Måling af inflationen og gennemgangen af den pengepolitiske strategi

Med et pålideligt mål for inflationen kan vi bedre udføre vores arbejde

Det er vores opgave at fastholde prisstabilitet. Det gør vi ved at sikre, at inflationen – den takt, hvormed de samlede priser på varer og tjenesteydelser ændrer sig over tid – forbliver lav, stabil og forudsigelig.

For at udføre vores arbejde bedst muligt er vi nødt til at have et pålideligt mål for inflationen. Vi ser på priserne på flere hundrede ting, som folk typisk bruger deres penge på. Det omfatter varer som mad, tøj og biler samt tjenesteydelser som mobiltelefonregninger, togbilletter og endog husleje. Alle disse ting tilsammen giver os en idé om, hvor meget priserne ændrer sig i økonomien generelt.

Hvilket mål bruger vi i euroområdet?

I euroområdet anvendes det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), som sammensættes af EU's statistiske kontor, til at give dette store billede. Det er ligesom en meget stor indkøbskurv med 295 varer og tjenester fra alle eurolandene, og det er sammensat, så det repræsenterer det, som folk typisk bruger deres penge på.

Dette samlede mål er en god måde, hvorpå man kan følge, hvordan priserne ændrer sig i økonomien. Det er ligesom et kort, der hjælper ECB med at træffe de rigtige beslutninger. Og ligesom et kort skal være pålideligt og opdateret, så det viser forhindringer eller nye veje forude, har ECB brug for et mål for inflationen, der er troværdigt, pålideligt, aktuelt og sammenligneligt.

Det kan være vanskeligt at måle inflation

Det er vanskeligt at sikre, at vores mål for inflationen lever op til disse høje standarder. Kvaliteten af varer og tjenesteydelser kan ændre sig med tiden. Det kan måske være, at din seneste mobiltelefon kostede mere end den foregående. Den højere pris kan dog skyldes, at kvaliteten er bedre, og ikke inflationen. Og nye, innovative varer og tjenester erstatter de gamle hurtigere og hurtigere, hvilket gør det vanskeligere at måle inflation over tid. Væksten i nethandel, hvor priserne kan være forskellige fra priserne i de lokale butikker, gør det også mere kompliceret at måle prisændringer.

Det er en udfordring at indarbejde udgifter til ejerbolig

I 2020 fortalte EU-borgerne os, at de var bekymrede over stigende boligudgifter, men vores inflationsmål afspejlede ikke fuldt ud udgifterne forbundet med at eje en bolig, dvs. udgifterne til ejerbolig. På det tidspunkt havde boligpriserne i mange lande i euroområdet været stigende i et stykke tid, samtidig med at inflationen var forblevet lav.

Der er flere grunde til, at udgifterne til ejerbolig ikke er medtaget i vores inflationsmål.

Eksempelvis varierer den andel af befolkningen, som ejer deres bolig, fra land til land. Statistikken for lejeboliger indeholder derfor flere oplysninger i lande med store lejeboligmarkeder. I disse lande kan huslejeniveauet bruges til at estimere boligudgifterne for den del af befolkningen, som ejer deres bolig. I lande med mindre lejeboligmarkeder, hvor flere køber fast ejendom, kan salgspriserne på huse og lejligheder derimod bruges til at beregne prisudviklingen for ejerboliger.

Disse forskelle betyder, at det er en udfordring at finde et sammenligneligt mål for euroområdet.

Vi ønsker at bruge et inflationsmål, der afspejler befolkningens oplevelse så tæt som muligt. Derfor går Styrelsesrådet ind for, at ejerboliger medtages i HICP. Det er dog en vanskelig opgave, som det vil tage nogle år at gennemføre.

I mellemtiden vil vi fortsat bruge det nuværende HICP som vores primære reference for inflationsmåling. For at få en endnu bedre forståelse af, hvordan priserne ændrer sig i økonomien, vil vi dog også overvåge andre inflationsmål, som omfatter ejerboliger.