Skyggebanker og gennemgangen af den pengepolitiske strategi

Vi skal forstå, hvordan økonomien fungerer

Det er vores opgave at holde priserne stabile. For at vi kan gøre det godt, er vi nødt til at forstå, hvordan økonomien fungerer. Vores økonomi er ligesom en motor, der består af forskellige dele. Det finansielle system er en central del. Det omfatter bl.a. banker, forsikringsselskaber og finansielle markeder. Det finansielle system bidrager til, at pengene kan flyde gennem økonomien, når det er nødvendigt og derhen, hvor der er brug for dem.

En økonomi i forandring, et finansielt system i forandring

Økonomien har ændret sig meget siden 2003, hvor vi sidst gennemgik den pengepolitiske strategi. En af disse ændringer er den måde, virksomhederne finansierer sig selv på. Tidligere lånte de ofte blot af bankerne. Selvom banklån stadig er en meget vigtig finansieringskilde i euroområdet, er andre måder nu ved at blive mere almindelige. Eksempelvis finansierer store virksomheder i stigende grad sig selv ved at udstede virksomhedsobligationer. Og ofte er det finansielle institutioner, der kan fungere som normale banker, men uden at være underlagt så mange regler, der sikrer sig disse virksomhedsobligationer. Derfor er de blevet kaldt "skyggebanker".

Vores pengepolitik fungerer via det finansielle system

Det er vigtigt at holde trit med en udvikling som denne, da det er via det finansielle system, at vores pengepolitik når ud til mennesker, virksomheder og regeringer. Derfor drøftede Styrelsesrådet skyggebanker som led i vores gennemgang af den pengepolitiske strategi.

Det handler ikke længere kun om rentesatser, men også om andre pengepolitiske værktøjer

Den måde, vi bruger vores pengepolitiske værktøjer på, afhænger til dels af den måde, det finansielle system fungerer på, når det kanaliserer midler gennem økonomien. Tag fx vores renter. Ved at justere vores renter kan vi påvirke, hvor dyrt det er for personer og virksomheder at låne penge i banken. Det påvirker derefter deres forbrug og investeringer, og hvordan priserne udvikler sig.

Men hvis banklån får mindre betydning for dem, der har brug for kredit, har det også indflydelse på, hvordan ændringer i vores renter påvirker den økonomiske aktivitet i bredere forstand. Det er en af grundene til, at vi gør brug af andre pengepolitiske værktøjer til at holde priserne stabile. Tag fx vores opkøb af aktiver. Ved at opkøbe aktiver – som fx virksomhedsobligationer – kan vi gøre det billigere for virksomheder at finansiere sig selv på denne måde. Det kan støtte økonomien og prisstabiliteten.

Skyggebanker kan udgøre en risiko for økonomien

Det kan være godt, at virksomhederne ikke længere er så afhængige af banklån, som de har været tidligere. Hvis bankerne ikke klarer sig så godt, reducerer de måske deres långivning. Det kan ramme de virksomheder, der har brug for finansiering. I sådan en situation kan det være en stor fordel for virksomhederne at have andre finansieringskilder.

Men der er også risici. Skyggebanker er fx ikke underlagt den samme regulering som almindelige banker. Det betyder, at de måske træffer mere risikobetonede beslutninger, fordi reglerne for dem ikke er så strenge. Hvis beslutningerne giver bagslag, kan disse institutioner lide store tab. Hvis skyggebankerne er store nok, kan denne konsekvens endog gøre hele det finansielle system ustabilt. Det kan skade økonomien. Og da vi træffer beslutninger med økonomien i tankerne, påvirker det vores pengepolitik.

Styrelsesrådet drøftede skyggebanker som led i sin gennemgang af den pengepolitiske strategi, fordi det er vigtigt at holde øje med disse ændringer i det finansielle system. Ved hele tiden at forstå, hvordan økonomien fungerer, kan vi sikre, at vi træffer de rigtige beslutninger, der holder priserne stabile.