- PRESSEMEDDELELSE
ECB fornyer eurosedlernes design i 2024
6. december 2021
- ECB forventer at vælge nyt design til eurosedlerne i 2024
- ECB vil indhente synspunkter fra offentligheden
- En tværfaglig gruppe skal rådgive Styrelsesrådet om nye temaer
Den Europæiske Centralbank (ECB) planlægger at forny eurosedlernes design. Det skal ske i et samarbejde med europæiske borgere i en proces, som forventes at munde ud i en endelig beslutning i 2024.
[Listen over medlemmerne af den rådgivende gruppe blev opdateret 7. januar 2022 kl. 16.00 med navnet på den maltesiske repræsentant og 8. marts 2022 kl. 16.00 med navnet på den nye estiske repræsentant, som er trådt i stedet for Vladimir Taiger.]
Processen begynder med oprettelsen af fokusgrupper, som får til opgave at indhente synspunkter fra folk i hele euroområdet om mulige temaer til de fremtidige eurosedler. Derefter vil en rådgivende gruppe bestående af eksperter fra alle eurolande forelægge en liste med udvalgte nye temaer for ECB's styrelsesråd. Gruppens medlemmer er allerede blevet udpeget af ECB på grundlag af forslag fra de nationale centralbanker i euroområdet. De kommer fra forskellige fagområder såsom historie, naturvidenskab, samfundsvidenskab, billedkunst og teknologi. Designet på de nuværende eurosedler er baseret på temaet "tidsaldre og stilarter", der er repræsenteret ved vinduer, portaler og broer.
"Eurosedlerne er kommet for at blive. De er et håndgribeligt og synligt symbol på vores sammenhold i Europa, især i krisetider, og der er stadig stor efterspørgsel efter dem", siger ECB's formand Christine Lagarde. "Efter 20 år er tiden kommet til at forny sedlernes udseende, så europæere i alle aldre og samfundsgrupper bedre kan identificere sig med dem."
Når den rådgivende gruppe har fremlagt sine forslag, vil ECB opfordre offentligheden til at komme med deres synspunkter om temaerne på listen. Der vil derefter blive udskrevet en designkonkurrence, hvorefter ECB igen vil høre offentligheden. Styrelsesrådet træffer den endelige beslutning.
Baggrunden for den proces, der nu sættes i gang, er ECB's styrelsesråds tilsagn om at sikre innovative og sikre eurosedler, som europæerne kan identificere sig med. Den seneste undersøgelse af betalingspræferencer hos forbrugerne i euroområdet (SPACE) viste, at kontanter stadig var det mest populære betalingsmiddel til fysiske detailbetalinger i 2019. Selvom kontantløse betalinger er øget under pandemien, er efterspørgslen efter kontanter også vokset, da kontanter har en vigtig funktion som værdilagring. Som et led i Eurosystemets Cash 2030-strategi tages der konkrete skridt til at garantere, at der fortsat vil være kontanter, og at de vil blive accepteret som betalingsmiddel på længere sigt – også efter den eventuelle indførelse af en digital euro.
"Vi vil udvikle eurosedler, som de europæiske borgere kan identificere sig med og vil være stolte af at bruge som deres penge", siger medlem af ECB's direktion Fabio Panetta. "Processen med eurosedlernes nye design vil foregå parallelt med vores undersøgelser i forbindelse med en digital euro. Begge projekter har som mål at opfylde vores mandat om at forsyne europæerne med sikre penge."
Efter designprocessen vil Styrelsesrådet godkende produktionen af nye eurosedler og fastsætte mulige udstedelsestidspunkter.
Medlemmer af den rådgivende gruppe om temaer:
Alice Twemlow (Holland), professor i grafisk design og visuel kultur: historie, teori og sociologi, Amsterdams universitet
Costas Varotsos (Grækenland), kunstner og professor, fakultetet for arkitektur, Aristoteles-universitet i Thessaloniki
Demetrios Michaelides (Cypern), professor emeritus i klassisk arkæologi, Cyperns universitet
Elvira Maria Correia Fortunato (Portugal), vicerektor, NOVA-universitetet i Lissabon
Emanuel Buttigieg (Malta), senior lecturer i historie, det humanistiske fakultet, Maltas universitet
Fabio Beltram (Italien), professor i materiens fysik, Scuola Normale Superiore i Pisa
Fintan O'Toole (Irland), professor i irsk skrift, Princeton University, og kolumnist ved The Irish Times
Ieva Zībārte (Letland), udstillingschef, Zuzeum kunstcenter
Jana Arbeiter (Slovenien), adjunkt og forsker, det samfundsvidenskabelige fakultet, Ljubljanas universitet
Lisa Borgenheimer (Tyskland), professor i informationsdesign, HfG Offenbach am Main
Maaria Wirkkala (Finland), kunstner
Marija Marcelionytė-Paliukė (Litauen), professor, kunstakademiet i Vilnius
Nuria Oliver (Spanien), direktør og medstifter af ELLIS Alicante Unit og Chief Data Scientist, DataPop Alliance
Patrick Sanavia (Luxembourg), direktør, Luxembourgs nationale kulturarvskontor
Peter Aufreiter (Østrig), generaldirektør og videnskabelig administrerende direktør, videnskabs- og teknologimuseet i Wien
Silvia Miháliková (Slovakiet), professor og forsker, det slovakiske videnskabsakademi, institut for sociologi, Trnava universitet
Stéphane Distinguin (Frankrig), stifter og CEO, Fabernovel
Stephan Vanfleteren (Belgien), fotograf
Toomas Kiho (Estland), chefredaktør, Akadeemia
Henvendelser fra medierne kan rettes til Georgina Garriga Sánchez, tlf.: +49 69 1344 95368.
Den Europæiske Centralbank
Generaldirektoratet Kommunikation
- Sonnemannstrasse 20
- 60314 Frankfurt am Main, Tyskland
- +49 69 1344 7455
- media@ecb.europa.eu
Eftertryk tilladt med kildeangivelse.
Pressekontakt