Nøgletal

1 Ledelsens beretning

1.1 Formål med ECB's ledelsesberetning

Ledelsens beretning^[1] er en integreret del af ECB's årsregnskab og har til formål at give læseren kontekstuelle oplysninger om regnskabet.^[2] Da ECB's aktiviteter og operationer bliver gennemført for at støtte de politiske målsætninger, bør ECB's finansielle position og regnskabsmæssige resultat ses i sammenhæng med de politiske tiltag.

I dette øjemed redegør ledelsens beretning for ECB's hovedopgaver og ‑aktiviteter samt deres indvirkning på regnskabet. Endvidere analyseres årets væsentligste udvikling i balancen og resultatopgørelsen. Beretningen indeholder desuden oplysninger om ECB's finansielle ressourcer. Endelig beskriver den det risikobillede, som ECB opererer i, idet den indeholder oplysninger om de specifikke risici, som ECB er eksponeret for, og om de risikostyringspolitikker, ECB gør brug af for at begrænse risici.

1.2 Hovedopgaver og -aktiviteter

ECB er en del af Eurosystemet, som ud over ECB består af de nationale centralbanker i de 19 af Den Europæiske Unions medlemslande, der har euroen som valuta. Eurosystemet har som hovedmål at fastholde prisstabilitet.^[3] ECB udfører sine opgaver som beskrevet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde^[4] og i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (ESCB-statutten)^[5] (diagram 1). ECB udøver sine aktiviteter med henblik på at opfylde sit mandat og ikke med den hensigt at generere et overskud.

Eurosystemets pengepolitiske operationer registreres i ECB's og de nationale centralbanker i euroområdets regnskaber, hvilket afspejler princippet om en decentraliseret gennemførelse af pengepolitikken i Eurosystemet. Tabel 1 nedenfor giver et overblik over de vigtigste operationer og funktioner, som ECB skal udføre for at opfylde sit mandat, og hvordan disse påvirker ECB's regnskab.

1.3 Den finansielle udvikling

1.3.1 Balancen

Udviklingen i ECB's balance i perioden 2017-2021 kan primært tilskrives ECB's direkte opkøb af værdipapirer som led i gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitik (figur 1). ECB's balance udvidedes i 2018, hovedsagelig som følge af nettoopkøbet af værdipapirer under programmet til opkøb af aktiver (APP).^[6] Nettoopkøbene under dette program ophørte i december 2018 og begyndte igen i november 2019. Som følge heraf aftog væksten i ECB's balance i 2019, og væksten skyldtes hovedsagelig stigninger i markedsværdien af ECB's valutareserveaktiver og i værdien af eurosedler i omløb. For at afbøde effekten af coronapandemien (covid-19) vedtog Styrelsesrådet i 2020 en omfattende pakke af pengepolitiske foranstaltninger, herunder opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP).^[7] Dette medførte en yderligere vækst i balancen. Nettoopkøbene under APP og PEPP fortsatte i 2021 og fik ECB's balance til at vokse yderligere.

I 2021 steg ECB's balance med 110,8 mia. euro til 680,1 mia. euro. Stigningen skyldtes hovedsagelig ECB's andel af værdipapiropkøbene under PEPP og APP. Opkøbene førte til en stigning i værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, mens kontantafviklingen af disse opkøb via Target2-konti medførte en tilsvarende stigning i Eurosystem-interne forpligtelser. Denne stigning i Eurosystem-interne forpligtelser blev mere end opvejet af kontanter modtaget fra ECB's kunder i Target2 uden for euroområdet, hvilket også førte til en stigning i andre forpligtelser.

Herudover har stigningen i værdien af eurosedler i omløb og i markedsværdien af ECB's valutareserveaktiver også bidraget til væksten i ECB's balance.

Eurodenominerede værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, udgjorde ved udgangen af 2021 65 pct. af ECB's samlede aktiver. Under denne balancepost indgår ECB's beholdninger af værdipapirer erhvervet i forbindelse med Securities Markets Programme (SMP), de tre programmer til opkøb af særligt dækkede obligationer (CBPP1, CBPP2 og CBPP3) samt ABSPP, PSPP og PEPP.

I 2021 fortsatte ECB, på grundlag af Styrelsesrådets beslutninger, nettoopkøbene af værdipapirer under APP og PEPP, herunder geninvesteringen af afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt under disse programmer, efterhånden som de forfalder. Som følge af disse opkøb øgedes værdipapirporteføljen, som ECB holder af pengepolitiske grunde, med 96,4 mia. euro til 445,4 mia. euro (figur 2). PEPP-opkøbene stod for størstedelen af denne stigning. Nedgangen på 1,3 mia. euro i SMP-, CBPP1- og CBPP2-beholdningerne skyldtes indfrielser.

I december 2021 meddelte Styrelsesrådet^[8], at det ville øge nettoopkøbene under APP til et månedligt omfang på 40 mia. euro i 2. kvartal og 30 mia. euro i 3. kvartal 2022. Fra og med oktober 2022 vil nettoopkøbene blive opretholdt i et månedligt omfang på 20 mia. euro, så længe det er nødvendigt for at styrke den lempende effekt af ECB's pengepolitiske renter, og vil ophøre, kort før Styrelsesrådet begynder at forhøje ECB's officielle renter. Styrelsesrådet besluttede endvidere at ophøre med nettoopkøbene under PEPP ved udgangen af marts 2022, idet de dog kan blive genoptaget, hvis det bliver nødvendigt, for at modvirke negative stød, der er relateret til pandemien. I overensstemmelse med Styrelsesrådets beslutning vil Eurosystemet fortsat fuldt ud geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt under APP og PEPP, efterhånden som de forfalder.

For så vidt angår de aktive programmer, der vedrører værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, dvs. APP og PEPP, havde ECB's beholdninger af værdipapirer ved udgangen af 2021 en diversificeret løbetidsprofil^[9] (figur 3).

I 2021 steg den samlede værdi i euro af ECB's valutareserveaktiver, der består af guld, særlige trækningsrettigheder, amerikanske dollar, japanske yen og kinesiske renminbi, med 4,5 mia. euro til 80,3 mia. euro.

Værdien i euro af ECB's guldbeholdninger og tilgodehavender i guld steg med 1,1 mia. euro til 26,1 mia. euro i 2021 (figur 4) som følge af en stigning i markedsprisen i euro på guld, mens disse beholdningers størrelse i ounces finguld var uændret. Denne stigning førte også til en tilsvarende stigning i ECB's revalueringskonti (guld) (se afsnit 1.3.2 "Finansielle ressourcer").

ECB's valutabeholdninger^[10] i amerikanske dollar, japanske yen og kinesiske renminbi steg med 2,9 mia. euro til 53,0 mia. euro (figur 5), hvilket primært skyldtes styrkelsen af den amerikanske dollar over for euro. Styrkelsen af den amerikanske dollar er også afspejlet i højere indeståender på ECB's revalueringskonti (se afsnit 1.3.2 "Finansielle ressourcer").

Amerikanske dollar udgjorde stadig den største del af ECB's valutabeholdninger med en andel på ca. 77 pct. af de samlede beholdninger ved udgangen af 2021.

ECB's forvaltning af investeringen af valutabeholdningerne sker i tre trin. Først udarbejder ECB's risikoansvarlige en strategisk benchmarkportefølje, som godkendes af Styrelsesrådet. Derefter udarbejder ECB's porteføljeforvaltere en taktisk benchmarkportefølje, som godkendes af Direktionen. I det tredje trin gennemføres decentraliserede investeringsoperationer af de nationale centralbanker på daglig basis.

ECB's valutabeholdninger investeres hovedsagelig i værdipapirer og pengemarkedsindskud eller holdes på anfordringskonti (figur 6). Værdipapirer i denne portefølje værdiansættes til markedspris ultimo året.

Formålet med ECB's valutabeholdninger er at finansiere potentielle interventioner på valutamarkedet. Dette er årsagen til, at de tre målsætninger for forvaltningen af ECB's valutabeholdninger er: (i prioriteret rækkefølge) likviditet, sikkerhed og afkast. Derfor indeholder denne portefølje hovedsagelig værdipapirer med korte løbetider (figur 7).

I 2021 steg værdien af egenporteføljen med 0,4 mia. euro til 21,1 mia. euro (figur 8). Stigningen skyldtes hovedsagelig investeringen af den kapital, som de nationale centralbanker i euroområdet havde indbetalt i 2021 som første rate af deres øgede andel i ECB's tegnede kapital som følge af Bank of Englands udtræden af ESCB (se afsnit 1.3.2 "Finansielle ressourcer"). Denne stigning blev delvis udlignet, hovedsagelig som følge af faldet i markedsværdien af værdipapirer, som indgår i egenporteføljen.

Porteføljen består primært af eurodenominerede værdipapirer, der værdiansættes til markedspris ultimo året. I 2021 udgjorde statsgældsinstrumenter 72 pct. af den samlede portefølje.

I 2021 besluttede ECB at investere en del af egenporteføljen i den eurodenominerede grønne obligationsforening for centralbanker (EUR BISIP G2), som Den Internationale Betalingsbank lancerede i januar 2021. Investeringen supplerer de direkte opkøb af grønne obligationer på de sekundære markeder. Andelen af grønne investeringer i egenporteføljen fortsatte med at stige støt fra 3,5 pct. ved udgangen af 2020 til 7,6 pct. ved udgangen af 2021. Det er ECB's hensigt at øge denne andel yderligere i de kommende år.

ECB's egenportefølje består primært af investeringer af ECB's finansielle ressourcer, nærmere bestemt den indbetalte kapital og indeståender i den almindelige reservefond og hensættelsen til dækning af finansielle risici. Som følge af geninvesteringen af indtægter og værdiansættelsen af værdipapirer til markedspris er størrelsen af egenporteføljen og førnævnte finansielle ressourcer ikke nødvendigvis ens. Formålet med denne portefølje er at give et afkast, som kan bidrage til at finansiere de af ECB's driftsudgifter, som ikke har relation til tilsynsopgaverne.^[11] Den investeres i eurodenominerede aktiver inden for de begrænsninger, som sættes af rammerne for risikostyring. Dette resulterer i en større spredning af løbetidsstrukturen (figur 9) end i valutareserveporteføljen.

Ved udgangen af 2021 var den samlede værdi af eurosedler i omløb 1.544,4 mia. euro, en stigning på 8 pct. i forhold til udgangen af 2020. ECB er blevet tildelt en andel på 8 pct. af den samlede værdi af eurosedler i omløb, hvilket svarede til 123,6 mia. euro ved udgangen af året. Da ECB ikke selv udsteder eurosedler, har ECB Eurosystem-interne tilgodehavender hos de nationale centralbanker i euroområdet til en værdi, der svarer til værdien af eurosedler i omløb.

ECB's Eurosystem-interne forpligtelser, der hovedsagelig består af de nationale centralbanker i euroområdets Target2-nettomellemværender med ECB og ECB's forpligtelser for så vidt angår de valutareserveaktiver, som er overført til ECB af de nationale centralbanker i euroområdet, da de kom med i Eurosystemet, faldt med 3,3 mia. euro til 375,1 mia. euro i 2021. Udviklingen i ECB's Eurosystem-interne forpligtelser i perioden fra 2017 til 2020 skyldtes primært udviklingen i Target2-nettoforpligtelsen som følge af ECB's nettoopkøb af værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, og som afvikles via Target2-konti (figur 10).

I 2021 blev indvirkningen på Target2-nettoforpligtelsen af opkøb af værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, mere end opvejet, hovedsagelig af de højere indskud fra ECB's Target2-kunder uden for euroområdet og residenter uden for euroområdet, som ECB modtog som følge af rollen som fiskal agent, og af stigningen i kontanter modtaget som sikkerhed i forbindelse med værdipapirudlånstransaktioner.

1.3.2 Finansielle ressourcer

ECB's finansielle ressourcer består af kapital, hensættelsen til dækning af finansielle risici, revalueringskontiene og årets overskud. Disse finansielle ressourcer i) investeres i aktiver, der genererer en indtægt og/eller ii) anvendes til direkte at opveje tab, der opstår som følge af finansielle risici. Pr. 31. december 2021 udgjorde ECB's finansielle ressourcer i alt 49,7 mia. euro (figur 11). Dette beløb var 3,5 mia. euro højere end i 2020, hvilket kan tilskrives stigninger i i) revalueringskontiene efter styrkelsen af den amerikanske dollar i forhold til euroen samt stigningen i markedsprisen i euro på guld i 2021, ii) den indbetalte kapital og iii) hensættelsen til dækning af finansielle risici.^[12] Disse stigninger mere end opvejede det lavere overskud i 2021 i forhold til 2020.

