SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter
Christine Lagarde
The President of the European Central Bank
Luis de Guindos
Vice-President of the European Central Bank
  • PENGEPOLITISK ERKLÆRING

PRESSEKONFERENCE

Christine Lagarde, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand for ECB,

Frankfurt am Main, 27. oktober 2022

Goddag. Næstformanden og jeg vil gerne byde jer velkommen til denne pressekonference.

Styrelsesrådet besluttede i dag at forhøje ECB's tre officielle renter med 75 basispoint. Med denne tredje større pengepolitiske renteforhøjelse i træk er vi kommet et godt stykke videre mod at gøre pengepolitikken mindre lempelig. Vi traf denne beslutning – og forventer at forhøje renterne yderligere – for at sikre, at inflationen vender rettidigt tilbage til vores 2 pct.-mål på mellemlangt sigt. Vi vil basere vores fremtidige rentebeslutninger på udviklingen i inflationsudsigterne og de økonomiske udsigter i overensstemmelse med vores fremgangsmåde med at træffe beslutning fra møde til møde.

Inflationen er stadig alt for høj og vil fortsat ligge over vores mål i en længere periode. I september nåede inflationen i euroområdet op på 9,9 pct. I de seneste måneder har de kraftigt stigende energi- og fødevarepriser, forsyningsflaskehalse og genopretningen af efterspørgslen i kølvandet på pandemien medført et bredere prispres og højere inflation. Vores pengepolitik sigter mod at mindste støtten til efterspørgslen og værne mod risikoen for et vedvarende opadrettet skift i inflationsforventningerne.

Styrelsesrådet besluttede desuden at ændre vilkårene og betingelserne for den tredje række af målrettede langfristede markedsoperationer (TLTRO-III). Dette instrument spillede en nøglerolle i at modvirke nedadrettede risici vedrørende prisstabiliteten i pandemiens akutte fase. I lyset af den uventede og ekstraordinære stigning i inflationen skal instrumentet nu rekalibreres for at sikre overensstemmelse med den bredere pengepolitiske normaliseringsproces og for at forstærke transmissionen af vores pengepolitiske renteforhøjelser til bankernes udlånsvilkår. Derfor besluttede vi at tilpasse renten på TLTRO III fra 23. november 2022 og tilbyde bankerne yderligere datoer for frivillig førtidsindfrielse.

Endelig besluttede vi – med sigte på at bringe forrentningen af mindstereserver, der holdes af kreditinstitutter i Eurosystemet, bedre i overensstemmelse med de aktuelle forhold på pengemarkedet – at fastsætte forrentningen af mindstereserver til renten på ECB's indlånsfacilitet.

De beslutninger, der blev truffet i dag, er beskrevet i en pressemeddelelse, som kan findes på vores websted. De nærmere detaljer om ændringerne af vilkårene og betingelserne for TLTRO III er beskrevet i en særskilt pressemeddelelse, som offentliggøres kl. 15.45 CET. En anden beregningsteknisk pressemeddelelse med nærmere detaljer om ændringen af forrentningen af påkrævede reserver offentliggøres også kl. 15.45 CET.

Jeg vil nu nærmere beskrive vores syn på den økonomiske udvikling og inflationsudviklingen og derefter redegøre for vores vurdering af de finansielle og monetære forhold.

Den økonomiske aktivitet

Den økonomiske aktivitet i euroområdet er sandsynligvis aftaget betydeligt i årets 3. kvartal, og vi forventer en yderligere svækkelse i resten af året samt begyndelsen af næste år. Den høje inflation betyder lavere realindkomst for folk og højere omkostninger for virksomhederne og lægger således fortsat en dæmper på forbruget og produktionen. Alvorlige forstyrrelser af gasforsyningen har forværret situationen yderligere, og både forbruger- og erhvervstilliden er faldet hurtigt, hvilket også påvirker økonomien negativt. Efterspørgslen efter tjenesteydelser er aftagende fra et stærkt niveau i de foregående kvartaler med genåbning af de sektorer, der var mest påvirket af pandemirestriktioner, og konjunkturbarometrene for nye ordrer i fremstillingssektoren er faldende. Endvidere er væksten i den globale økonomiske aktivitet aftaget på baggrund af vedvarende geopolitisk usikkerhed, navnlig på grund af Ruslands uberettigede angreb på Ukraine, og strammere finansieringsforhold. Forringede bytteforhold, hvor importpriserne stiger hurtigere end eksportpriserne, påvirker indkomsterne i euroområdet negativt.

Arbejdsmarkedet klarede sig fortsat godt i 3. kvartal, og arbejdsløshedsprocenten var fortsat historisk lav på 6,6 pct. i august. Mens de kortfristede indikatorer tydede på fortsat jobskabelse i 3. kvartal, kan svækkelsen af økonomien medføre en noget større arbejdsløshed i fremtiden.

