialer LL. I baggrunden ses et auditorium som symbol på studentermiljøet. På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.
Antal: 260.000 mønter
Udsendt: Maj/juni 2018
Frankrig
Anledning: Simone Veil
Beskrivelse: Designet viser et portræt af Simone Veil, et ikon i kampen for kvinders rettigheder. Simone Veil, født Jacob, afgik ved døden i juni 2017 i en alder af 89 år. Efter at have overlevet en deportation til Auschwitz blev hun senere en af de vigtigste aktører i opbygningen af det europæiske samarbejde. I årene 1979-1982 var hun den første valgte formand for Europa-Parlamentet. Hun kæmpede for afkriminaliseringen af abort med en lov, der blev vedtaget i 1975 og bærer hendes navn. I 2008 blev hun valgt ind i det franske akademi. På hendes krave ses hendes deportationsnummer. I baggrunden er Europa-Parlamentet afbildet sammen med hendes navn og de vigtigste årstal i hendes liv samt landekoden "RF", udstedelsesåret "2018" og møntmærkerne. På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.
Antal: 15 mio. mønter
Udsendt: Maj/juni 2018
Vatikanstaten
Anledning: Europæisk år for kulturarv — Laokoon-skulpturgruppen
Beskrivelse: Motivet gengiver statuen af Laokoon og hans sønner – også kaldet Laokoon-skulpturgruppen – som er et grundlæggende skulpturværk i verdenskunsten og et af Vatikanmuseernes klenodier. I midten forneden ses navnet på den udstedende stat, "Città del VATICANO". Fra venstre mod højre står i omskrift "ANNO EUROPEO DEL PATRIMONIO CULTURALE". Øverst til højre står udstedelsesåret "2018" og møntmærket "R". Nederst til højre er navnet på kunstneren, "D. LONGO", angivet. På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.
Antal: 101.000 mønter
Udsendt: Maj 2018
San Marino
Anledning: 500-året for Tintorettos fødsel
Beskrivelse: I midten af mønten er der gengivet en detalje fra Tintorettos maleri af jomfru Marias besøg hos Elisabeth samt årstallene "1518-2018". I omskrift står der øverst "SAN MARINO" og nederst "TINTORETTO". Til venstre ses kunstneren Luciana de Simonis initialer "LDS" og møntmærket "R" for møntanstalten i Rom. På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.
Antal: 60.500 mønter
Udsendt: April 2018
Finland
Anledning: Finlands nationallandskab: Koli nationalpark
Beskrivelse: Mønten bærer en tegning af udsigten fra Koli-bjerget i Finlands nationallandskab. Udstedelsesåret "2018" står nederst midtfor. Til henholdsvis venstre og højre i motivet er angivet den udstedende stats navn med forkortelsen "FI" og møntmærket. På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.
Antal: 1 mio. mønter
Udsendt: April 2018
Litauen
Anledning: Den litauiske fejring af sang og dans (som er opført på UNESCO's repræsentative liste over menneskehedens immaterielle kulturarv).
Beskrivelse: Mønten bærer stiliserede afbildninger af mennesker og fugle, der er typiske for den litauiske folkekunst papirklip og symboliserer folkedans og sang. Nederst midtfor optræder navnet på den udstedende stat, "LIETUVA", og henholdsvis til venstre og højre ses udstedelsesåret "2018" og møntmærket for den litauiske mønt. På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.
Antal: 500.000 mønter
Udsendt: April 2018
Slovenien
Anledning: Sloveniens verdensdag for bier
Beskrivelse: I midten af møntens indre ring er afbildet en bikage i form af en globus, der viser den østlige halvkugle. Omkring bikagen ses øverst til venstre påskriften "SVETOVNI DAN ČEBEL" (verdensdag for bier) og nederst til højre påskriften "SLOVENIJA 2018". På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.
Antal: 1 mio. mønter
Udsendt: April 2018
Italien
Anledning: 60-året for oprettelsen af det italienske sundhedsministerium
Beskrivelse: Motivet viser en allegorisk fremstilling af sundhed med symboler på ministeriets aktiviteter: miljø, forskning, ernæring og lægevidenskab. Til venstre ses akronymet for Den Italienske Republik, "RI", ovenover står møntmærket "R" for møntanstalten i Rom, og neden under kvindeskikkelsen er kunstneren Silvia Petrassis initialer afbildet. Fra venstre mod højre står i omskrift "MINISTERO DELLA SALUTE" og årstallene "1958-2018". På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.
Antal: 3 mio. mønter
Udsendt: Marts 2018
Spanien
Anledning: Kong Felipe VI's 50 års fødselsdag
Beskrivelse: På mønten er afbildet kong Felipe VI's våbenskjold. Til venstre i en halvcirkel optræder ordet "ESPAÑA" og derunder udstedelsesåret 2018. Nederst til højre i en halvcirkel ses påskriften "50 ANIVERSARIO DE S.M. FELIPE VI". Møntmærket ses øverst til højre. På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.
