Produktivitet, innovation og teknologiske fremskridt

Vi skal forstå, hvordan økonomien vokser

Det er vores opgave at holde priserne stabile. For at vi kan gøre det godt, er vi nødt til at forstå, hvordan vores økonomi fungerer og vokser med tiden. Økonomien i vore dage er langt mere avanceret end den, vores bedsteforældre kendte, da de var unge. Gamle dages telegrafer og skrivemaskiner er fx blevet erstattet af smartphones og websteder. De nye generationer kommer med gode ideer og nye måder at gøre tingene på, der forbedrer den måde, vores økonomi fungerer på.

Produktiviteten er vigtig

Et begreb, der hjælper os med at forstå alle disse ændringer, er produktivitet. Kort sagt beskriver det, hvor stor en indsats der kræves for at skabe eller producere noget. Det kan betyde alt lige fra, hvor meget vi får fra hånden på arbejdet i dag, til hvor hurtigt fabriksmaskiner kan samle færdige produkter. Hvis produktiviteten stiger, betyder det, at vi bliver bedre til at gøre noget. Innovative idéer og nye teknologier er kernen i denne proces.

Vi har økonomien i tankerne, når vi træffer beslutninger

Hvor hurtigt vores økonomi kan vokse over tid, afhænger i høj grad af to ting: Hvor meget befolkningen vokser, og hvor hurtigt produktiviteten stiger. Fordi vi træffer pengepolitiske beslutninger med økonomien i tankerne, drøftede Styrelsesrådet produktivitet, innovation og teknologiske fremskridt som en del af gennemgangen af den pengepolitiske strategi.

Store ændringer i økonomien

Vores befolkning vokser ikke så meget, som den tidligere gjorde. Det betyder, at vores samfund skal blive mere produktivt, for at vores økonomi kan vokse mere. Det er en vigtig opgave, da der har været store ændringer i økonomien, som har givet os udfordringer i vores arbejde med at holde priserne stabile.

Eksempelvis lever folk længere og sparer mere op, så de kan nyde pensionsalderen. Siden den finansielle krise foretrækker folk at investere i sikre frem for risikobetonede aktiver. Økonomierne vokser ikke længere så hurtigt, som de gjorde engang. Det gør virksomhederne mindre optimistiske med hensyn til fremtiden, så de investerer mindre.

Et fald i den "naturlige rente"

Disse ændringer ligger uden for centralbankernes kontrol. Men sammen med andre ændringer har de ført til et fald i den såkaldte "naturlige rente". Det er den rente, der skal være, for at økonomien fungerer gnidningsløst, og inflationen – den hastighed, hvormed de samlede priser på varer og tjenesteydelser ændrer sig over tid – er stabil. Hvis centralbankerne hæver deres renter, så de ligger over den naturlige rente, bremser det væksten i økonomien, og inflationen har tendens til at falde. Hvis centralbankerne nedsætter deres renter, så de ligger under den naturlige rente, sætter det skub i væksten i økonomien, og inflationen har tendens til at stige.

Da der er en grænse for, hvor lave renterne kan blive, betyder et fald i den naturlige rente, at centralbankerne har mindre råderum til at stimulere deres økonomi ved brug af rentepolitikken alene. Det er en af grundene til, at vi, ligesom andre centralbanker rundt omkring i verden, har indført nye pengepolitiske instrumenter. De hjælper os med at fastholde prisstabilitet.

Men mere produktivitetsvækst kan få den naturlige rente til at stige. Dette giver igen centralbankerne mere råderum til at sætte skub i deres økonomier ved hjælp af deres rentepolitik, samtidig med at de stadig holder inflationen i skak.

Med de beslutninger, de træffer, kan vores regeringer påvirke, hvor produktive vi er. De kan fx bruge penge på investeringer i nye teknologier, som vil gøre det lettere at producere varer eller arbejde mere effektivt. De kan støtte uddannelse og fremme forskning og udvikling eller vedtage nye love, der gør det lettere for folk at drive en forretning eller oprette virksomheder. Disse beslutninger kan forbedre produktiviteten i økonomien og hjælpe den med at vokse med tiden.