Finanspolitiske støtteforanstaltninger med det formål at beskytte økonomien mod virkningen af de høje energipriser bør være midlertidige og målrettede mod de mest sårbare for at begrænse risikoen for en forøgelse af inflationspresset. De politiske beslutningstagere bør tilvejebringe incitamenter til at mindske energiforbruget og understøtte energiforsyningen. Samtidig bør regeringernes finanspolitik afspejle deres forpligtelse til gradvis at nedbringe de høje offentlige gældskvoter. Strukturelle politikker bør indrettes til at øge euroområdets vækstpotentiale og forsyningskapacitet samt øge dets modstandskraft, så dette bidrager til at mindske prispresset på mellemlangt sigt. En hurtig gennemførelse af reformplanerne vedrørende investeringer og struktur under Next Generation EU-programmet vil yde et væsentligt bidrag til disse mål.

Inflationen

Inflationen steg til 9,9 pct. i september, idet alle komponenterne steg. Energiprisinflationen var med 40,7 pct. stadig den dominerende komponent i den samlede inflation, idet bidraget fra gas- og elpriserne var stigende. Fødevareinflationen steg også yderligere til 11,8 pct., da fødevareproduktionen blev dyrere på grund af høje inputomkostninger.

Forsyningsflaskehalsene er gradvis aftagende, selvom deres forsinkede virkning stadig bidrager til inflationen. Virkningen af ophobet efterspørgsel er ganske vist aftagende, men presser stadig priserne op i servicesektoren. Deprecieringen af euroen har bidraget til opbygningen af inflationspres.

Prispresset viser sig i flere og flere sektorer – delvis på grund af de høje energiomkostninger, der påvirker hele økonomien. Målene for den underliggende inflation ligger således fortsat på et højt niveau. Et af disse mål, inflationen ekskl. energi og fødevarer, steg yderligere til 4,8 pct. i september.

Stærke arbejdsmarkeder vil sandsynligvis understøtte højere lønninger, og det samme vil en vis indhentning for at kompensere for højere inflation. Nye løntal og de seneste lønaftaler tyder på, at lønvæksten kan være stigende. De fleste mål for inflationsforventningerne på længere sigt ligger aktuelt på ca.2 pct., selvom yderligere justeringer af nogle af indikatorerne, der bringer dem over inflationsmålet, kræver fortsat overvågning.

Risikovurdering

Nye tal bekræfter, at risiciene i tilknytning til vækstudsigterne for økonomien er tydeligt nedadrettede, navnlig på kort sigt. En langvarig krig i Ukraine udgør stadig en betydelig risiko. Tilliden kan blive yderligere forringet, og begrænsningerne på udbudssiden kan igen blive forværrede. Energi- og fødevareomkostningerne kan også vedblive med at være højere end forventet. En verdensøkonomi i afmatning kan yderligere påvirke væksten i euroområdet negativt.

Risiciene i tilknytning til inflationsudsigterne er primært opadrettede. Den største risiko på kort sigt er en yderligere stigning i detailpriserne på energi. På mellemlangt sigt kan inflationen vise sig at blive højere end forventet, hvis der forekommer stigninger i råvarepriserne på energi og fødevarer og et stærkere gennemslag til forbrugerpriserne, en vedvarende forringelse af euroområdets økonomis produktionskapacitet, en vedvarende stigning i inflationsforventningerne, der ligger over vores mål, eller højere lønstigninger end forventet. Hvis energiomkostningerne falder, og efterspørgslen svækkes yderligere, vil presset på priserne derimod blive mindre.

De finansielle og monetære forhold

Bankernes finansieringsomkostninger er stigende som svar på stigende markedsrenter. Det er også blevet dyrere for virksomhederne og husholdningerne at låne penge. Bankernes långivning til virksomheder er stadig robust, eftersom virksomhederne har brug for finansiering af høje produktionsomkostninger og opbygning af lagre. Samtidig er efterspørgslen efter lån til finansiering af investeringer fortsat faldet. Långivning til husholdninger er ligeledes aftagende, efterhånden som kreditstandarderne er strammet og efterspørgslen efter lån er mindsket på baggrund af stigende renter og lav forbrugertillid.

I vores seneste undersøgelse af bankernes udlån sås en stramning af kreditstandarderne for alle udlånskategorier i årets 3. kvartal, idet bankerne bliver mere bekymrede for de forværrede økonomiske udsigter og de risici, som deres kunder løber under de nuværende forhold. Det forventes, at bankerne vil fortsætte stramningen af deres kreditstandarder i 4. kvartal.

Konklusion

For at opsummere forhøjede vi i dag ECB's tre officielle renter med 75 basispoint, og vi forventer at forhøje renterne yderligere for at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til vores mål på mellemlangt sigt. Med denne tredje større pengepolitiske renteforhøjelse i træk er vi kommet et godt stykke videre mod at gøre pengepolitikken mindre lempelig. Ændringen af vilkårene og betingelserne for vores målrettede langfristede markedsoperationer vil også bidrage til den igangværende normalisering af pengepolitikken.

Vores fremtidige beslutninger om de pengepolitiske renter vil stadig være dataforankrede og følge en fremgangsmåde, hvor beslutningerne træffes fra møde til møde. Vi er rede til at tilpasse alle vores instrumenter inden for vores mandat for at sikre, at inflationen vender tilbage til vores inflationsmål på mellemlangt sigt.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.

KONTAKT

Den Europæiske Centralbank

Generaldirektoratet Kommunikation

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Pressekontakt