Antal: 400.000 mønter
Udsendt: Februar 2018
Spanien
Anledning: UNESCO’s verdensarvsliste – Santiago
Beskrivelse: UNESCO optog i 1985 byen Santiago de Compostela på verdenskulturarvslisten med henvisning til byens skønhed og velbevarede monumenter samt dens spirituelle og kulturelle betydning i middelalderen i kraft af pilgrimsruten Camino de Santiago.
Camino de Santiago (Jakobsvejen) er et stort netværk af historiske pilgrimsruter, der strækker sig over hele Europa og mødes ved apostlen Jakobs grav i Santiago de Compostela i det nordvestlige Spanien.
Motivet forestiller den skulptur af Santiago (Jakob), der er en central figur i udsmykningen omkring den hellige dør i domkirken i Santiago de Campostela. I en halvcirkel på venstre side står ordet "ESPAÑA", nederst til venstre står udgivelsesåret "2018", og derunder ses møntmærket.
På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.
Antal: 300.000 mønter
Udsendt: Februar 2018
Andorra
Anledning: 25-året for Andorras forfatning
Beskrivelse: På mønten er afbildet "Monument als homes i dones d'Andorra que van voler la Constitució" (monumentet til ære for Andorras mænd og kvinder, der ville en forfatning), som står på pladsen ved Andorras parlament. Monumentet viser silhuetterne af en mand og en kvinde til minde om det krav, der blev stillet af Andorras borgere ved folkeafstemningen den 14. marts 1993, nemlig at Andorra skulle gøres til en demokratisk og social retsstat i overensstemmelse med forfatningens artikel 1. Til højre for monumentet er der et kort over Andorra, hvorpå der på latin er skrevet "VIRTVS VNITA FORTIOR" ("sammen står vi stærkere"), Fyrstendømmet Andorras officielle motto. Motivet er omgivet af påskriften "25è ANIVERSARI DE LA CONSTITUCIÓ 1993-2018" ("25-året for forfatningen 1993-2018") og landets navn "ANDORRA". På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.
Antal: 75.000 mønter
Udsendt: Januar 2018
Litauen
Anledning: Estland, Letland og Litauen udstedte i fællesskab en euroerindringsmønt i 2018 for at fejre oprettelsen af staterne Estland og Letland og genoprettelsen af staten Litauen.
Beskrivelse: De tre baltiske stater er symbolsk repræsenteret som tre sammenflettede bånd. De er forenet gennem deres historie: en fælles fortid, nutid og fremtid. Tallet 100, som repræsenterer 100-årsjubilæet, og alle tre staters heraldiske tegn er også afbildet. I venstre side optræder navnet på den udstedende stat, "LIETUVA", og møntmærket, og til højre står udstedelsesåret, "2018", og designerens mærke, "JP". Motivet blev valgt ved en offentlig afstemning i alle tre baltiske stater. På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.
Antal: 1 mio. mønter
Udsendt: Januar 2018
Letland
Anledning: Estland, Letland og Litauen udstedte i fællesskab en euroerindringsmønt i 2018 for at fejre oprettelsen af staterne Estland og Letland og genoprettelsen af staten Litauen.
Beskrivelse: De tre baltiske stater er symbolsk repræsenteret som tre sammenflettede bånd. De er forenet gennem deres historie: en fælles fortid, nutid og fremtid. Tallet 100, som repræsenterer 100-årsjubilæet, og alle tre staters heraldiske tegn er også afbildet. I venstre side står navnet på den udstedende stat, "LATVIJA", og til højre står udstedelsesåret, "2018". Motivet blev valgt ved en offentlig afstemning i alle tre baltiske stater. På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.
Antal: 512.000 mønter
Udsendt: Januar 2018
Estland
Anledning: Estland, Letland og Litauen udstedte i fællesskab en euroerindringsmønt i 2018 for at fejre oprettelsen af staterne Estland og Letland og genoprettelsen af staten Litauen.
Beskrivelse: De tre baltiske stater er symbolsk repræsenteret som tre sammenflettede bånd. De er forenet gennem deres historie: en fælles fortid, nutid og fremtid. Tallet 100, som repræsenterer 100-årsjubilæet, og alle tre staters heraldiske tegn er også afbildet. I venstre side står navnet på den udstedende stat, "EESTI", og til højre står udstedelsesåret, "2018". Motivet blev valgt ved en offentlig afstemning i alle tre baltiske stater. På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.
Antal: 500.000 mønter
Udsendt: Januar 2018
Estland
Anledning: Hundredåret for Estlands uafhængighed
Beskrivelse: Motivet viser på samme tid tallene 18 og 100, som symboliserer det tidspunkt, hvor Estland blev et selvstændigt land, og endvidere illustrerer de forgangne hundrede år. Nederst til højre står teksten "SADA AASTAT EESTI VABARIIKI" og ved siden af landets navn, "EESTI", og udstedelsesåret, "2018". På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.
Antal: 1 mio. mønter
Udsendt: Januar 2018
Tyskland
Anledning: 100-året for den store tyske statsmand og forbundskansler Helmut Schmidts fødselsdag (1918-2015)
Beskrivelse: Motivet viser Helmut Schmidt i en typisk holdning i dialog med en samtalepartner. Øverst til højre ses i omskrift påskriften "HELMUT SCHMIDT" og til højre årstallene "1918-2015". Møntmærket for det respektive møntsted ses nedenunder årstallene. På venstre side står koden for den udstedende stat, "D", og nedenunder udstedelsesåret, "2018". Kunstnerens initialer ses nederst. På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.