Urealiserede gevinster fra guld, valuta og værdipapirer, som underlægges en kursregulering, opføres ikke som indtægter i resultatopgørelsen, men anføres direkte på revalueringskonti, der fremgår af passivsiden på ECB's balance. Indeståender på disse konti kan anvendes til at absorbere virkningen af en eventuel fremtidig ugunstig udvikling i de relevante priser og/eller valutakurser og styrker således ECB's modstandskraft over for de underliggende risici. I 2021 steg revalueringskontiene for guld, valuta og værdipapirer^[13] med 3,8 mia. euro til 33,1 mia. euro som følge af de højere revalueringsbalancer for valuta og guld, der hovedsagelig var resultatet af den amerikanske dollars styrkelse i forhold til euroen (figur 12) og stigningen i markedsprisen i euro på guld. Denne stigning blev delvis opvejet af faldet i revalueringsbalancerne for værdipapirer.

Efter Bank of Englands udtræden af ESCB i 2020 steg de resterende nationale centralbankers andele i ECB's tegnede kapital. Styrelsesrådet besluttede, at de resterende nationale centralbanker i 2020 kun ville dække Bank of Englands indbetalte kapitalandel på 58 mio. euro, som blev tilbagebetalt, og at de nationale centralbanker i euroområdet ville indbetale deres øgede andel i den tegnede kapital fuldt ud i to årlige lige store rater i 2021 og 2022. Med de nationale centralbanker i euroområdets indbetaling af den første rate steg ECB's indbetalte kapital med 0,6 mia. euro til 8,3 mia. euro i 2021. Den vil stige med yderligere 0,6 mia. euro til 8,9 mia. euro i 2022.^[14]

På grund af sin eksponering over for finansielle risici (se afsnit 1.4.1 "Finansielle risici") foretager ECB en hensættelse til dækning af finansielle risici. Hensættelsens størrelse tages hvert år op til fornyet vurdering, idet der tages højde for en række faktorer, herunder størrelsen af beholdningerne af risikobærende aktiver, de ventede resultater for det kommende år og en risikovurdering. Hensættelsen til dækning af finansielle risici må sammen med eventuelle indeståender i ECB's almindelige reservefond ikke overstige værdien af den kapital, der er indbetalt af de nationale centralbanker i euroområdet.

Som følge af stigningen på 0,6 mia. euro i ECB's indbetalte kapital i 2021 steg den øvre grænse for hensættelsen til dækning af finansielle risici med et tilsvarende beløb. På baggrund af vurderingen af ECB's eksponering over for finansielle risici besluttede Styrelsesrådet at overføre 0,6 mia. euro til ECB's hensættelse til dækning af finansielle risici, hvilket medførte, at den nåede maksimumgrænsen på 8,2 mia. euro.

Overskuddet fra ECB's aktiver og passiver i et givet regnskabsår kan anvendes til at absorbere eventuelle tab samme år. I 2021 var ECB's overskud efter hensættelsen til dækning af finansielle risici 0,2 mia. euro (se afsnit 1.3.3 "Resultatopgørelsen").

1.3.3 Resultatopgørelsen

I 2019 nåede ECB's årlige overskud et toppunkt efter flere års stigninger, hovedsagelig som følge af stigende renteindtægter fra værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, og fra valutareserveaktiver. I 2020 begyndte ECB's overskud at falde, fortrinsvis som følge af lavere indtægter på førnævnte poster.

I 2021 var ECB's overskud på 192 mio. euro (1.643 mio. euro i 2020). Faldet på 1.452 mio. euro i forhold til 2020 skyldtes primært et lavere nettoresultat af finansielle operationer, nedskrivninger og risikohensættelser, navnlig som følge af overførslen til hensættelsen til dækning af finansielle risici, og lavere nettorenteindtægter (figur 13).

ECB's nettorenteindtægter faldt med 451 mio. euro til 1.566 mio. euro (figur 14) som følge af lavere renteindtægter fra værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, og fra valutareserveaktiver. Stigningen i andre renteindtægter, netto, opvejede kun delvis disse fald.

Nettorenteindtægter fra værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, faldt med 331 mio. euro til 1.006 mio. euro i 2021 (figur 15), hovedsagelig som følge af negative renteindtægter på PEPP-porteføljen. Det fortsatte opkøb af værdipapirer udstedt af den offentlige sektor under PEPP – med et negativt gennemsnitligt afkast som følge af de lave statsobligationsrenter i euroområdet under gennemførelsen af dette program (figur 16) – førte til øgede negative nettorenteindtægter på 252 mio. euro på denne portefølje i 2021 i forhold til de negative renteindtægter på 41 mio. euro året før. Desuden faldt nettorenteindtægterne fra SMP-, CBPP1- og CBPP2-porteføljerne med 82 mio. euro til 111 mio. euro. Faldet skyldtes mindskelsen af disse porteføljers størrelse som følge af udløbet af værdipapirer. Endelig faldt nettorenteindtægterne fra APP (fra værdipapirbeholdninger under ABSPP, CBPP3 og PSPP), med 37 mio. euro til 1.147 mio. euro, hovedsagelig som følge af en lavere gennemsnitlig renteindtægt på værdipapirbeholdninger under ABSPP.

I 2021 genererede værdipapirer, der blev holdt af pengepolitiske grunde, 64 pct. af ECB's nettorenteindtægter.

Nettorenteindtægter fra valutareserveaktiver faldt med 277 mio. euro til 197 mio. euro, primært som følge af lavere renteindtægter fra værdipapirer i amerikanske dollar. Som følge af de lave obligationsrenter i amerikanske dollar i det meste af 2020 og 2021 (figur 17) og som følge af, at tidligere opkøbte obligationer med højere rente enten blev solgt eller indfriet, faldt den gennemsnitlige renteindtægt på ECB's dollarportefølje yderligere i 2021 i forhold til året før.

Både renteindtægterne fra ECB's andel af det samlede euroseddelomløb og renteudgifterne i tilknytning til forrentningen af de nationale centralbankers tilgodehavender vedrørende overførte valutareserver var nul på grund af den anvendte rente på 0 pct. ved Eurosystemets primære markedsoperationer i 2021.

Andre renteindtægter, netto, steg, hovedsagelig som følge af højere renteindtægter på i) de konti, som ECB's Target2-kunder uden for euroområdet har hos ECB, ii) værdipapirudlånstransaktioner af pengepolitiske grunde og iii) indskud modtaget af ECB som følge af rollen som fiskal agent. De højere renteindtægter var i alle disse tilfælde resultat af de større gennemsnitlige indeståender i 2021. Disse stigninger mere end opvejede den lavere renteindtægt fra egenporteføljen, som var resultatet af de lave renter i euroområdet (figur 16).

Nettoresultatet af finansielle operationer og nedskrivninger af finansielle aktiver gav et tab på 139 mio. euro i 2021, sammenlignet med en gevinst på 316 mio. euro i 2020 (figur 18). Hovedårsagen til dette var realiserede nettobørskurstab i 2021 i forhold til realiserede nettobørskursgevinster i 2020 og større nedskrivninger på værdipapirer i amerikanske dollar og euro.

De realiserede nettobørskurstab kunne tilskrives værdipapirer i euro og rentefutures i amerikanske dollar. Tabene blev kun delvis opvejet af realiserede børskursgevinster på værdipapirer i amerikanske dollar, som stadig var positive i 2021, men lavere end året før, da obligationsrenterne i amerikanske dollar forblev stabile i det meste af 2020 og 2021, før de begyndte at stige mod udgangen af 2021.

Desuden blev 610 mio. euro overført til ECB's hensættelse til dækning af finansielle risici pr. 31. december 2021, hvorved ECB's overskud blev reduceret med et tilsvarende beløb. Efter at have taget højde for resultatet af risikovurderingen besluttede Styrelsesrådet at øge hensættelsen til dækning af finansielle risici til 8.194 mio. euro, som er maksimumgrænsen svarende til de nationale centralbanker i euroområdets indbetalte kapital (se afsnit 1.3.2 "Finansielle ressourcer").

ECB's driftsudgifter i alt, herunder afskrivninger og tjenesteydelser i forbindelse med seddelproduktion, steg med 39 mio. euro til 1.238 mio. euro (figur 19). Stigningen i forhold til 2020 skyldtes hovedsagelig højere personaleomkostninger som følge af i) større udgifter i forbindelse med ydelser efter fratrædelse, der kan tilskrives højere pensionsomkostninger for det aktuelle regnskabsår som følge af den årlige aktuarmæssige værdiansættelse og ii) det højere gennemsnitlige antal ansatte i 2021. Administrationsomkostningerne steg en smule, hovedsagelig som følge af højere omkostninger til ejendomsvedligeholdelse.

Banktilsynsrelaterede udgifter dækkes fuldt ud af gebyrer, som opkræves fra enhederne under tilsyn. På grundlag af ECB's faktiske udgifter til banktilsynsopgaverne var indtægten fra tilsynsgebyrer 578 mio. euro i 2021.^[15]

1.4 Risikostyring

Risikostyring er en kritisk del af ECB's aktiviteter, som udføres i en løbende proces, der består i i) identificering og vurdering af risici, ii) gennemgang af risikostrategi og ‑politikker, iii) implementering af risikobegrænsende tiltag og iv) risikoovervågning og ‑rapportering. Alle disse led i processen understøttes af effektive metoder, processer og systemer.

I de følgende afsnit ses nærmere på disse risici, deres kilder og de risikokontrolrammer, som anvendes.

1.4.1 Finansielle risici

Direktionen stiller forslag om politikker og procedurer, der sikrer en passende beskyttelse mod de finansielle risici, som ECB er eksponeret for. Risikostyringskomiteen (RMC), der består af eksperter fra Eurosystemets centralbanker, bidrager til overvågning og måling af samt rapportering om finansielle risici i tilknytning til Eurosystemets balance. Desuden definerer og gennemgår den de metoder og rammer, der er knyttet dertil. RMC bistår således de besluttende organer med at sikre en passende grad af beskyttelse for Eurosystemet.

Finansielle risici opstår i forbindelse med ECB's kerneaktiviteter og eksponeringer i tilknytning hertil. Rammerne for risikokontrol og de grænser, som ECB anvender til at styre sin risikoprofil, varierer for forskellige former for operationer og afspejler de forskellige porteføljers politik- eller investeringsmål og de underliggende aktivers risikokarakteristika.

Til at overvåge og vurdere risiciene gør ECB brug af en række risikoestimeringsteknikker, som er udviklet af ECB's eksperter. Teknikkerne er baseret på en fælles ramme for simulering af markeds- og kreditrisiko. De centrale begreber for modellering, teknikker og antagelser, som ligger til grund for risikomålene, bygger på branchestandarder og tilgængelige markedsdata. Risiciene kvantificeres normalt som "expected shortfall" (ES)^[16], der estimeres for konfidensniveauet 99 pct. over en etårig periode. Der anvendes to metoder til at beregne risici: i) regnskabsmetoden, hvor ECB's revalueringskonti anses for en buffer i beregningen af risikoestimater i overensstemmelse med alle gældende regnskabsregler, og ii) den finansielle metode, hvor revalueringskontiene ikke anses for en buffer i risikoberegningen. ECB beregner også andre risikomål for forskellige konfidensniveauer, udfører følsomheds- og stressscenarieanalyser og vurderer langsigtede fremskrivninger af eksponeringer og indtægter for hele tiden at have et dækkende risikobillede.^[17]

ECB's samlede risici øgedes i løbet af året. Ved udgangen af 2021 var de samlede finansielle risici for alle ECB's porteføljer tilsammen, målt ved ES ved et konfidensniveau på 99 pct. over en etårig periode ved brug af regnskabsmetoden, på 15,3 mia. euro, hvilket var 2,5 mia. euro højere end de estimerede risici ved udgangen af 2020 (figur 20). Stigningen i de estimerede risici fortsætter en udvikling, der begyndte i 2020, og afspejler væksten i ECB's pengepolitiske porteføljer som følge af opkøbene af aktiver under PEPP og APP.

