PRESSEKONFERENCE

Christine Lagarde, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand for ECB

Frankfurt am Main, 5. februar 2026

God eftermiddag. Næstformanden og jeg vil gerne byde jer velkommen til denne pressekonference.

Først vil vi gerne ønske Bulgarien tillykke med dets indtræden i euroområdet pr. 1. januar 2026. Vi byder også Dimitar Radev, direktør for Българска народна банка (Bulgariens nationalbank), velkommen til Styrelsesrådet. Antallet af eurolande er næsten fordoblet siden 1999, og det vidner om, at den fælles valuta fortsat er attraktiv, og at der er vedvarende fordele ved europæisk integration.

Vi vil nu orientere om resultatet af dagens møde.

Styrelsesrådet besluttede i dag at fastholde ECB's tre officielle renter. Vores opdaterede vurdering bekræfter på ny, at inflationen ventes at stabilisere sig på vores 2 pct.-mål på mellemlangt sigt. Økonomien er fortsat robust trods udfordrende globale forhold. Lav arbejdsløshed, solide balancer i den private sektor, gradvis udrulning af offentlige udgifter til forsvar og infrastruktur og effekten af vores tidligere rentenedsættelser understøtter væksten. Samtidig er udsigterne stadig usikre, særligt på grund af global handelspolitisk usikkerhed og geopolitiske spændinger.

Vi er fast besluttet på at sikre, at inflationen stabiliseres på vores 2 pct.-mål på mellemlangt sigt. Vi vil følge en dataforankret tilgang møde for møde til at fastlægge den hensigtsmæssige pengepolitiske kurs. Vores rentebeslutninger baseres især på en vurdering af inflationsudsigterne og de risici, der er forbundet hermed, med udgangspunkt i nye økonomiske og finansielle data samt udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Vi forpligter os ikke på forhånd til en bestemt renteudvikling.

De beslutninger, der blev truffet i dag, er beskrevet i en pressemeddelelse, som kan findes på vores websted.

Jeg vil nu nærmere beskrive vores syn på den økonomiske udvikling og inflationsudviklingen og derefter redegøre for vores vurdering af de finansielle og monetære forhold.

Den økonomiske aktivitet

Økonomien voksede med 0,3 pct. i 4. kvartal 2025, jf. Eurostats foreløbige skøn. Væksten er primært drevet af servicesektoren, navnlig informations- og kommunikationssektoren. Fremstillingssektoren har været modstandsdygtig trods globale handelsspændinger og geopolitisk usikkerhed. Der ses fremgang i byggeriet, også understøttet af offentlige investeringer.

Arbejdsmarkedet fortsætter med at understøtte indkomsterne, selv om efterspørgslen efter arbejdskraft er aftaget yderligere. Arbejdsløsheden faldt til 6,2 pct. i december fra 6,3 pct. i november. Stigende arbejdsindkomster ventes sammen med husholdningernes lavere opsparingskvote at styrke privatforbruget. Offentlige udgifter til forsvar og infrastruktur ventes også at bidrage til den indenlandske efterspørgsel. Erhvervsinvesteringer ventes at blive styrket yderligere, og undersøgelser viser, at virksomhederne i stigende grad investerer i nye digitale teknologier. Samtidig er de eksterne forhold fortsat udfordrende som følge af højere toldsatser og en stærkere euro i det seneste år.

Styrelsesrådet understreger det presserende behov for at styrke euroområdet og dets økonomi i det aktuelle geopolitiske miljø. Regeringerne bør prioritere holdbare offentlige finanser, strategiske investeringer og vækstfremmende strukturreformer. Det er fortsat afgørende at frigøre det indre markeds fulde potentiale. Det er også afgørende at fremme større integration på kapitalmarkederne ved at fuldføre opsparings- og investeringsunionen og bankunionen efter en ambitiøs tidsplan og hurtigt vedtage forordningen om indførelse af den digitale euro.

Inflation

Inflationen faldt til 1,7 pct. i januar fra 2,0 pct. i december og 2,1 pct. i november. Energiinflationen faldt til -4,1 pct. efter -1.9 pct. i december og -0,5 pct. i november, mens fødevareprisinflationen steg til 2,7 pct. fra 2,5 pct. i december og 2,4 pct. i november. Inflationen ekskl. energi og fødevarer faldt til 2,2 pct. efter 2,3 pct. i december og 2,4 pct. i november. Vareinflationen steg en smule til 0,4 pct., mens inflationen i tjenesteydelser faldt til 3,2 pct. fra 3,4 pct. i december og 3,5 pct. i november.

