25 år med euroen som samlingspunkt

24. maj 2023

Af Christine Lagarde

Den 1. juni 1998 blev Den Europæiske Centralbank (ECB) oprettet med det formål at forberede indførelsen af euroen – verdens hidtil største valutaombytning. På det tidspunkt arbejdede jeg som advokat, og jeg husker, hvordan vi arbejdede på højtryk med at revidere kontrakter, der var baseret på valutaer, som snart ikke ville eksistere længere. Kunne den fælles valuta virkelig fungere? I dag, hvor vi fejrer denne institutions 25-års jubilæum, ved vi, at den fungerer, og at euroen har bragt Europa tættere sammen.

Regeringerne i EU har givet vores medarbejdere i Frankfurt og deres kolleger i de 20 nationale centralbanker i valutaunionen til opgave at beskytte euroen, og de arbejder utrætteligt for at opfylde vores mandat om at fastholde prisstabilitet. Dette arbejde har altafgørende betydning for de europæiske borgeres velstand.

I løbet af de 25 år, der er gået, har vi budt yderligere ni lande velkommen i euroområdet, så antallet af eurolande er steget fra 11 til 20. Vi har også påtaget os nye roller, bl.a. tilsynet med de europæiske banker. Euroen er i dag den næstvigtigste valuta i det internationale monetære system efter den amerikanske dollar.

Der har været nogle hårde perioder i årenes løb. Men ECB har gennem de økonomiske op- og nedture – med mine forgængere Wim Duisenberg, Jean-Claude Trichet og Mario Draghi ved roret – altid haft fokus på at skabe et stærkere grundlag for Europas fremtid ved at opfylde vores mandat.

Pandemien og Ruslands uberettigede krig mod Ukraine har vist, at stabilitet ikke kan tages for givet. Den voksende geopolitiske rivalisering kan endda betyde, at verdensøkonomien bliver endnu mere ustabil i fremtiden. I en verden præget af usikkerhed har ECB været – og vil fortsat være – et pålideligt stabiliserende anker.

Vi har vist, at vi kan handle og tilpasse os hurtigt over for selv de alvorligste udfordringer. Blot et par måneder efter at jeg blev formand for ECB, reagerede vi hurtigt på pandemien med en lang række foranstaltninger, der skulle støtte økonomien i euroområdet i den mest akutte fase, så vi undgik risikoen for deflation.

I dag handler vi med samme beslutsomhed for at få inflationen ned. Efter at inflationen i årevis var for lav, er den nu for høj og forventes at forblive høj i alt for lang tid. Dette udhuler pengenes værdi, mindsker købekraften og rammer mennesker og virksomheder i hele euroområdet – navnlig de mest sårbare grupper i samfundet.

Men vi vil bringe inflationen tilbage til vores mål på 2 pct. på mellemlangt sigt. Derfor har vi hævet renterne i et hidtil uset tempo, og derfor vil vi sørge for, at de kommer op på et tilstrækkeligt restriktivt niveau. Vi vil holde dem på dette niveau, så længe det er nødvendigt for at sikre, at inflationen rettidigt bringes tilbage til vores mål.

Som de seneste begivenheder i banksektoren har vist, understøttes de pengepolitiske opgaver af et robust banksystem. Finansiel stabilitet er en forudsætning for prisstabilitet og omvendt. Siden vi overtog banktilsynet i 2014, har vi arbejdet på at holde bankerne i euroområdet sunde. Banktilsynsmyndighederne, som ledes af Andrea Enria, vil fortsætte bestræbelserne på at sikre, at bankerne er velkapitaliserede og modstandsdygtige over for de omskiftelige forhold, så de fortsat kan yde lån til virksomheder og private.

Vores monetære union er blevet sat på prøve mange gange i det seneste kvarte århundrede. Vi har været udsat for kriser, der kunne have splittet os – ikke mindst den store finanskrise, statsgældskrisen og pandemien. Men hver gang er vi kommet stærkere ud på den anden side. Nu skal vi bygge videre på denne indre styrke.

Når verden bliver mere og mere uforudsigelig, kan Europa styrke sin modstandsdygtighed på to fronter: Ved at integrere sine kapitalmarkeder kan Europa bedre fremme investeringer i den grønne og den digitale sektor, som er så afgørende for at sætte skub i den fremtidige vækst. Ved at fuldføre bankunionen kan vi sikre, at banksektoren bidrager til at dæmpe risici under fremtidige kriser i stedet for at forstærke dem.

Den tidligere formand for Europa-Parlamentet Simone Veil sagde engang, at "vi har brug for et Europa, der understøtter solidaritet, uafhængighed og samarbejde". Dette beskriver netop dét, euroen repræsenterer. I sidste ende er euroen mere end en valuta. Euroen er den stærkeste form for europæisk integration og står for et forenet Europa, der arbejder sammen, beskytter og er til gavn for alle dets borgere.

ECB vil altid være en hjørnesten i denne indsats.

Dette blogindlæg er offentliggjort som en kronik i aviser i alle 20 eurolande.