Kreditrisiko opstår i forbindelse med ECB's pengepolitiske porteføljer, eurodenominerede egenportefølje og valutareserver. Selvom værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, værdiansættes til amortiseret kostpris med fradrag for værdiforringelse og derfor ikke er genstand for prisændringer i forbindelse med kreditmigrering, fordi der ikke sker noget salg, er de stadig eksponeret for kreditmisligholdelsesrisiko. Eurodenomineret egenkapital og valutareserver værdiansættes til markedspris og er som sådan eksponeret for kreditmigrerings- og kreditmisligholdelsesrisiko. Kreditrisikoen steg i forhold til året før som følge af udvidelsen af ECB's balance gennem opkøb af værdipapirer under APP og PEPP.

Kreditrisiko begrænses hovedsagelig ved brug af godkendelseskriterier, procedurer for rettidig omhu og forskellige grænser for de forskellige porteføljer.

Valutakurs- og råvarerisici opstår i forbindelse med ECB's valuta- og guldbeholdninger. Valutarisikoen faldt i forhold til året før som følge af højere revalueringskonti (valuta), der fungerer som buffere mod en negativ udvikling i valutakurserne.

På baggrund af den politiske rolle, som disse aktiver spiller, forsøger ECB ikke at afdække de relaterede valutakurs- og råvarerisici. Disse risici begrænses i stedet via revalueringskonti og med spredningen af beholdningerne på forskellige valutaer og guld.

ECB's valutareserver og eurodenominerede egenkapital investeres primært i fastforrentede værdipapirer og er eksponeret for renterisiko i forbindelse med opgørelsen til markedspris, da de værdiansættes til markedspris. ECB's valutareserver er primært investeret i aktiver med relativt korte løbetider (se figur 7 i afsnit 1.3.1 "Balancen"), mens aktiverne i egenporteføljen generelt har længere løbetider (se figur 9 i afsnit 1.3.1 "Balancen"). Målt efter regnskabsmetoden var der en svag stigning i renterisikoen for disse porteføljer i forhold til 2020, som afspejlede markedsudviklingen.

ECB's renterisiko i forbindelse med opgørelsen til markedspris reduceres med politikker for aktivfordeling og revalueringskontiene.

ECB er også eksponeret for renterisiko som følge af mismatches mellem renteindtægten på aktiverne og renteudgiften på passiverne, som har en effekt på ECB's nettorenteindtægt. Denne risiko er ikke direkte knyttet til en særlig portefølje, men snarere til sammensætningen af ECB's balance overordnet set og især eksistensen af løbetids- og afkastmismatches mellem aktiver og passiver. Den overvåges ved brug af fremskrivninger af ECB's rentabilitet, som viser, at ECB's nettorenteindtægt forventes fortsat at blive positiv i de kommende år.

Denne type risiko styres ved brug af politikker for aktivfordeling og reduceres yderligere af ikke-rentebærende passiver i ECB's balance.

1.4.2 Operationel risiko

Direktionen er ansvarlig for og godkender ECB's politik og ramme for den operationelle risikostyring.^[18] Operational Risk Committee, ORC, understøtter Direktionen i dens rolle med at overvåge styringen af operationelle risici. Den operationelle risikostyring er en integreret del af ECB's governancestruktur^[19] og ledelsesprocesser.

ECB's operationelle risikostyringsrammer har primært til formål at bidrage til at sikre, at ECB opfylder sin målsætning og sine formål, og samtidig beskytte ECB's omdømme og aktiver mod tab, misbrug og skade. I henhold til rammerne for den operationelle risikostyring er de enkelte forretningsområder ansvarlige for at identificere, vurdere, reagere på, rapportere om og overvåge egne operationelle risici, hændelser og kontrolforanstaltninger. I denne sammenhæng indeholder ECB's risikotolerancepolitik retningslinjer med hensyn til risikoforholdsregler og procedurer i forbindelse med risikoaccept. Den er knyttet til en fem gange fem-risikomatrice, som er baseret på gradueringsskalaer for virkning og sandsynlighed, der anvender kvantitative og kvalitative kriterier.

De forhold, som ECB opererer under, er udsat for stadig mere komplekse og indbyrdes forbundne trusler, og der er en bred vifte af operationelle risici forbundet med ECB's daglige virke. Blandt de områder, som især giver anledning til bekymring for ECB, er et bredt spektrum af ikke-finansielle risici, der skyldes mennesker, information, systemer, processer og eksterne tredjepartsleverandører. Derfor har ECB indført processer, der skal fremme en løbende, effektiv styring af de operationelle risici og inddrage risikoinformation i beslutningsprocessen. Desuden har ECB fokus på at forbedre sin modstandskraft og ser risici og muligheder i en bredere sammenhæng med udgangspunkt i et end-to-end-perspektiv, herunder bæredygtighedsaspekter. Der er således indført beredskabsplaner og -strukturer for at sikre videreførelsen af kritiske forretningsfunktioner i tilfælde af forstyrrelser eller kriser (fx covid-19-pandemien).

1.4.3 Adfærdsrisiko

ECB har et særligt Compliance og Governance-kontor, der som en central funktion for risikostyringen skal styrke ECB's governancerammer for at afhjælpe adfærdsrisiko^[20] i ECB. Formålet med kontoret er at understøtte Direktionen i bestræbelserne på at beskytte ECB's integritet og omdømme, fremme etiske adfærdsstandarder og styrke ECB's ansvarlighed og gennemsigtighed. ECB's etiske komité på højt plan giver råd og vejledning til højtstående embedsmænd i ECB i integritets- og adfærdsspørgsmål og understøtter Styrelsesrådet i en passende og konsistent styring af relaterede risici på ledelsesniveau. På Eurosystem-/SSM-niveau har etik- og compliancekonferencen som mål at opnå en ensartet gennemførelse af adfærdsrammerne for nationale centralbanker og kompetente nationale myndigheder.

2 ECB's regnskab

2.1 Balance pr. 31. december 2021

2.2 Resultatopgørelse for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021

Frankfurt am Main, 8. februar 2022
Den Europæiske Centralbank

Christine Lagarde
Formand

2.3 Anvendt regnskabspraksis

Regnskabets indhold og opstillingsform

ECB's regnskab er udarbejdet i overensstemmelse med følgende regnskabsprincipper^[21], som efter ECB's styrelsesråds opfattelse giver et retvisende billede af regnskabet samt afspejler en centralbanks virksomhed.

Regnskabsprincipper

Følgende regnskabsprincipper er anvendt: økonomisk realitet og gennemsigtighed, forsigtighed, gennemgang af begivenheder efter balancedagen, væsentlighed, going concern, periodisering, konsistens og sammenlignelighed.

Indregning af aktiver og passiver

Et aktiv eller et passiv medtages kun på balancen, når det er sandsynligt, at enhver fremtidig økonomisk værdi i tilknytning hertil vil tilgå henholdsvis fragå ECB, at især alle risici og indtjeningsmuligheder i tilknytning hertil i det store og hele er blevet overført til ECB, og aktivets anskaffelsespris og værdi eller forpligtelsens størrelse kan opgøres med sikkerhed.

Regnskabsgrundlag

Regnskabet er udarbejdet på basis af anskaffelsesværdi reguleret for kurs- og værdireguleringer af omsættelige værdipapirer (ekskl. værdipapirer, der aktuelt holdes af pengepolitiske grunde), guld og alle andre balanceførte og ikke-balanceførte aktiver og passiver i fremmed valuta.

Transaktioner vedrørende finansielle aktiver og passiver medtages i regnskaberne på afviklingsdatoen.

Med undtagelse af spothandler i værdipapirer registreres transaktioner i finansielle instrumenter i fremmed valuta på ikke-balanceførte konti på handelsdagen. På afviklingsdagen tilbageføres de ikke-balanceførte posteringer, og transaktionerne bogføres på balancen. Køb og salg af fremmed valuta påvirker nettovalutapositionen på handelsdagen, og realiserede resultater som følge af salg beregnes også på handelsdagen. Påløbne renter, over- og underkurs i forbindelse med finansielle instrumenter i fremmed valuta beregnes og bogføres dagligt, og valutapositionen påvirkes også dagligt af denne periodisering.

Guld samt aktiver og passiver i fremmed valuta

Aktiver og passiver i fremmed valuta omregnes til euro til den på balancedagen gældende valutakurs. Indtægter og udgifter omregnes til den på bogføringsdagen gældende valutakurs. Kursregulering af aktiver og passiver i fremmed valuta, herunder balanceførte og ikke-balanceførte instrumenter, foretages for hver enkelt valuta.

Kursregulering af aktiver og passiver i fremmed valuta til markedskursen sker uafhængigt af valutakursreguleringen.

Guld værdiansættes til den på balancedagen gældende markedspris. Der skelnes ikke mellem pris- og valutakursregulering af guld. I stedet angives et enkelt revalueringsbeløb baseret på europrisen pr. ounce finguld, som for regnskabsåret 2021 er afledt af EUR/USD-kursen pr. 31. december 2021.

Kursen på de særlige trækningsrettigheder, SDR, beregnes på grundlag af en valutakurv, hvis værdi bestemmes ud fra en vægtet sum af kursen på fem vigtige valutaer (amerikanske dollar, euro, kinesiske renminbi, japanske yen og britiske pund). ECB's beholdninger af SDR blev omregnet til euro ved brug af EUR/SDR-kursen den 31. december 2021.

Værdipapirer

Værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde
Værdipapirer, der aktuelt holdes af pengepolitiske grunde, medtages til amortiseret kostpris (med forbehold for værdiforringelse).

Andre værdipapirer
Omsættelige værdipapirer (ekskl. værdipapirer, der aktuelt holdes af pengepolitiske grunde) og lignende aktiver værdiansættes enten til den gældende middelkurs eller på basis af den relevante rentekurve på balancedagen for de enkelte værdipapirer. Indbyggede optioner i værdipapirer udskilles ikke ved værdiansættelsen. For regnskabsåret 2021 er anvendt middelkurser pr. 30. december 2021.

Omsættelige investeringsfonde revalueres på nettobasis for hver enkelt fond på grundlag af fondens nettoværdi. Der foretages ikke netting mellem urealiserede gevinster og tab i forskellige investeringsfonde.

Illikvid aktiekapital og andre kapitalandele holdt som varige investeringer værdiansættes til anskaffelsesprisen med forbehold for værdiforringelse.

Resultatføring

Indtægter og udgifter resultatføres i den periode, de opstår.^[22] Realiserede gevinster og tab på salg af fremmed valuta, guld og værdipapirer indregnes i resultatopgørelsen. Disse realiserede gevinster og tab beregnes på grundlag af aktivets gennemsnitlige anskaffelsespris.

Urealiserede gevinster opgøres ikke som indtægt og overføres direkte til en revalueringskonto.

Urealiserede tab ultimo året indregnes i resultatopgørelsen, hvis de overstiger tidligere revalueringsgevinster, der er akkumuleret på den tilsvarende revalueringskonto. Sådanne urealiserede tab på et værdipapir, en valuta eller i guldbeholdningen modregnes ikke i urealiserede gevinster på andre værdipapirer, valutaer eller i guldbeholdningen. Når sådanne urealiserede tab på et aktiv indregnes i resultatopgørelsen, reduceres den gennemsnitlige anskaffelsesværdi i overensstemmelse med valutakursen eller markedskursen ultimo året.

Tab som følge af værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen og tilbageføres ikke i de efterfølgende år, medmindre værdiforringelsen reduceres, og reduktionen kan relateres til en observerbar hændelse, der indtraf, efter at værdiforringelsen blev registreret første gang.

Over- eller underkurser på værdipapirer amortiseres over værdipapirernes resterende kontraktlige løbetid.

Tilbageførselsforretninger

Tilbageførselsforretninger er operationer, hvor ECB køber eller sælger aktiver som led i en genkøbsforretning eller foretager udlån mod sikkerhed.

I forbindelse med en genkøbsforretning sælges værdipapirer kontant, samtidig med at der indgås aftale om tilbagekøb fra modparten til en aftalt kurs på et tidspunkt i fremtiden. Genkøbsforretninger opføres på balancens passivside som sikrede indlån. Værdipapirer, der sælges i forbindelse med en genkøbsforretning, forbliver i ECB's balance.

I forbindelse med en omvendt genkøbsforretning købes værdipapirer kontant, samtidig med at der indgås aftale om tilbagesalg til modparten til en aftalt kurs på et tidspunkt i fremtiden. Omvendte genkøbsforretninger opføres på balancens aktivside som sikrede udlån, men indgår ikke i ECB's værdipapirbeholdning.

