PRESSEKONFERENCE

Christine Lagarde, formand for ECB,
Boris Vujčić, næstformand for ECB

Berlin, 10. september 2026

God eftermiddag. Næstformanden og jeg vil gerne byde jer velkommen til denne pressekonference. Jeg vil også gerne takke nationalbankdirektør Joachim Nagel for hans gæstfrihed og rette en særlig tak til hans medarbejdere for det fremragende arrangement i forbindelse med dagens møde i Styrelsesrådet.

Styrelsesrådet besluttede i dag at forhøje ECB's tre officielle renter med 25 basispoint. Konflikten i Mellemøsten presser fortsat inflationen op, og det forventes, at inflationen vil ligge et godt stykke over målet i en længere periode. Beslutningen i dag understreger vores forpligtelse til at fastsætte pengepolitikken, så det sikres, at inflationen stabiliserer sig på 2 pct.-målet på mellemlangt sigt.

I basisscenariet i ECB's stabs seneste fremskrivninger forventes en gennemsnitlig samlet inflation på 3,0 pct. i 2026, 2,5 pct. i 2027 og 2,1 pct. i 2028. I basisscenariet forventes inflationen ekskl. energi og fødevarer at ligge på 2,5 pct. i 2026, 2,6 pct. i 2027 og 2,3 pct. i 2028. I forhold til juni forventes det i basisscenariet, at inflationen i 2026 er uændret, mens den er blevet opjusteret for 2027 og 2028. I basisscenariet forventes den økonomiske vækst at være 0,9 pct. i 2026, 1,4 pct. i 2027 og 1,5 pct. i 2028. Dette er en opjustering for både 2026 og 2027, hvilket navnlig afspejler, at modstandskraften i euroområdets økonomi er stærkere end forventet.

Udsigterne er fortsat usikre med opadrettede risici for inflationen og nedadrettede risici for den økonomiske vækst. I forbindelse med energistødet viser de opdaterede illustrative scenarier, som staben har udarbejdet, den brede vifte af resultater for, hvordan væksten og inflationen vil udvikle sig under forskellige antagelser om dens intensitet og varighed samt dens indirekte og anden runde-effekter.

Med beslutningen i dag er vi fortsat godt rustet til at navigere i den usikkerhed, som konflikten har forårsaget. Vi vil følge en dataforankret tilgang møde for møde til at fastlægge den hensigtsmæssige pengepolitiske kurs. Vores rentebeslutninger baseres især på en vurdering af inflationsudsigterne og de risici, der er forbundet hermed, med udgangspunkt i nye økonomiske og finansielle data samt udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Vi forpligter os ikke på forhånd til en bestemt renteudvikling.

De beslutninger, der blev truffet i dag, er beskrevet i en pressemeddelelse, som kan findes på vores websted.

Jeg vil nu nærmere beskrive vores syn på den økonomiske udvikling og inflationsudviklingen og derefter redegøre for vores vurdering af de finansielle og monetære forhold.

Den økonomiske aktivitet

I 2. kvartal viste økonomien sig at være modstandsdygtig, trods modvind som følge af energistødet. Væksten var bredt fordelt på lande og sektorer. Dette mønster er sandsynligvis fortsat i 3. kvartal. Produktionen kører fortsat stabilt, i takt med at regeringerne øger udgifterne til forsvar og infrastruktur. Forbrugertilliden er steget fra et lavt niveau og bidrager til, at servicefagene kan komme på fode igen efter det oprindelige energistød. Den stigende AI-relaterede aktivitet er synlig i de digitale tjenester, erhvervsinvesteringerne og eksporten.

Arbejdsmarkedet er forblevet robust, og arbejdsløshedsprocenten forblev uændret i juli på 6,4 pct. Væksten i beskæftigelsen og arbejdsstyrken aftager fortsat, mens produktiviteten gradvist er steget.

Rettes blikket fremad, er vækstudsigterne på kort sigt blevet bedre i forhold til de seneste fremskrivninger og afspejler navnlig robusthed i privatforbrug og offentlige udgifter. På mellemlangt sigt forventes forbruget at blive understøttet af gradvist faldende energipriser og et stærkt arbejdsmarked. Væksten vil i stigende grad blive understøttet af erhvervs- og boliginvesteringer. Eksportvæksten forventes at nyde godt af stigende udenlandsk efterspørgsel, men bremses af konkurrencemæssige udfordringer og usikkerhed om den globale handelspolitik.

