SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter
  • PRESSEMEDDELELSE

ECB's regnskab for 2023

22. februar 2024

  • ECB registrerer et underskud på 1,3 mia. euro (nul i 2022) efter frigivelse af 6,6 mia. euro fra hensættelsen til dækning af finansielle risici.
  • Underskuddet overføres på ECB's balance til modregning i fremtidige overskud.

Den Europæiske Centralbanks (ECB's) reviderede regnskab for 2023 viser et underskud på 1.266 mio. euro (nul i 2022), der overføres på ECB's balance til modregning i fremtidige overskud. Underskuddet tager højde for den fulde frigivelse af hensættelsen til dækning af finansielle risici på 6.620 mio. euro, som delvis dækkede tab i årets løb. Der vil ikke være nogen overskudsfordeling til de nationale centralbanker i euroområdet for 2023.

Underskuddet, der fulgte efter næsten to årtier med betydelige overskud, afspejler Eurosystemets rolle og nødvendige politiske handlinger i forbindelse med opfyldelsen af dets primære mandat om at fastholde prisstabilitet og har ingen indflydelse på dets evne til at føre en effektiv pengepolitik. Forhøjelsen af ECB's officielle renter for at bekæmpe inflationen i euroområdet resulterede i øgede renteudgifter på ECB's forpligtelser med variabel rente. Renteindtægterne fra ECB's aktiver steg imidlertid ikke i samme omfang eller i samme tempo, da disse aktiver stort set har faste renter og lange løbetider. ECB vil sandsynligvis lide tab i løbet af de kommende år, men ventes derefter at vende tilbage til vedvarende overskud. ECB's finansielle styrke understreges yderligere af dens kapital og dens betydelige revalueringskonti, som tilsammen beløb sig til 46 mia. euro ved udgangen af 2023. Under alle omstændigheder kan ECB arbejde effektivt og opfylde sit primære mandat om at fastholde prisstabilitet uanset eventuelle tab.

I 2023 udgjorde ECB's nettorenteudgifter i alt 7.193 mio. euro (nettorenteindtægter på 900 mio. euro i 2022), hovedsagelig på grund af renteudgifterne som følge af ECB's Target-nettoforpligtelse, som udgjorde 14.236 mio. euro (2.075 mio. euro i 2022). De højere udgifter skyldtes stigningen i renten ved de primære markedsoperationer, som er den rentesats, der anvendes på denne forpligtelse, og som steg fra gennemsnitligt 0,6 pct. i 2022 til 3,8 pct. i gennemsnit i 2023. Stigningen i renten ved de primære markedsoperationer førte også til højere renteindtægter fra ECB's andel af det samlede seddelomløb og renteudgifterne til de nationale centralbanker som forrentning af deres tilgodehavender i forbindelse med valutareserver overført til ECB, som udgjorde henholdsvis 4.817 mio. euro og 1.335 mio. euro (henholdsvis 736 mio. euro og 201 mio. euro i 2022). Nettorenteindtægter fra værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, steg til 3.467 mio. euro (1.534 mio. euro i 2022), mens nettorenteindtægterne fra valutareserveaktiver steg til 2.382 mio. euro (798 mio. euro i 2022). Disse stigninger skyldtes hovedsagelig højere renter i gennemsnit i euroområdet og USA i 2023.

Nedskrivninger beløb sig til 38 mio. euro (1.840 mio. euro i 2020), hvilket primært skyldtes urealiserede børskurstab på en række værdipapirer, som indgår i dollarporteføljen og egenporteføljen.

Der blev udført værdiforringelsestest for værdipapirerne i ECB's pengepolitiske porteføljer, som er værdiansat til den amortiserede anskaffelsespris (med fradrag af værdiforringelse). På grundlag af disse test blev der ikke registreret tab som følge af værdiforringelse for disse porteføljer.

De samlede personaleomkostninger steg til 676 mio. euro (652 mio. euro i 2022) som følge af det højere gennemsnitlige antal medarbejdere i 2023, hovedsagelig inden for banktilsyn, og løntilpasninger. Øvrige administrationsomkostninger steg til 596 mio. euro (572 mio. euro i 2022), hovedsagelig som følge af tilbagevenden til det fulde aktivitetsniveau efter pandemien, navnlig inden for banktilsyn, og inflationens indvirkning.

Indtægterne fra tilsynsgebyrer, der opkræves for at dække ECB's udgifter i forbindelse med tilsynsopgaverne, udgjorde 654 mio. euro (594 mio. euro i 2022).

ECB's samlede balance faldt med 24 mia. euro til 674 mia. euro (699 mia. euro i 2021). Faldet skyldtes hovedsagelig det gradvise fald i beholdningen under opkøbsprogrammet (APP) som følge af den kun delvise geninvestering af afdrag på hovedstolen fra værdipapirer i denne portefølje, efterhånden som de forfaldt, mellem marts og juni 2023 og det fuldstændige ophør af sådanne geninvesteringer fra juli 2023.

Eurosystemets konsoliderede balance

Ved udgangen af 2023 var Eurosystemets konsoliderede balance, der består af de nationale centralbanker i euroområdets og ECB's aktiver og passiver over for tredjeparter, på 6.935 mia. euro (7.951 mia. euro i 2022). Faldet i forhold til året før skyldtes hovedsagelig faldet i Eurosystemets udlånsoperationer til 410 mia. euro (1.324 mia. euro i 2022) primært som følge af forfald og førtidig tilbagebetaling af beløb, der er lånt i den tredje serie af målrettede langfristede markedsoperationer (TLTRO III). Eurosystemets værdipapirbeholdninger, der holdes af pengepolitiske grunde, faldt med 243 mia. euro til 4.694 mia. euro 4.937 mia. euro i 2022), hovedsagelig som følge af indfrielser. APP-beholdningerne faldt med 228 mia. euro til 3.026 mia. euro, og beholdningerne under opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP) faldt med 15 mia. euro til 1.666 mia. euro.

Henvendelser fra medierne kan rettes til William Lelieveldt, tlf.: +496913447316.

Anm.:

KONTAKT

Den Europæiske Centralbank

Generaldirektoratet Kommunikation

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Pressekontakt