Antal: 30 mio. mønter
Udsendt: Januar 2018
Frankrig
Anledning: Kornblomsten (Bleuet de France)
Beskrivelse: I 100 år har (Bleuet de France) (kornblomsten) været symbol på erindring og solidaritet i Frankrig. Den opstod som et middel til at hjælpe sårede veteraner fra 1. verdenskrig. Hele den franske nation tog den hurtigt til sig som udtryk for taknemmelighed for den indsats, som soldaterne havde ydet for at forsvare deres land og deres idealer.
I dag yder organisationen bag Bleuet de France fortsat moralsk og økonomisk støtte til veteraner og ofre for tidligere og aktuelle krige og for terrorisme.
Den medvirker også til at videregive standarder og værdier såsom respekt, fred og tolerance til yngre mennesker. Til ære for alle, der har kæmpet og fortsat i dag kæmper for vores frihed.
Kornblomsten er gengivet i midten af mønten. Den er omgivet af ordene "Le Bleuet de France, fleur de mémoire et de solidarité" (Bleuet of France, erindringens og solidaritetens blomst). Mønten bærer også årstallene "1918-2018" og forkortelsen "RF" for République Française (Den Franske Republik), og møntmærkerne indgår også som en del af designet.
På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.
Antal: 15 mio. mønter
Udsendt: Januar 2018
Italien
Anledning: 70-året for ikrafttrædelsen af den italienske forfatning
Beskrivelse: Siddende i midten underskriver den midlertidige statsleder Enrico De Nicola den 27. december 1947 bekendtgørelsen af Den Italienske Republiks forfatning; til højre for denne står regeringschefen Alcide de Gasperi og til venstre Umberto Terracini, formanden for Italiens grundlovgivende forsamling. Ovenover ses påskriften "COSTITUZIONE" og Den Italienske Republiks monogram "RI", og med fremhævet skrift påskriften "CON SICURA COSCIENZA", møntmærket "R" for møntanstalten i Rom samt årstallene "1948 • 2018", henholdsvis året for den italienske forfatnings ikrafttræden og møntens udstedelsesår. På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.
Antal: 4 mio. mønter
Udsendt: Januar 2018
Slovakiet
Anledning: 25-årsdagen for oprettelsen af Den Slovakiske Republik
Beskrivelse: Motivet symboliserer Slovakiets indtræden i EU og euroområdet; det viser en stiliseret portal, der er hvælvet over både et kort over Slovakiet og et eurosymbol omgivet af Den Europæiske Unions stjerner, hvoraf nogle er dækket af kortet. På venstre side ses Slovakiets rigsvåben. På den venstre, nedre del står i omskrift navnet på den udstedende stat, "SLOVENSKÁ REPUBLIKA". Datoen for grundlæggelsen af Den Slovakiske Republik, "1.1.1993", og møntens udstedelsesår, "2018", ses under kortets højre del. Mellem kortet og datoerne ses møntstedet Mincovňa Kremnicas møntmærke bestående af initialerne "MK" mellem to møntstempler samt de stiliserede bogstaver "PK", som er designeren Pavel Károlys initialer. På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.
Antal: 1 mio. mønter
Udsendt: Januar 2018
Luxembourg
Anledning: 150-året for Luxembourgs forfatning.
Beskrivelse: På motivets venstre side ses en afbildning af Hans Kongelige Højhed Storhertug Henri i højrevendt profil. På motivets højre side ses årstallene "1868-2018" og teksten "150 ans". Under afbildningen af Storhertugen ses teksten "Constitution du Grand-Duché de Luxembourg" og et tværsnit af en opslået bog. På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.
Antal: 500.000 mønter
Udsendt: Januar 2018
Tyskland
Anledning: Berlin ("delstats"-(Bundesländer-)serien)
Beskrivelse: I møntens indre felt ses slottet Charlottenburgs hovedbygning gengivet fra siden af slotsgården. Nederst er der desuden anført navnet "BERLIN" og møntmærket for de respektive prægningssteder ("A", "D", "F", "G" eller "J") og øverst "D", landekoden for den udstedende stat, til højre, og året "2018" til venstre. Nederst til venstre i det indre felt ses gravørens mærke. På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.
Antal: 30 mio. mønter
Udsendt: Januar 2018
Østrig
Anledning: 100-året for Republikken Østrig
Beskrivelse: På mønten ses Pallas Athena-statuen foran det østrigske parlament, der ligger i Wien og er opført i græsk stil. Visdommens gudinde symboliserer den østrigske parlamentarisme og personificerer viden, fornuft og strategisk talent. Til venstre side ses årstallet "2018" og nedenunder teksten "100 JAHRE" (100 ÅR). Nederst til højre i en halvcirkel ses teksten "REPUBLIK ÖSTERREICH" (REPUBLIKKEN ØSTRIG). På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.
Antal: 18.100.100
Udsendt: December 2017