Øget potentiel vækst kræver strukturreformer og skal understøttes af sunde offentlige finanser. Forenkling og harmonisering af regler i hele EU's indre marked, fremskyndelse af energiomstillingen og fuldførelse af opsparings- og investeringsunionen er vigtige elementer i opnåelsen af dette. Da processen med at nå til enighed om den retlige ramme for den digitale euro går ind i sidste fase, gentager vi vigtigheden af at nå til enighed om pakken om en fælles valuta så hurtigt som muligt. De finanspolitiske reaktioner på energistødet forventes at blive midlertidige, målrettede og skræddersyede.

Inflation

Inflationen steg til 3,3 pct. i august fra 2,9 pct. i juli. Energiprisinflationen steg til 14,3 pct. i forhold til 10,3 pct. i juli. Navnlig vil denne stigning sandsynligvis afspejle et stærkt bidrag fra raffineringsavancerne på flydende brændstoffer samt højere råvarepriser på energi. Fødevareinflationen forblev uændret på 1,2 pct. Inflationen ekskl. energi og fødevarer faldt til 2,4 pct. fra 2,5 pct. i juli, mens vareinflationen steg fra 0,9 pct. til 1,2 pct., og inflationen i tjenesteydelser faldt fra 3,3 pct. til 3,0 pct.

De fleste mål for den underliggende inflation forblev stort set stabile i juli. Lønningerne udviser ikke nogen væsentlig reaktion på energistødet på nuværende tidspunkt. Væksten i lønsum voksede årligt med 3,3 pct. i 2. kvartal, et fald fra 3,5 pct. i 1. kvartal. En stigning i arbejdsproduktiviteten har også bidraget til at begrænse væksten i enhedslønomkostningerne, som faldt til 2,6 pct. fra 3,5 pct. i 1. kvartal. Samtidig steg væksten i fortjenesten pr. enhed fra 0,3 pct. til 2,2 pct. Rettes blikket fremad, peger ECB's løntracker i retning af en lille stigning til 2,7 pct. i væksten i overenskomstmæssig løn i første halvdel af 2027. Inflationsforventningerne på kort sigt er forsat høje, men de fleste mål for inflationsforventningerne på langt sigt ligger på ca. 2 pct., hvilket understøtter en stabilisering af inflationen omkring målet på mellemlangt sigt.

Konflikten i Mellemøsten og den seneste udvikling i Ruslands uberettigede krig mod Ukraine har fået energipriserne til at stige yderligere. Dette vil sandsynligvis holde den samlede inflation et godt stykke over målet indtil første halvdel af 2027. Derefter forventes energiinflationen falde og blive negativ indtil midten af 2028 og dermed bringe den samlede inflation ned. Højere energipriser forventes gradvist at smitte af på kerne- og fødevareinflationen. De forbedrede økonomiske udsigter forventes også bidrage til en lidt højere kerneinflation, som forventes at stige indtil starten af 2027 og forblive høj resten af året, før den igen falder i 2028. Overordnet set forventes den samlede inflation at vende tilbage til målet mod slutningen af 2027, understøttet af virkningerne af højere renter. Vi vil fortsat nøje overvåge omfanget og varigheden af stigningen i energipriserne, og hvordan den slår igennem på pris- og løndannelsen, inflationsforventningerne og den generelle økonomiske udvikling.