Tilbageførselsforretninger (inkl. værdipapirudlån), som udføres under et program, der gennemføres af et specialiseret institut, medtages kun i balancen, hvis der er stillet sikkerhed i form af kontanter, og dette kontantbeløb ikke efterfølgende er blevet investeret.

Ikke-balanceførte poster

Valutainstrumenter, dvs. terminsforretninger i fremmed valuta, terminsdelen af valutaswaps samt andre valutainstrumenter, der indebærer omveksling mellem valutaer på et tidspunkt i fremtiden, indregnes i nettovalutapositionen med det formål at beregne valutagevinster og -tab.

Renteinstrumenter værdireguleres post for post. Daglige marginændringer for åbne rentefutures samt renteswaps, der er clearet via en central modpart, er indregnet i resultatopgørelsen. Værdiansættelsen af terminsforretninger i værdipapirer foretages af ECB på grundlag af almindeligt anerkendte værdiansættelsesmetoder baseret på markedspriser og -kurser samt diskonteringsfaktorerne fra afviklingsdagen til værdiansættelsesdagen.

Anlægsaktiver

Anlægsaktiver, inkl. immaterielle aktiver, men ekskl. grunde og kunstværker, værdiansættes til anskaffelsesprisen fratrukket afskrivninger. Grunde og kunstværker værdiansættes til anskaffelsesprisen. ECB's hovedbygning er værdiansat til anskaffelsesprisen fratrukket afskrivninger med forbehold for værdiforringelse. For så vidt angår afskrivningen af ECB's hovedbygning, fordeles omkostningerne på de relevante aktivkomponenter, som afskrives i henhold til aktivernes skønnede brugstid. Aktivet afskrives lineært over den forventede brugstid, begyndende i kvartalet umiddelbart efter erhvervelsen. Der er anvendt følgende brugstider for de vigtigste aktivklasser:

Afskrivningsperioden for aktiverede ombygninger, som vedrører ECB's nuværende lejemål, er blevet justeret, således at der tages højde for begivenheder, der indvirker på den forventede brugstid for de aktiver, der er påvirket.

ECB gennemfører en årlig test for værdiforringelse af sin hovedbygning og brugsretsaktiver i forbindelse med kontorbygninger (se "Leasingaftaler" nedenfor). Hvis en indikator for værdiforringelse identificeres, og det vurderes, at aktivet kan være værdiforringet, foretages et skøn over genindvindingsværdien. Et fald i værdien indregnes i resultatopgørelsen, hvis genindvindingsværdien er mindre end den bogførte nettoværdi.

Anlægsaktiver med en anskaffelsespris på under 10.000 euro afskrives i anskaffelsesåret.

Anlægsaktiver, der opfylder kapitaliseringskriterierne, men stadig er under opførelse eller udvikling, indregnes under "Anlægsaktiver under opførelse". Omkostninger i forbindelse hermed vil blive overført til de pågældende anlægsaktivposter, når aktiverne tages i brug.

Leasingkontrakter

For alle leasingkontrakter, der omfatter materielle aktiver, indregnes brugsretsaktivet og leasingforpligtelsen i tilknytning hertil på balancen fra påbegyndelsesdatoen under henholdsvis "Materielle og immaterielle anlægsaktiver" og "Øvrige poster" (passiver). Hvor leasingkontrakter opfylder kapitaliseringskriterierne, men hvor det relevante aktiv stadig er under opførelse eller tilpasning, indregnes omkostningerne før påbegyndelsesdatoen under "Anlægsaktiver under opførelse". Det relaterede brugsretsaktiv og leasingforpligtelsen indregnes under de relevante anlægsaktiver, når aktivet er disponibelt til brug (leasingkontraktens påbegyndelsesdato).

Brugsretsaktiver værdiansættes til anskaffelsesprisen fratrukket afskrivninger. Desuden beregnes værdien af brugsretsaktiver, som vedrører kontorbygninger, med forbehold for værdiforringelse (se nærmere om den årlige test for værdiforringelse i "Anlægsaktiver" ovenfor). Aktivet afskrives lineært fra påbegyndelsesdatoen frem til enten udløbet af brugsretsaktivets brugstid eller leasingperiodens udløb, alt efter hvad der kommer først.

Den første måling af leasingforpligtelsen sker til nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser (som kun omfatter leasingelementer), hvor ydelserne diskonteres ved anvendelse af ECB's marginale lånerente. Efterfølgende måles leasingforpligtelsen til amortiseret kostpris ved anvendelse af den effektive rentemetode. Den dermed forbundne renteudgift indregnes i resultatopgørelsen under "Andre renteudgifter". Hvis de fremtidige leasingydelser ændres som følge af en ændring i et indeks eller anden revurdering af den eksisterende kontrakt, skal der foretages en ny måling af leasingforpligtelsen. Alle sådanne resultater af nye målinger fører til en tilsvarende justering af brugsretsaktivets regnskabsmæssige værdi.

Kortfristede leasingaftaler af maksimalt 12 måneders varighed og leasingaftaler, hvor det underliggende aktiv har en værdi under 10.000 euro (svarende til grænsen for indregning af materielle aktiver), registreres som en udgift i resultatopgørelsen.

ECB's pensionsordninger og ydelser efter fratrædelse, andre langfristede personaleydelser og fratrædelsesgodtgørelser

ECB's ordninger vedrørende pension og lignende personaleydelser til medarbejdere samt ydelser til medlemmer af Direktionen og de medlemmer af Tilsynsrådet, som er ansat af ECB, er ydelsesbaserede.

Pensionsordningen for medarbejderne finansieres af aktiver, som besiddes af en fond for langfristede personaleydelser. De obligatoriske bidrag, som indbetales af ECB og medarbejderne, er afspejlet i ordningens ydelsesbaserede søjle. Medarbejderne kan foretage yderligere, frivillige bidrag i en bidragsbaseret søjle, som kan anvendes til at opnå yderligere ydelser.^[23] Disse bestemmes af den beløbsmæssige størrelse af det frivillige bidrag med tillæg af investeringsafkastet fra disse bidrag.

Pensionsydelser og ydelser efter fratrædelse og andre langfristede personaleydelser for medlemmerne af Direktionen og de medlemmer af Styrelsesrådet, som er ansat af ECB, er uafdækkede. For medarbejdernes vedkommende er ydelser efter fratrædelse, bortset fra pensionsydelser og andre langfristede personaleydelser og fratrædelsesgodtgørelser, uafdækkede.

Den ydelsesbaserede nettoforpligtelse
I balancen opgøres forpligtelsen i forbindelse med ydelsesbaserede ordninger, herunder pensionsydelser og andre langfristede personaleydelser og fratrædelsesgodtgørelser, under "Øvrige poster" (passiver), som nutidsværdien af den ydelsesbaserede forpligtelse, på balancedagen fratrukket dagsværdien af ordningernes aktiver, som skal anvendes til at finansiere den dertil knyttede forpligtelse.

Uafhængige aktuarer opgør årligt værdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse efter den fremskrevne akkumulerede enhedsmetode (Projected Unit Credit-metoden). Nutidsværdien af den ydelsesbaserede forpligtelse beregnes ved at tilbagediskontere de forventede fremtidige pengestrømme. Den anvendte diskonteringssats opgøres under henvisning til markedsafkastet på balancedagen af meget sikre virksomhedsobligationer i euro med en løbetid, der svarer til løbetiden for de dertil knyttede forpligtelser.

Aktuarmæssige gevinster og tab kan skyldes erfaringsbaserede reguleringer (hvor de faktiske begivenheder adskiller sig fra de tidligere aktuarmæssige forudsætninger) og ændringer i aktuarmæssige forudsætninger.

Omkostningerne vedrørende den ydelsesbaserede nettoforpligtelse
Omkostningerne vedrørende den ydelsesbaserede nettoforpligtelse er opdelt i forskellige komponenter, som er medtaget i resultatopgørelsen, og genberegningen af ydelser efter fratrædelse er medtaget i balancen under "Revalueringskonti".

I resultatopgørelsen indregnes nettoværdien af følgende komponenter:

1. løbende omkostninger til ydelsesbaserede ordninger vedrørende det aktuelle regnskabsår
2. omkostninger til ydelsesbaserede ordninger vedrørende tidligere regnskabsår, som skyldes ændring i ordningen
3. nettorenteudgift på nettoforpligtelsen i forbindelse med ydelsesbaserede ordninger baseret på diskonteringssatsen
4. genberegninger, for så vidt angår andre langfristede personaleydelser og eventuelle langfristede fratrædelsesgodtgørelser (i deres helhed).

Nettobeløbet under "Revalueringskonti" omfatter:

1. aktuarmæssige gevinster og tab på den ydelsesbaserede forpligtelse
2. det faktiske afkast af ordningernes aktiver, ekskl. beløb, som indgår i nettorenten på den ydelsesbaserede nettoforpligtelse
3. eventuelle ændringer i effekten af aktivloftet, ekskl. beløb, som indgår i nettorenten på den ydelsesbaserede nettoforpligtelse.

Disse beløb værdiansættes årligt af uafhængige aktuarer med henblik på at indregne en passende forpligtelse i årsregnskabet.

ESCB-interne mellemværender/Eurosystem-interne mellemværender

ESCB-interne mellemværender er hovedsagelig resultatet af grænseoverskridende betalinger i Den Europæiske Union (EU), som afvikles i centralbankpenge i euro. Størstedelen af disse transaktioner er indledt af private aktører (dvs. kreditinstitutter, virksomheder og enkeltpersoner). De afvikles i Target2 – Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer-systemet – og medfører bilaterale mellemværender i EU-centralbankers Target2-konti. Disse bilaterale mellemværender nettes og fornys dagligt over for ECB, således at den enkelte nationale centralbank kun har én bilateral nettoposition over for ECB. Betalinger, som gennemføres af ECB og afvikles i Target2, påvirker ligeledes de enkelte bilaterale nettopositioner. Disse positioner i ECB's regnskab repræsenterer den enkelte nationale centralbanks nettotilgodehavende eller -forpligtelse over for resten af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB). De Eurosystem-interne mellemværender, som de nationale centralbanker i euroområdet har med ECB som følge af Target2, samt andre Eurosystem-interne mellemværender i euro (fx ECB's foreløbige overskudsfordeling til de nationale centralbanker) opføres i ECB's balance som en enkelt nettoaktiv- eller nettopassivpost under enten "Andre tilgodehavender i Eurosystemet, netto" eller "Andre forpligtelser inden for Eurosystemet, netto". De ESCB-interne mellemværender, som nationale centralbanker uden for euroområdet har med ECB som følge af deres deltagelse i Target2^[24], er opgjort under "Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet".

Eurosystem-interne mellemværender, der opstår i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet, opføres som et samlet nettoaktiv i delposten "Tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet" (se "Seddelomløb" nedenfor).

Eurosystem-interne mellemværender, der opstår som følge af overførsel af valutareserveaktiver til ECB fra nationale centralbanker, der indtræder i Eurosystemet, denomineres i euro og opgøres under "Forpligtelser svarende til overførslen af valutareserver".

Seddelomløb

ECB og de nationale centralbanker i euroområdet, som tilsammen udgør Eurosystemet, udsteder eurosedler.^[25] Den samlede værdi af eurosedler i omløb fordeles den sidste bankdag i hver måned til de nationale centralbanker i Eurosystemet i henhold til seddelfordelingsnøglen.^[26]

ECB er blevet tildelt en andel på 8 pct. af det samlede beløb af eurosedler i omløb, som indregnes i balancen under passivposten "Seddelomløb". ECB's andel af den samlede udstedelse af eurosedler garanteres af tilgodehavender hos de nationale centralbanker. Disse tilgodehavender er rentebærende^[27] og indregnes i delposten "Eurosystem-interne tilgodehavender: tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet" (se ESCB-interne mellemværender/Eurosystem-interne mellemværender" ovenfor). Renteindtægterne af disse tilgodehavender medtages i resultatopgørelsen, hvor de indregnes i posten "Renteindtægter fra fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet".

Foreløbig overskudsfordeling

Et beløb svarende til summen af ECB's indtægter fra eurosedler i omløb og indtægter fra værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, som er købt under i) Securities Markets Programme, ii) det tredje program til opkøb af særligt dækkede obligationer, iii) programmet til opkøb af asset-backed securities, iv) opkøbsprogrammet inden for den offentlige sektor og v) opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation, fordeles i januar det følgende år som en foreløbig fordeling, såfremt Styrelsesrådet ikke har truffet en anden beslutning.^[28] Det fordeles fuldt ud, medmindre det er højere end ECB's nettooverskud for året, og med forbehold for Styrelsesrådets eventuelle beslutninger om at foretage overførsler til hensættelsen til finansielle risici. Styrelsesrådet kan også beslutte at reducere det beløb fra indtægten fra eurosedler i omløb, som fordeles i januar, med et beløb svarende til ECB's udgifter i tilknytning til udstedelse og håndtering af eurosedler.