Indikatorerne for den underliggende inflation har ændret sig lidt i de seneste måneder og er fortsat i overensstemmelse med vores mål på 2 pct. på mellemlangt sigt. Væksten i de overenskomstmæssige lønninger og fremadrettede indikatorer, fx ECB's løntracker og resultaterne af undersøgelser af lønforventningerne, tyder på, at lønvæksten fortsat vil aftage. Bidraget til den samlede lønvækst fra betalinger, som overstiger de overenskomstmæssige lønninger, er dog fortsat usikre.

De fleste mål for inflationsforventningerne på længere sigt ligger fortsat på omkring 2 pct., hvilket understøtter stabiliseringen af inflationen omkring vores mål.

Risikovurdering

Euroområdet står stadig over for ustabile globale handelspolitiske forhold. En fornyet stigning i usikkerheden kan påvirke efterspørgslen negativt. En forværring af stemningen på det globale finansielle marked kan også lægge en dæmper på efterspørgslen. Yderligere gnidninger i den internationale handel kan forstyrre forsyningskæderne, reducere eksporten og svække forbruget og investeringerne. Geopolitiske spændinger, navnlig Ruslands uberettigede krig mod Ukraine, er fortsat en vigtig kilde til usikkerhed. Derimod kan planlagte udgifter til forsvar og infrastruktur sammen med eurozonens virksomheders indførelse af produktivitetsfremmende reformer og indførelse af nye teknologier øge væksten mere end forventet, bl.a. gennem positiv effekt på erhvervs- og forbrugertillid. Nye handelsaftaler og en dybere integration af vores europæiske indre marked kan også fremme væksten mere end forventet.

Inflationsudsigterne er stadig mere usikre end normalt på grund af de ustabile globale handelspolitiske forhold. Inflationen kan vise sig at blive lavere, hvis efterspørgslen efter eksport fra euroområdet reduceres mere end forventet på grund af toldsatserne, og hvis lande med overkapacitet øger deres eksport til euroområdet yderligere. Desuden vil en stærkere euro kunne sænke inflationen mere end forventet. Mere ustabile og risikoaverse finansielle markeder kan påvirke efterspørgslen negativt og derved også sænke inflationen. Inflationen kan derimod vise sig at være højere, hvis energipriserne stiger mere vedvarende, eller hvis mere fragmenterede globale forsyningskæder presser importpriserne op, begrænser udbuddet af kritiske råvarer og øger kapacitetsbegrænsningerne i euroområdets økonomi. Hvis lønvæksten aftager langsommere, vil inflationen i tjenesteydelser måske falde senere end forventet. Den planlagte stigning i udgifter til forsvar og infrastruktur kan også få inflationen til at stige på mellemlangt sigt. Mere generelt kan ekstreme vejrforhold og den aktuelle klimakrise og naturkriser medføre højere fødevarepriser end forventet.

Finansielle og monetære forhold

Markedsrenten er faldet siden vores sidste møde, mens den globale handel og geopolitiske spændinger midlertidigt øgede ustabiliteten på de finansielle markeder. Bankernes udlånsrente for virksomheder steg til 3,6 pct. i december fra 3,5 pct. i november, og det samme gjorde omkostningerne ved udstedelse af markedsbaseret gæld. Den gennemsnitlige rente på nye realkreditlån lå igen stabilt på 3,3 pct. i december.

Bankernes udlån til virksomheder steg med 3,0 pct. på årsbasis i december efter 3,1 pct. i november og 2,9 pct. i oktober. Udstedelsen af virksomhedsobligationer steg med 3,4 pct. i december. Ifølge vores seneste undersøgelse af bankernes udlån for euroområdet steg virksomhedernes efterspørgsel efter lån en smule i 4. kvartal, navnlig til finansiering af varelagre og driftskapital. Samtidig strammedes kreditstandarderne for erhvervslån igen.

Realkreditlån steg med 3,0 pct. efter 2,9 pct. i november og 2,8 pct. i oktober som reaktion på stadig stigende efterspørgsel efter lån og lempelse af kreditstandarder.

Konklusion

Styrelsesrådet besluttede i dag at fastholde ECB's tre officielle renter. Vi er fast besluttet på at sikre, at inflationen stabiliseres på vores 2 pct.-mål på mellemlangt sigt. Vi vil følge en dataforankret tilgang møde for møde til at fastlægge den hensigtsmæssige pengepolitiske kurs. Vores rentebeslutninger baseres på en vurdering af inflationsudsigterne og de risici, der er forbundet hermed, med udgangspunkt i nye økonomiske og finansielle data samt udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Vi forpligter os ikke på forhånd til en bestemt renteudvikling.

Vi er under alle omstændigheder rede til at tilpasse alle instrumenter inden for vores mandat for at sikre, at inflationen stabiliseres vedvarende på vores mellemlangsigtede mål, og for at opretholde den velfungerende transmission af pengepolitikken.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.