Risikovurdering

De risici, der knytter sig til vækstudsigterne, er nedadrettede. Det skyldes navnlig konflikten i Mellemøsten og udviklingen i Ruslands uberettigede krig mod Ukraine. Fornyede forstyrrelser af energiforsyningen kan få energipriserne til at stige yderligere og længere end forventet på nuværende tidspunkt. Dette vil i så fald påvirke realindkomsterne, forbruget og investeringerne negativt. En forværring af tilliden på de globale finansielle markeder eller afsmitning på de globale obligationsmarkeder kan føre til stramning af kreditvilkårene og dermed bremse efterspørgslen. En genopblussen af handelsspændingerne mellem store økonomier kan også forstyrre forsyningskæderne, mindske eksporten og svække forbruget og investeringerne yderligere. Væksten kan derimod vise sig at blive højere, hvis økonomien og energimarkederne hurtigere end forventet tilpasser sig de forstyrrelser, der er forårsaget af de igangværende konflikter, eller hvis disse bliver løst vedvarende. Desuden kan udbredelsen af nye teknologier hos virksomhederne i euroområdet og forsvars- og infrastrukturudgifter samt reformer med henblik på at øge produktiviteten og fuldføre EU's indre marked øge væksten mere end forventet.

De risici, der knytter sig til inflationsudsigterne, er opadrettede. Det skyldes navnlig konflikten i Mellemøsten og udviklingen i Ruslands uberettigede krig mod Ukraine. Energistødet kan forværres yderligere, og dets virkning på andre priser og lønninger kan blive stærkere end forventet på nuværende tidspunkt. Navnlig gaspriserne kan stige i tilfælde af yderligere forstyrrelser i forsyningen eller en usædvanligt kold vinter, der falder sammen med lave lagerbeholdninger. Jo længere energipriserne forbliver høje, desto større er sandsynligheden for, at de får inflationen generelt til at stige gennem indirekte effekter og anden runde-effekter. Fornyede handelsspændinger kan medføre mere fragmenterede globale forsyningskæder, begrænse forsyningen af kritiske råvarer og øge kapacitetsbegrænsningerne i euroområdets økonomi. Ekstreme vejrforhold, potentielt forstærket af tiltagende "El Niño"-forhold, og de aktuelle klima- og naturkriser kan resultere i højere fødevarepriser end forventet. Derimod kan inflationen vise sig at blive lavere, hvis de igangværende geopolitiske konflikter bliver løst vedvarende, eller hvis indirekte eller anden runde-effekter af det seneste energistød viser sig at blive mindre udtalte end forventet. Mere ustabile finansielle markeder med større risikoaversion kan påvirke efterspørgslen negativt og dermed også sænke inflationen.

Finansielle og monetære forhold

Markedsrenterne er steget siden vores seneste møde, hvilket afspejler lignende bevægelser på de globale markeder. Efter vores renteforhøjelse i juni er bankernes udlånsrenter for virksomhederne steget, til 3,8 pct. i juni og juli fra 3,6 pct. i maj. Omkostningerne ved markedsbaseret gæld lå på 4,0 pct. i juli, hvilket var det samme som i tidligere måneder og et godt stykke over niveauet før konflikten i Mellemøsten. Den årlige vækst i bankernes udlån til virksomheder, der som regel reagerer på ændringer i pengepolitikken med større forsinkelse, steg yderligere til 4,4 pct. i juli fra 4,0 pct. i maj og juni. Den årlige vækst i udstedelsen af virksomhedsobligationer var 3,4 pct. mod 3,6 pct. i juni og 3,3 pct. i maj. Realkreditrenterne var uændrede i juni og juli på 3,5 pct., mens væksten i realkreditudlånet steg en smule til 3,0 pct. i juli fra 3,1 pct. i maj og juni.

Konklusion

Styrelsesrådet besluttede i dag at forhøje ECB's tre officielle renter med 25 basispoint. Styrelsesrådet arbejder målrettet med at fastsætte pengepolitikken, så det sikres, at inflationen stabiliserer sig på 2 pct.-målet på mellemlangt sigt. Vi vil følge en dataforankret tilgang møde for møde til at fastlægge den hensigtsmæssige pengepolitiske kurs. Vores rentebeslutninger baseres på en vurdering af inflationsudsigterne og de risici, der er forbundet hermed, med udgangspunkt i nye økonomiske og finansielle data samt udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Vi forpligter os ikke på forhånd til en bestemt renteudvikling.

Vi er under alle omstændigheder klar til at tilpasse alle instrumenter inden for vores mandat for at sikre, at inflationen stabiliseres vedvarende på vores mellemlangsigtede mål, og for at opretholde den velfungerende transmission af pengepolitikken.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.