Begivenheder efter balancedagen

Værdien af aktiver og passiver korrigeres for begivenheder, der indtræffer mellem balancedagen og den dato, hvor Direktionen godkender fremlæggelsen af ECB's årsregnskab for Styrelsesrådet til godkendelse, hvis begivenhederne påvirker vurderingen af aktiver og passiver på balancedagen væsentligt.

Vigtige begivenheder efter balancedagen, der ikke påvirker vurderingen af aktiver og passiver på balancedagen, oplyses i noterne.

Ændringer i anvendt regnskabspraksis

I 2021 var der ingen ændringer af den regnskabspraksis, som ECB anvender.

Andre forhold

I henhold til ESCB-statuttens artikel 27 og efter indstilling fra Styrelsesrådet har EU-Rådet godkendt udnævnelsen af Baker Tilly GmbH & Co. KG Wirtschaftsprüfungsgesellschaft, Düsseldorf (Forbundsrepublikken Tyskland) som ECB's eksterne revisor for en femårig periode til og med regnskabsåret 2022. Denne femårige periode kan forlænges med op til to yderligere regnskabsår.

2.4 Noter til balancen

Note 1 - Guld og tilgodehavender i guld

Pr. 31. december 2021 havde ECB en beholdning på 16.229.522 ounces finguld^[29] til en markedsværdi af 26.121 mio. euro (25.056 mio. euro i 2020). Der var ingen transaktioner i guld i 2021. ECB's beholdninger forblev derfor uændrede i forhold til niveauet pr. 31. december 2020. Stigningen i beholdningernes værdi i euro skyldtes en stigning i markedsprisen i euro på guld (se "Guld samt aktiver og passiver i fremmed valuta" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis" og note 15 "Revalueringskonti").

Note 2 - Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i og uden for euroområdet

Note 2.1 - Tilgodehavender hos IMF

I denne post indregnes ECB's beholdning af særlige trækningsrettigheder (SDR), som udgjorde 1.234 mio. euro pr. 31. december 2021 (680 mio. euro i 2020). Tilgodehavendet er resultatet af en tovejs frivillig købs- og salgsordning for SDR sammen med Den Internationale Valutafond (IMF), hvor IMF på vegne af ECB er bemyndiget til at sælge eller købe SDR mod euro inden for en fastsat øvre og nedre grænse. SDR behandles i regnskabet som en fremmed valuta (se "Guld samt aktiver og passiver i fremmed valuta" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis"). ECB's beholdninger af SDR steg i 2021, primært som følge af transaktioner, der fandt sted inden for den ovennævnte frivillige købs- og salgsordning. Styrkelsen af SDR i forhold til euro i 2021 bidrog også til stigningen i disse beholdningers værdi i euro.

Note 2.2 - Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver og tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet

I disse to poster indregnes tilgodehavender hos banker og lån i fremmed valuta samt værdipapirinvesteringer i amerikanske dollar, japanske yen og kinesiske renminbi.

Den samlede værdi af disse poster steg i 2021 primært som følge af styrkelsen af den amerikanske dollar over for euroen.

ECB's nettovalutabeholdninger^[30] var følgende:

Der fandt ikke nogen valutainterventioner sted i 2021.

Note 3 - Tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet

3.1 - Banktilgodehavender, værdipapirer og lån

Pr. 31. december 2021 bestod denne post af et tilgodehavende, der udgjorde 3.070 mio. euro (1.830 mio. euro i 2020) i forbindelse med likviditetsfacilitetsordninger mellem Eurosystemet og centralbanker uden for euroområdet. Inden for disse ordninger stiller Eurosystemet eurolikviditet til rådighed for centralbanker uden for euroområdet mod belånbar sikkerhed^[31] for at imødekomme likviditetsbehov i euro i deres jurisdiktioner i tilfælde af markedsforstyrrelser og herved minimere risikoen for negative afsmitningseffekter på euroområdets finansielle markeder og økonomier.

Note 4 - Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutter i euroområdet

Pr. 31. december 2021 bestod denne post af saldi på anfordringskonti hos residenter i euroområdet svarende til 38 mio. euro (81 mio. euro i 2020).

Note 5 - Værdipapirer i euro udstedt af residenter i euroområdet

Note 5.1 - Værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde

Pr. 31. december 2021 bestod denne post af værdipapirer, som ECB havde erhvervet inden for rammerne af de tre programmer til opkøb af særligt dækkede obligationer (CBPP), Securities Markets Programme (SMP), programmet til opkøb af asset-backed securities (ABSPP), opkøbsprogrammet inden for den offentlige sektor (PSPP) og opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP).

I 2021 foretog Eurosystemet nettoopkøb af værdipapirer under programmet til opkøb af aktiver (APP)^[32] i et månedligt gennemsnitligt omfang på 20 mia. euro. I december 2021 fastsatte Styrelsesrådet^[33] et månedligt omfang for nettoopkøbene på 40 mia. euro i 2. kvartal og 30 mia. euro i 3. kvartal 2022. Fra og med oktober 2022 vil Styrelsesrådet opretholde nettoopkøb i et månedligt omfang på 20 mia. euro, så længe det er nødvendigt for at styrke den lempende effekt af de pengepolitiske renter. Styrelsesrådet forventer at ophøre med disse, kort før det begynder at forhøje ECB's officielle renter. Det er også hensigten at fortsætte geninvesteringerne i en længere periode efter den dato, hvor Styrelsesrådet begynder at forhøje ECB's officielle renter, og i hvert fald så længe det er nødvendigt for at fastholde gunstige likviditetsforhold og en meget lempelig pengepolitik.

Desuden fortsatte Eurosystemet i 2021 nettoopkøbene under PEPP^[34] med en samlet ramme på 1.850 mia. euro.^[35] Opkøbene blev gennemført på en fleksibel måde på grundlag af vurderingen af finansieringsforholdene og inflationsudsigterne. I december 2021 besluttede Styrelsesrådet endvidere, at nettoopkøbene under PEPP ophører ved udgangen af marts 2022, idet de dog kan blive genoptaget, hvis det bliver nødvendigt, for at modvirke negative stød, der er relateret til coronapandemien (covid-19). Desuden forlængede Styrelsesrådet tidshorisonten for geninvestering af afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt under PEPP, efterhånden som de forfalder, i hvert fald indtil udgangen af 2024. Geninvesteringer under PEPP kan når som helst justeres fleksibelt med hensyn til tid, aktivklasser og jurisdiktioner. Den fremtidige udfasning af PEPP-porteføljen vil blive styret, så den ikke indvirker på den passende pengepolitiske linje.

Værdipapirer opkøbt under disse programmer værdiansættes til amortiseret kostpris med forbehold for værdiforringelse (se "Værdipapirer" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").

Den amortiserede kostpris på værdipapirer, der holdes af ECB, og disses markedsværdi^[36] (som hverken er bogført i balancen eller i resultatopgørelsen og alene anført til sammenligning), er som følger:

Den amortiserede kostpris på værdipapirer, der holdes af ECB, ændredes i løbet af året som følger:

Styrelsesrådet vurderer regelmæssigt de finansielle risici i tilknytning til de værdipapirer, som holdes under disse programmer.

I denne forbindelse gennemføres årligt test for værdiforringelse på grundlag af data ultimo året, som godkendes af Styrelsesrådet. I forbindelse med disse test vurderes det enkelte programs værdiforringelsesindikatorer særskilt. I tilfælde, hvor der findes værdiforringelsesindikatorer, udføres der en yderligere analyse for at få bekræftet, at de underliggende værdipapirers betalingsstrømme ikke er blevet påvirket af en hændelse, hvortil værdiforringelsen kan relateres. På grundlag af resultaterne af dette års værdiforringelsestest har ECB ikke registreret tab på værdipapirerne i de pengepolitiske porteføljer i 2021.

Den amortiserede kostpris på værdipapirer, der holdes af Eurosystemet, er som følger:

Note 6 - Eurosystem-interne tilgodehavender

Note 6.1 - Tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet

I denne post indregnes ECB's tilgodehavender hos de nationale centralbanker i euroområdet i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet (se "Seddelomløb" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis"), som pr. 31. december 2021 udgjorde 123.551 mio. euro (114.761 mio. euro i 2020). Forrentningen af disse tilgodehavender beregnes dagligt til den senest foreliggende marginale rentesats, som anvendes af Eurosystemet ved auktionerne i forbindelse med de primære markedsoperationer^[37] (se note 22.2 "Renteindtægter fra fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet").

Note 7 - Andre aktiver

Note 7.1 - Materielle og immaterielle anlægsaktiver

Disse aktiver bestod af følgende poster:

For så vidt angår ECB's hovedbygning og brugsret til kontorbygninger, blev der gennemført en test for værdiforringelse ved udgangen af året, hvor der ikke blev konstateret behov for værdiregulering.

Note 7.2 - Andre finansielle aktiver

Denne post består primært af ECB's egenportefølje, der hovedsagelig består af investeringer af ECB's finansielle ressourcer, nærmere bestemt den indbetalte kapital, indeståender i reservefonden samt hensættelsen til dækning af finansielle risici. Den omfatter også 3.211 kapitalandele i Den Internationale Betalingsbank (BIS) til anskaffelsesprisen på 42 mio. euro og andre anfordringskonti i euro.

Posten består af følgende komponenter:

Nettostigningen i denne post i 2021 skyldtes hovedsagelig investeringen i ECB’s egenportefølje af i) de beløb, som er indbetalt af de nationale centralbanker i euroområdet i 2021 som første rate af deres øgede andel i ECB's tegnede kapital (se note 16 "Kapital og reserver"), ii) renteindtægterne fra denne portefølje i 2021 og iii) modposten til det beløb, som blev overført til ECB's hensættelse til dækning af finansielle risici i 2020. Denne stigning blev delvis udlignet, hovedsagelig som følge af faldet i markedsværdien af værdipapirer, som indgår i ECB's egenportefølje.

Note 7.3 - Revalueringsdifferencer på ikke-balanceførte instrumenter

I denne post indgår værdiændringer i udestående swap- og terminsforretninger i fremmed valuta pr. 31. december 2021 (se note 20 "Valutaswap- og terminsforretninger"). Værdiændringerne, der beløb sig til 620 mio. euro (388 mio. euro i 2020), er det resultat, der opnås, når transaktionerne omregnes til euro til den kurs, der gælder på balancetidspunktet, sammenholdt med de euroværdier, der opstår, når transaktionerne omregnes til euro til den pågældende valutas gennemsnitskurs pr. samme dato (se "Ikke-balanceførte poster" og "Guld samt aktiver og passiver i fremmed valuta" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").

Note 7.4 - Periodeafgrænsningsposter

Den 31. december 2021 udgjorde denne post 4.055 mio. euro (3.390 mio. euro i 2020). Den omfattede hovedsagelig påløbne renter på værdipapirer, herunder udestående renter betalt ved erhvervelsen, som udgjorde 3.332 mio. euro (2.757 mio. euro i 2020) (se note 2.2 "Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver og tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet", note 5 "Værdipapirer i euro udstedt af residenter i euroområdet" og note 7.2 "Andre finansielle aktiver").

Denne post omfattede også et beløb på 577 mio. euro svarende til tilgodehavender på de årlige tilsynsgebyrer for gebyrperioden 2021 (se note 25 "Nettoindtægter/‑udgifter fra gebyrer og provisioner").^[38] Dette beløb vil blive opkrævet i 2022.

Posten omfatter også i) periodiserede indtægter fra fælles eurosystemprojekter (se note 27 "Andre indtægter"), ii) diverse forudbetalinger og iii) påløbne renter på andre finansielle aktiver og passiver.

Note 7.5 - Øvrige poster

Den 31. december 2021 udgjorde denne post 749 mio. euro (1.970 mio. euro i 2020). Den omfattede hovedsagelig balancer til en værdi af 573 mio. euro (692 mio. euro i 2020) i forbindelse med swap- og terminsforretninger i fremmed valuta pr. 31. december 2021 (se note 20 "Valutaswap- og terminsforretninger”). Disse mellemværender opstod ved omregningen af transaktionerne til deres værdi i euro til den pågældende valutas gennemsnitlige kurs på balancetidspunktet, sammenlignet med de euroværdier, som transaktionerne oprindelig blev bogført til (se "Ikke-balanceførte poster" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").

Den omfattede også indregnede beløb i forbindelse med den foreløbige fordeling af ECB's overskud på 150 mio. euro (1.260 mio. euro i 2020) (se "Foreløbig overskudsfordeling" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis" og note 12.2 "Andre forpligtelser inden for Eurosystemet, netto").

Note 8 - Seddelomløb

I denne post indregnes ECB's andel (8 pct.) af de samlede eurosedler i omløb (se "Seddelomløb" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis"), som pr. 31. december 2021 udgjorde 123.551 mio. euro (114.761 mio. euro i 2020).

Note 9 - Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet

Centralbankerne i Eurosystemet kan acceptere kontanter som sikkerhed i forbindelse med deres PSPP-værdipapirudlånsfaciliteter uden at skulle geninvestere dem. For ECB's vedkommende gennemføres disse operationer via et specialiseret institut. De samme betingelser gælder for beholdningerne af PEPP, der er udstedt af den offentlige sektor.

Pr. 31. december 2021 var den udestående værdi af disse långivningstransaktioner mod kontant sikkerhedsstillelse, som blev gennemført med kreditinstitutter i euroområdet, 9.473 mio. euro (2.559 mio. euro i 2020). Kontanter modtaget som sikkerhed blev overført til Target2-konti. Da kontanterne ikke var investeret ultimo året, blev disse transaktioner medtaget på balancen (se "Tilbageførselsforretninger" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").^[39]

Note 10 - Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet

Note 10.1 - Offentlig forvaltning og service

Pr. 31. december 2021 udgjorde denne post 3.200 mio. euro (10.012 mio. euro i 2020). Posten omfattede indskud foretaget af den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) og den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM). I henhold til artikel 21 i ESCB-statutten kan ECB optræde som fiskal agent for Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer, centralregeringer, regionale, lokale eller andre offentlige myndigheder, andre organer inden for den offentlige sektor eller offentlige foretagender i medlemsstaterne.

Note 10.2 – Andre forpligtelser

Denne post omfatter mellemværender hos ECB's Target2-kunder i euroområdet og udgjorde pr. 31. december 2021 4.404 mio. euro (3.688 mio. euro i 2020).

Note 11 - Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet

Denne post udgjorde 112.492 mio. euro pr. 31. december 2021 (11.567 mio. euro i 2020). Den største komponent var et beløb på 71.875 mio. euro (4.685 mio. euro i 2020), der omfattede Target2-mellemværender, som nationale centralbanker uden for euroområdet havde med ECB (se "ESCB-interne mellemværender/Eurosystem-interne mellemværender" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis"), og som ECB's Target2-kunder uden for euroområdet havde. Stigningen i disse mellemværender i 2021 svarer til større mellemværender hos ECB's Target2-kunder uden for euroområdet.

Den bestod også af et beløb på 21.750 mio. euro (3.425 mio. euro i 2020) i forbindelse med udestående PSPP-værdipapirudlån og PEPP-værdipapirer udstedt af den offentlige sektor til residenter uden for euroområdet, hvor der var stillet sikkerhed i form af kontanter, som var overført til Target2-konti (se note 9 "Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet").

Denne post omfattede også et beløb på 18.033 mio. euro vedrørende forvaltningen af EU's lånoptagelses- og långivningstransaktioner, hvor ECB fungerer som fiskal agent for Europa-Kommissionen (se note 21 "Forvaltning af lånoptagelses- og långivningstransaktioner"). Der var ingen udeståender pr. 31. december 2020.

Resten af denne post består af et beløb på 834 mio. euro (3.457 mio. euro i 2020), der var opstået i forbindelse med den stående, gensidige valutaaftale med Federal Reserve System. Federal Reserve Bank of New York forsyner i henhold til denne aftale ECB med amerikanske dollar ved hjælp af swaptransaktioner, således at Eurosystemets modparter kan opnå kortfristet likviditet i dollar. Samtidig gennemfører ECB back-to-back-swaptransaktioner med nationale centralbanker i euroområdet, som anvender de heraf resulterende midler til at udføre likviditetstilførende operationer i amerikanske dollar med Eurosystemets modparter i form af tilbageførselsforretninger. Back-to-back-swaptransaktionerne resulterer i Eurosystem-interne mellemværender mellem ECB og de nationale centralbanker i euroområdet. Swaptransaktionerne, som gennemføres med Federal Reserve Bank of New York og de nationale centralbanker i euroområdet, resulterer desuden i udestående tilgodehavender og forpligtelser, som registreres på ikke-balanceførte konti (se note 20 "Valutaswap- og terminsforretninger").

Note 12 - Eurosystem-interne tilgodehavender

Note 12.1 - Forpligtelser svarende til overførslen af valutareserver

I denne post indregnes de forpligtelser over for nationale centralbanker i euroområdet, som opstod i forbindelse med overførslen af valutareserveaktiver til ECB, da de kom med i Eurosystemet. I henhold til artikel 30.2 i ESCB-statutten fastsættes disse bidrag i forhold til de nationale centralbankers andel i ECB's tegnede kapital. Der var ingen ændringer i 2021.

Forrentningen af disse forpligtelser beregnes dagligt til den senest foreliggende marginale rente, som anvendes af Eurosystemet ved auktionerne i forbindelse med de primære markedsoperationer, korrigeret så der tages højde for nulafkastet på guldkomponenten (se note 22.3 "Forrentning af de nationale centralbankers tilgodehavender vedrørende overførte valutareserver").

Note 12.2 - Andre forpligtelser inden for Eurosystemet, netto

I 2021 omfattede denne post fortrinsvis nationale centralbanker i euroområdets Target2-mellemværender med ECB samt forpligtelser over for de nationale centralbanker i euroområdet i forbindelse med den foreløbige fordeling af ECB's overskud (se henholdsvis "ESCB-interne mellemværender/Eurosystem-interne mellemværender" og "Foreløbig overskudsfordeling" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").

Faldet i Target2-forpligtelser, netto, skyldtes primært i) pengestrømme som følge af de større mellemværender hos ECB's Target2-kunder uden for euroområdet (se note 11 "Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet"), ii) stigningen i kontanter modtaget som sikkerhed ved udlån af PSPP-værdipapirer og PEPP-værdipapirer udstedt af den offentlige sektor (se note 9 "Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet" og note 11 "Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet") og iii) pengestrømme som følge af de højere indskud fra residenter uden for euroområdet, som ECB modtog i sin rolle som fiskal agent (se note 11 "Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet"). Virkningen af disse faktorer blev stort set opvejet af nettoopkøbene af værdipapirer under PEPP og APP, som blev afviklet via Target2-konti (se note 5, "Værdipapirer i euro udstedt af residenter i euroområdet").

Forrentningen af Target2-positioner, med undtagelse af mellemværender, som skyldes back-to-back-swaptransaktioner i forbindelse med likviditetstilførende operationer i amerikanske dollar, beregnes dagligt til den senest foreliggende marginale rentesats, som er anvendt af Eurosystemet ved auktionerne i forbindelse med de primære markedsoperationer.

Note 13 - Andre forpligtelser

Note 13.1 - Revalueringsdifferencer på ikke-balanceførte instrumenter

I denne post indgår primært værdiændringer i udestående valutaswaps og terminsforretninger i fremmed valuta pr. 31. december 2021 (se note 20 "Valutaswap- og terminsforretninger"). Værdiændringerne, der beløb sig til 568 mio. euro (636 mio. euro i 2020), er det resultat, der opnås, når transaktionerne omregnes til euro til den kurs, der gælder på balancetidspunktet, sammenholdt med de euroværdier, der opstår, når transaktionerne omregnes til euro til den pågældende valutas gennemsnitskurs pr. samme dato (se "Ikke-balanceførte poster" og "Guld samt aktiver og passiver i fremmed valuta" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").

Værditab på udestående terminsforretninger i værdipapirer indgår også i denne post (se note 19 "Terminsforretninger i værdipapirer").

Note 13.2. - Periodeafgrænsningsposter

Denne post bestod af følgende komponenter:

Note 13.3 - Øvrige poster

Den 31. december 2021 udgjorde denne post 2.277 mio. euro (2.419 mio. euro i 2020). Den omfattede mellemværender på 535 mio. euro (507 mio. euro i 2020) i forbindelse med udestående valutaswaps og terminsforretninger i fremmed valuta pr. 31. december 2021 (se note 20 "Valutaswap- og terminsforretninger"). Disse mellemværender opstod ved omregningen af transaktionerne til deres værdi i euro til den pågældende valutas gennemsnitlige kurs på balancetidspunktet, sammenlignet med de euroværdier, som transaktionerne oprindelig blev bogført til (se "Ikke-balanceførte poster" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").

Posten omfatter også en leasingforpligtelse på 175 mio. euro (199 mio. euro i 2020) (se "Leasingkontrakter" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").

Desuden omfatter posten ECB's ydelsesbaserede nettoforpligtelse vedrørende pensionsordninger og ydelser efter fratrædelse og andre langfristede personaleydelser til medarbejdere^[40] og medlemmer af Direktionen og de medlemmer af Tilsynsrådet, som er ansat af ECB. Fratrædelsesgodtgørelser til medarbejdere i ECB er også omfattet.

ECB's pensionsordninger og ydelser efter fratrædelse, andre langfristede personaleydelser og fratrædelsesgodtgørelser

Balancen
Hvad angår pensionsydelser, ydelser efter fratrædelse, andre langfristede personaleydelser og fratrædelsesgodtgørelser til medarbejdere, er nedenstående beløb indregnet i balancen under posten "Øvrige poster (passiver)":

I 2021 var nutidsværdien af den ydelsesbaserede forpligtelse over for medarbejderne på 3.165 mio. euro (3.034 mio. euro i 2020) inkl. uafdækkede ydelser på 373 mio. euro (364 mio. euro i 2020) i forbindelse med andre ydelser efter fratrædelse end pension, andre langfristede personaleydelser og fratrædelsesgodtgørelser til medarbejdere. Nutidsværdien af den ydelsesbaserede forpligtelse over for medlemmerne af Direktionen og medlemmerne af Tilsynsrådet på 43 mio. euro (44 mio. euro i 2020) vedrører udelukkende ydelser efter fratrædelse og andre langfristede personaleydelser, som er uafdækkede.

Genberegninger af ECB's ydelsesbaserede nettoforpligtelse i forbindelse med pensionsydelser og ydelser efter fratrædelse er indregnet i balancen under passivposten "Revalueringskonti". I 2021 var tabene ved genberegning af denne passivpost 799 mio. euro (1.067 mio. euro i 2020) (se note 15 "Revalueringskonti").

Ændringer i den ydelsesbaserede forpligtelse, ordningens aktiver og resultater af genberegning
Der var følgende ændringer i nutidsværdien af den ydelsesbaserede forpligtelse:

De samlede gevinster ved genberegning på 76 mio. euro på den ydelsesbaserede forpligtelse i 2021 opstod primært som følge af forhøjelsen af diskonteringssatsen, der er anvendt ved værdiansættelsen, fra 1,1 pct. i 2020 til 1,3 pct. i 2021. De heraf følgende gevinster blev delvis opvejet af genberegningstab som følge af erfaringsbaserede reguleringer, der afspejlede forskellen mellem de aktuarmæssige forudsætninger, der var anvendt i beretningen året før, og de faktiske erfaringer.

Der var følgende ændringer i dagsværdien af ordningens aktiver vedrørende medarbejderne:

Genberegningsgevinsterne fra ordningens aktiver i 2021 afspejlede den kendsgerning, at det faktiske afkast på andelene var højere end den skønnede renteindtægt på ordningens aktiver, som var baseret på antagelsen om en diskonteringssats på 1,1 pct.

Ændringer i resultaterne af genberegningen:

Resultatopgørelsen
Indregnede beløb i resultatopgørelsen:

Pensionsomkostningerne vedrørende det aktuelle regnskabsår steg i 2021 til 169 mio. euro (142 mio. euro i 2020), hovedsagelig som følge af forhøjelsen af satsen for fremtidige pensionsstigninger fra 1,0 pct. i 2019 til 1,7 pct. i 2020. Desuden faldt diskonteringssatsen yderligere fra 1,2 pct. i 2019 til 1,1 pct. i 2020.^[41]

Primære forudsætninger
Til at udarbejde de vurderinger, der henvises til i denne note, har de uafhængige aktuarer anvendt forudsætninger, som Direktionen har godkendt med henblik på regnskabsaflæggelse og oplysning. De væsentligste forudsætninger, der ligger til grund for beregningen af forpligtelsen i forbindelse med pensionsydelser og ydelser efter fratrædelse og andre langfristede personaleydelser, er:

Note 14 - Hensættelser

Denne post består primært af en hensættelse til dækning af finansielle risici, som, i den udstrækning Styrelsesrådet finder det nødvendigt, vil blive brugt til at dække fremtidige realiserede og urealiserede tab. Størrelsen af og det fortsatte behov for denne hensættelse tages hvert år op til fornyet vurdering på baggrund af ECB's vurdering af sin eksponering over for disse risici, idet der tages højde for en række faktorer. Størrelsen af hensættelsen må sammen med et eventuelt indestående i den almindelige reservefond ikke overstige værdien af ECB's kapital, som er indbetalt af de nationale centralbanker i euroområdet.

På baggrund af vurderingen af ECB's eksponering over for finansielle risici og det tilladte maksimum for ECB's hensættelse til dækning af finansielle risici besluttede Styrelsesrådet at overføre 610 mio. euro til denne hensættelse pr. 31. december 2021. Overførslen betød, at ECB's nettoresultat i 2021 blev reduceret til 192 mio. euro, og hensættelsen steg til 8.194 mio. euro, hvilket svarer til værdien af den del af ECB's kapital, som er indbetalt af de nationale centralbanker i euroområdet pr. denne dato.

Denne post omfatter også administrative hensættelser på 74 mio. euro (57 mio. euro i 2020).

Note 15 - Revalueringskonti

Denne post består hovedsagelig af revalueringsbalancer som følge af urealiserede gevinster på aktiver, passiver og ikke-balanceførte instrumenter (se "Resultatføring", "Guld samt aktiver og passiver i fremmed valuta", "Værdipapirer" og "Ikke-balanceførte instrumenter" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis"). Posten omfatter også genberegninger af ECB's ydelsesbaserede nettoforpligtelse i forbindelse med pensionsydelser og ydelser efter fratrædelse (se "ECB's pensionsordninger og ydelser efter fratrædelse, andre langfristede personaleydelser og fratrædelsesgodtgørelser" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis" og note 13.3 "Øvrige poster").

Stigningen i revalueringskontiene skyldes primært amerikanske dollars styrkelse i forhold til euroen og stigningen i markedsprisen på guld i euro i 2021.

Følgende valutakurser blev anvendt ved revalueringen ultimo året:

Note 16 - Kapital og reserver

Note 16.1 - Kapital

ECB's tegnede kapital er 10.825 mio. euro.

Efter Bank of Englands udtræden af ESCB den 31. januar 2020 holdt ECB den tegnede kapital uændret, og Bank of Englands andel af ECB's tegnede kapital blev fordelt på de nationale centralbanker både i og uden for euroområdet.

ECB's indbetalte kapital forblev også uændret på 7.659 mio. euro i 2020, da de resterende nationale centralbanker dækkede Bank of Englands indbetalte kapital på 58 mio. euro. Endvidere besluttede Styrelsesrådet, at de nationale centralbanker i euroområdet ville indbetale deres øgede andele i den tegnede kapital i to årlige rater i 2021 og 2022 på hver 610 mio. euro.

Som følge af de nationale centralbanker i euroområdets indbetaling af den første rate den 29. december 2021 steg ECB's samlede indbetalte kapital til 8.270 mio. euro, som det fremgår af nedenstående tabel:

De nationale centralbanker uden for euroområdet skal indbetale 3,75 pct. af deres andel i den tegnede kapital som bidrag til ECB's driftsudgifter. Dette bidrag har siden 1. februar 2020 udgjort i alt 76 mio. euro. Nationale centralbanker uden for euroområdet er ikke berettigede til en andel af ECB's overskud, ligesom de heller ikke bidrager til dækningen af ECB's eventuelle tab.

2.5 Ikke-balanceførte poster

Note 17 - Værdipapirudlån

Som led i forvaltningen af egenkapitalen har ECB indgået en aftale om værdipapirudlån, der indebærer, at et specialiseret institut foretager værdipapirudlånstransaktioner på ECB's vegne.

Desuden har ECB i tråd med Styrelsesrådets beslutninger stillet sine værdipapirbeholdninger under det første, andet og tredje CBPP, PSPP og PEPP samt sine beholdninger af værdipapirer opkøbt under SMP, der også ville kunne indgå i PSPP, til rådighed for udlån.^[42]

Medmindre disse værdipapirudlånstransaktioner er gennemført med kontant sikkerhedsstillelse, som ikke er investeret ved årets slutning, registreres de på ikke-balanceførte konti.^[43] Værdipapirudlån til en værdi af 16.156 mio. euro (17.214 mio. euro i 2020) var udestående pr. 31. december 2021. Af dette beløb vedrørte 11.821 mio. euro (12.615 mio. euro i 2020) udlån af værdipapirer, der blev holdt af pengepolitiske grunde.

Note 18 - Rentefutures

Følgende transaktioner (opgjort til markedskurser ultimo året) var udestående:

Disse transaktioner blev udført i forbindelse med forvaltningen af ECB's valutareserve.

Note 19 - Terminsforretninger i værdipapirer

Terminssalg af værdipapirer til et beløb af 382 mio. euro var fortsat udestående pr. 31. december 2021. Disse transaktioner blev udført i forbindelse med forvaltningen af ECB's valutareserve. Der var ingen udestående transaktioner pr. ultimo 2020.

Note 20 - Valutaswap- og terminsforretninger

Forvaltning af valutareserven
Valutaswap- og terminsforretninger blev i 2021 udført i sammenhæng med forvaltningen af ECB's valutareserve. De udestående tilgodehavender og forpligtelser som følge af disse transaktioner, angivet til markedskurserne ultimo året, var følgende:

Likviditetstilførende swapaftaler
ECB har gensidige swapaftaler med Bank of Canada, Bank of England, Bank of Japan, Federal Reserve System, Schweizerische Nationalbank og People's Bank of China. Disse swapaftaler giver mulighed for tilførsel af i) likviditet i en hvilken som helst af de ovennævnte centralbankers valutaer til banker i euroområdet eller ii) eurolikviditet til finansielle institutioner i de ovennævnte centralbankers jurisdiktioner. ECB har desuden indgået swapaftaler med Българска народна банка (Bulgariens Nationalbank), Hrvatska narodna banka (Kroatiens Nationalbank), Danmarks Nationalbank og Sveriges riksbank om tilførsel af eurolikviditet til finansielle institutioner i deres jurisdiktioner. Formålet med de nævnte aftaler er at imødekomme mulige likviditetsbehov for at modvirke potentielle markedsforstyrrelser.

Udestående tilgodehavender og forpligtelser i amerikanske dollar med en afviklingsdato i 2022 opstod i forbindelse med formidlingen af dollarlikviditet til Eurosystemets modparter (se note 11 "Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet").

Note 21 - Forvaltning af lånoptagelses- og långivningstransaktioner

I 2021 havde ECB fortsat ansvaret for forvaltningen af EU's lånoptagelses- og långivningstransaktioner indgået under faciliteten for mellemfristet finansiel støtte og den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM), for låneaftalen for Grækenland og for forvaltningen af betalinger i relation til to EFSF-lån.

Som reaktion på covid-19-pandemien ydede EU i 2021 fortsat lån til medlemsstaterne inden for sit instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE). Desuden oprettede EU i 2021 programmet Next Generation EU (NGEU) for at støtte den økonomiske genopretning i EU og samtidig fremme den grønne og digitale omstilling af økonomien i EU. Gennem NGEU-programmet stilles finansiering til rådighed i form af finansiel støtte, som ikke skal betales tilbage, og støtte i form af lån til medlemsstaterne. ECB bistod Europa-Kommissionen med forvaltningen af transaktionerne i forbindelse med begge de ovennævnte instrumenter.

I 2021 håndterede ECB betalinger i relation til samtlige ovennævnte transaktioner.

2.6 Noter til resultatopgørelsen

Note 22 - Nettorenteindtægter

Note 22.1 - Renteindtægter fra valutareserveaktiver

I denne post indregnes renteindtægter – fratrukket renteudgifter – fra ECB's nettovalutareserveaktiver.

Nettorenteindtægter/-udgifter opdelt efter instrumenttype er vist nedenfor:

Nettorenteindtægter/-udgifter opdelt efter fremmed valuta:

Note 22.2 - Renteindtægter fra fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet

I denne post indregnes renteindtægter i forbindelse med ECB's andel på 8 pct. af den samlede udstedelse af eurosedler (se "Seddelomløb" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis" og note 6.1 "Tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet"). I 2021 var renteindtægten nul, hvilket skyldtes, at renten ved de primære markedsoperationer blev fastholdt på 0 pct. hele året.

Note 22.3 - Forrentning af de nationale centralbankers tilgodehavender vedrørende overførte valutareserver

I denne post indregnes renter udbetalt til de nationale centralbanker i euroområdet på deres tilgodehavender vedrørende de valutareserveaktiver, der er blevet overført til ECB (se note 12.1 "Forpligtelser svarende til overførslen af valutareserver"). I 2021 var forrentningen nul, hvilket skyldtes, at renten ved de primære markedsoperationer var 0 pct. hele året.

Note 22.4 - Andre renteindtægter og andre renteudgifter

Andre renteindtægter og andre renteudgifter:

Note 23 - Realiserede gevinster/tab på finansielle operationer

De realiserede nettogevinster/-tab på finansielle operationer fordelte sig som følger:

Realiserede nettobørskursgevinster/-tab omfatter realiserede gevinster og tab på værdipapirer, rentefutures og renteswaps. De realiserede nettobørskurstab i 2021 kunne hovedsagelig tilskrives realiserede børskurstab på værdipapirer i euro og rentefutures i amerikanske dollar. I 2020 var der høje realiserede børskursgevinster på værdipapirer i dollarporteføljen som følge af det lavere afkast på værdipapirer i amerikanske dollar.

Note 24 - Nedskrivninger af finansielle aktiver og positioner

Der blev foretaget følgende nedskrivninger af finansielle aktiver og positioner:

Kursværdien på en række værdipapirer, som indgår i dollarporteføljen og egenporteføljen, faldt sideløbende med en stigning i de pågældende afkast i 2021. Dette førte til urealiserede børskurstab ultimo året.

Note 25 - Nettoindtægter/-udgifter fra gebyrer og provisioner

I 2021 bestod indtægter, der indregnes i denne post, hovedsagelig af tilsynsgebyrer. Udgifter skyldtes først og fremmest depotgebyrer.

Indtægter og udgifter i forbindelse med tilsynsopgaverne
ECB opkræver årlige gebyrer fra enhederne under tilsyn for at dække udgifterne i forbindelse med tilsynsopgaverne. Gebyrerne er baseret på de faktiske årlige udgifter til tilsynsopgaver i den respektive gebyrperiode justeret for beløb tilbagebetalt til eller opkrævet fra enkelte banker for tidligere gebyrperioder og andre justeringer, herunder påløbne renter som følge af sene betalinger.^[44]

På grundlag af ECB's faktiske udgifter til banktilsynsopgaverne var indtægterne fra tilsynsgebyrer på 578 mio. euro i 2021. Efter korrektion for påløbne renter som følge af sene betalinger, udgør de årlige tilsynsgebyrer, der skal opkræves fra enhederne under tilsyn for gebyrperioden 2021, 577 mio. euro^[45] (se note 7.4 "Periodeafgrænsningsposter"). De individuelle tilsynsgebyrer bliver opkrævet i 2. kvartal 2022.^[46]

ECB har også ret til at pålægge enheder under tilsyn administrative sanktioner for manglende overholdelse af forpligtelser i henhold til EU's banklovgivning om tilsynsmæssige krav (herunder ECB's tilsynsafgørelser). De dermed forbundne indtægter tages ikke med i beregningen af de årlige tilsynsgebyrer. De indregnes derimod som indtægt i ECB's resultatopgørelse og fordeles til nationale centralbanker i euroområdet som led i ECB's overskudsfordeling. I 2021 beløb de indtægter, der opstod som følge af sanktioner, som ECB pålagde enheder under tilsyn, sig til 1 mio. euro.

ECB's indtægter i forbindelse med tilsynsopgaver var derfor:

Banktilsynsrelaterede udgifter vedrører det direkte tilsyn med signifikante enheder, overvågning af tilsynet med mindre signifikante enheder og udførelsen af horisontale og specialiserede opgaver. De udgøres af de direkte udgifter til ECB's banktilsynsfunktion og de relevante udgifter i forbindelse med støttefunktioner, der er nødvendige for, at ECB kan leve op til sit tilsynsmæssige ansvar. De afspejler tjenester vedrørende bygnings- og facilitetsforvaltning, HR, IT, juridiske tjenester, revision og administration, kommunikation og oversættelse m.m.

De faktiske udgifter i forbindelse med ECB's tilsynsopgaver, som dækkes af de årlige tilsynsgebyrer for 2021, udgjorde 578 mio. euro (535 mio. euro i 2020). Den samlede stigning skyldes den vedvarende udvikling i særlige IT-systemer til banktilsynet og højere personaleomkostninger.

ECB tilbagebetaler desuden administrative sanktioner, som enheder under tilsyn tidligere er blevet pålagt, såfremt de annulleres ved en domstolsafgørelse. I 2021 udgjorde tilbagebetalingerne i denne forbindelse 5 mio. euro (se note 31 "Andre udgifter"). Disse udgifter er ikke medtaget i beregningen af de årlige tilsynsgebyrer, men er derimod medtaget i ECB's resultatopgørelse og nedbringer nettoresultatet ultimo året.

Note 26 - Indtægter fra aktier og kapitalindskud

Afkast af ECB's kapitalandele i BIS (se note 7.2 "Andre finansielle aktiver") indregnes i denne post. I 2021 omfattede dette beløb et supplerende afkast, der blev godkendt af BIS' årlige generalforsamling for at kompensere for tilbageholdelsen af afkast for perioden 2019/2020.^[47]

Note 27 - Andre indtægter

Diverse indtægter i 2021 stammede primært fra i) bidrag, som de nationale centralbanker i Eurosystemet skulle betale til ECB's udgifter i forbindelse med Eurosystemets fælles projekter; og ii) forsikringsbetalinger i forbindelse med reparationsarbejde på hovedbygningens infrastruktur (se note 29 “Administrationsomkostninger").

Note 28 - Personaleomkostninger

Personaleomkostningerne var følgende:

Det gennemsnitlige antal medarbejdere, omregnet til det faktiske antal fuldtidsækvivalenter (FTE)^[48], var 4.038 (3.923 i 2020), heraf 362 i ledende stillinger (356 i 2020).

Personaleomkostningerne steg i 2021, hovedsagelig på grund af større udgifter i forbindelse med ydelser efter fratrædelse, som primært skyldtes en højere sats for fremtidige pensionsstigninger og anvendelsen af en lavere diskonteringssats ved den aktuarmæssige værdiansættelse til at udlede pensionsomkostningerne vedrørende det aktuelle regnskabsår for 2021^[49] (se note 13.3 "Øvrige poster"). Det højere gennemsnitlige antal ansatte i ECB bidrog også til denne stigning.

Aflønning af Direktionen og Tilsynsrådet
Direktionsmedlemmer og de medlemmer af Tilsynsrådet, som er ansat af ECB, modtager en grundløn og et boligtillæg. I stedet for boligtillægget får formanden stillet en bolig til rådighed. Medlemmerne af Direktionen og formanden for Tilsynsrådet modtager desuden et repræsentationstillæg. I henhold til ansættelsesvilkårene for ansatte i Den Europæiske Centralbank kan medlemmer af Direktionen og Tilsynsrådet have ret til husstands-, børne-, uddannelses- og andre tillæg, der afhænger af det enkelte medlems forhold. Af grundlønnen svares skat til EU, og indbetalinger til pensions-, syge-, langtidspleje- og ulykkesforsikring fratrækkes. Tillæg er skattefrie og ikke-pensionsbærende.

I 2021 er følgende udbetalt i grundløn til medlemmerne af Direktionen og de medlemmer af Tilsynsrådet, som er ansat af ECB (dvs. ekskl. repræsentanterne for de nationale tilsynsmyndigheder):^[50]

De samlede tillæg, som blev udbetalt til medlemmerne af Direktionen og Tilsynsrådet, samt ECB's bidrag til sygesikrings-, langtidspleje- og ulykkesforsikringsordninger på deres vegne udgjorde i alt 1.097.128 euro (1.201.810 euro i 2020).

Fratrædelsesgodtgørelse kan udbetales til afgåede medlemmer af både Direktionen og Tilsynsrådet i en begrænset periode, efter at de har afsluttet deres embedsperiode. I 2021 udgjorde disse godtgørelser, relaterede familietillæg og ECB's bidrag til afgåede direktions- og tilsynsrådsmedlemmers sygesikrings-, langtidspleje- og ulykkesforsikringsordninger 977.547 euro (1.555.042 euro i 2020). Faldet i disse beløb skyldtes, at færre afgåede medlemmer af Direktionen og Tilsynsrådet modtog disse i 2021, og de, der stadig var berettigede hertil, modtog mindre, efterhånden som de nærmede sig afslutningen af deres overgangsperiode.

Pensionsbetalinger, herunder ydelser efter fratrædelse og bidrag til sygesikrings-, langtidspleje- og ulykkesforsikringsordninger for afgåede medlemmer af Direktionen og Tilsynsrådet og deres pårørende beløb sig til 4.047.008 euro (928.149 euro i 2020).^[51] I 2021 omfattede dette beløb en engangsudbetaling i stedet for fremtidige pensionsbetalinger i anledning af et afgået medlems pensionering.

Note 29 - Administrationsomkostninger

Administrationsomkostningerne var følgende:

Administrationsomkostninger steg en smule i 2021. Stigningen i omkostningerne til leje, ejendomsvedligeholdelse og el- og vandforbrug var hovedsagelig relateret til den påkrævede udbedring af mangler i hovedbygningens infrastruktur, som kan føres tilbage til byggefasen. De relaterede omkostninger blev dækket via forsikringsbetalinger (se note 27 "Andre indtægter").

Note 30 - Tjenesteydelser i forbindelse med seddelproduktion

Disse udgifter vedrører hovedsagelig transportudgifter i forbindelse med levering af nye eurosedler fra seddeltrykkerierne til de nationale centralbanker samt til transport af eurosedler mellem nationale centralbanker med henholdsvis for små og for store lagre af eurosedler. Omkostningerne dækkes centralt af ECB.

Note 31 - Andre udgifter

I 2021 omfattede denne post tilbagebetaling af administrative sanktioner, som ECB tidligere havde pålagt tre enheder under tilsyn inden for den samme koncern, idet den relevante afgørelse blev delvis annulleret ved en domstolsafgørelse (se note 25 "Nettoindtægter/-udgifter fra gebyrer og provisioner").

3 Den uafhængige revisors påtegning

Til formanden og Styrelsesrådet
for Den Europæiske Centralbank

Frankfurt am Main

Erklæring om revisionen af ECB's regnskab for 2021

Konklusion

Vi har revideret regnskabet for Den Europæiske Centralbank (ECB) for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2021, der indgår i ECB's årsregnskab – som består af balancen, resultatopgørelsen og et sammendrag af den anvendte regnskabspraksis og andre forklarende noter.

Det er vores opfattelse, at det medfølgende regnskab giver et retvisende billede af ECB's finansielle stilling pr. 31. december 2021 samt af resultaterne af ECB's finansielle operationer for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2021 i overensstemmelse med de regnskabsprincipper, som Styrelsesrådet har opstillet, og som fremgår af afgørelse ECB/2016/2247 af 3. november 2016 om Den Europæiske Centralbanks årsregnskab (ECB/2016/35), med senere ændringer, der er baseret på ECB's retningslinje (EU) 2016/2249 af 3. november 2016 om den retlige ramme for bogføring og regnskabsrapportering i Det Europæiske System af Centralbanker (ECB/2016/34), med senere ændringer.

Grundlag for konklusion

Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision ("ISA"). Vores ansvar ifølge disse standarder er nærmere beskrevet i afsnittet "Revisors ansvar for revisionen af regnskabet" i denne erklæring. Vi er uafhængige af ECB i overensstemmelse med de tyske etiske krav – som er relevante for vores revision af regnskabet – og i overensstemmelse med internationale etiske regler for revisorer (IESBA's etiske regler), ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse krav. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion.

Øvrige oplysninger

ECB's direktion (Direktionen) har ansvaret for de øvrige oplysninger, som er indeholdt i ECB's årsregnskab. De øvrige oplysninger omfatter alle de oplysninger, som indgår i ECB's årsregnskab, undtaget ECB's regnskab og vores revisionspåtegning.

Vores erklæring om regnskabet omfatter ikke de øvrige oplysninger, og vi afgiver ikke nogen form for konklusion med sikkerhed derom.

I forbindelse med vores revision af regnskabet er det vores ansvar at læse de øvrige oplysninger og i den forbindelse overveje, om der er væsentlige uoverensstemmelser mellem regnskabet eller den viden, vi har opnået under revisionen, eller om de på anden vis lader til at indeholde væsentlig fejlinformation.

Direktionen og den øverste ledelses ansvar for regnskabet

Direktionen har ansvaret for udarbejdelsen af et regnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med de principper, som Styrelsesrådet har opstillet i ECB's afgørelse (EU) 2016/2247 af 3. november 2016 om ECB's årsregnskab (ECB/2016/35), med senere ændringer, som er baseret på ECB's retningslinje (EU) 2016/2249 af 3. november 2016 om den retlige ramme for bogføring og regnskabsrapportering i Det Europæiske System af Centralbanker (ECB/2016/34), med senere ændringer, og for sådan intern kontrol, som Direktionen anser for nødvendig for at udarbejde et regnskab, der er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af regnskabet er Direktionen ansvarlig for at vurdere ECB's evne til at fortsætte som going concern, samt, hvis det er relevant, oplyse om alle relevante forhold, der vedrører going concern, og anvende going concern-princippet.

Den øverste ledelse er ansvarlig for at overvåge ECB's regnskabsaflæggelse.

Revisors ansvar for revisionen af regnskabet

Vores mål er at opnå en rimelig sikkerhed for, at regnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisorerklæring med en konklusion. Rimelig sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med ISA, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når en sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, regnskabsbrugere træffer på grundlag af dette regnskab.

Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med ISA, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under planlægningen og udførelsen af revisionen. Herudover:

• identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i regnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger, som tager højde for disse risici, samt indhenter revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores erklæring. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidst udeladelse, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.
• opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af ECB's interne kontrol.
• tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.
• konkluderer vi, om ledelsens anvendelse af going concern-princippet er passende, og, om der på grundlag af det indhentede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan så væsentlig tvivl om ECB's evne til at fortsætte som going concern. Hvis vi konkluderer, at der er væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på de tilknyttede oplysninger i regnskabet eller, hvis sådanne tilknyttede oplysninger er utilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er indhentet frem til datoen for vores revisionspåtegning.
• tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af regnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om regnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.

Vi har pligt til at kommunikere med den øverste ledelse om bl.a. det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.

Frankfurt am Main, 9. februar 2022

Baker Tilly GmbH & Co. KG
Wirtschaftsprüfungsgesellschaft

(Düsseldorf)

4 Note om fordeling af overskud/dækning af tab

Denne note er ikke en del af ECB's regnskab for 2021.

I henhold til ESCB-statuttens artikel 33 overføres ECB's nettooverskud på følgende måde:

1. Et beløb, hvis størrelse fastsættes af Styrelsesrådet, og som ikke må overstige 20 pct. af nettooverskuddet, overføres til den almindelige reservefond inden for en grænse på 100 pct. af kapitalen.
2. Det resterende nettooverskud fordeles til indehaverne af kapitalandele i ECB i forhold til deres indbetalte andele.^[52]

Hvis ECB lider et tab, kan dette udlignes af ECB's almindelige reservefond og om nødvendigt efter en afgørelse truffet af Styrelsesrådet af de monetære indtægter i det pågældende regnskabsår i forhold til og op til de beløb, der fordeles mellem de nationale centralbanker i overensstemmelse med ESCB-statuttens artikel 32.5.^[53]

ECB's nettoresultat for 2021 var 192 mio. euro. Som følge af Styrelsesrådets beslutning blev der 31. januar 2022 foretaget en foreløbig fordeling af overskud på 150 mio. euro til de nationale centralbanker i euroområdet. Styrelsesrådet besluttede endvidere at fordele det resterende overskud på 42 mio. euro til de nationale centralbanker i euroområdet.